Tag: Politik

Will the Real Big Brother Please Stand Up?

Google‘s motto er ‘Don’t be Evil‘. Og da Google startede var det nemt. Der var ét Evil Empire i computerverdenen; Microsoft – og vi var alle lykkelige over at der endelig kom nogen som så ud til at kunne udfordre dem.

Men Google voksede og voksede og i dag samler Google så mange oplysninger om os, at det kan være svært at bevare optimismen. De læser din mail (hvis du bruger gmail), de ved hvilke sites (med AdSense, som denne side (!)) du besøger – hvornår, de ved hvilke søgeord du bruger – og hvad du klikker på, når du har søgt. De ved hvor du bor (og har billeder af dig!), og hvis du giver dem lov ved Google også hvad du har liggende på din computer.

Nu er flertallet af danskerne tilsyneladende uhyggeligt ligeglade med at blive overvåget, men hvis man – som jeg – er gammel nok til at synes, at privatlivets fred er værdifuld, så er der ting, man kan gøre (fx lade være med at installere google’s toolbar og google desktop). Man kan også vælge at bruge et af de alternativer til Google-søgninger, der trods alt findes (Microsoft Live Search, Yahoo, Clusty for blot at nævne et par eksempler).

Men hvis man for alvor vil beskytte sig, så findes der flere muligheder for anonymiseret browsing. Tor-netværket fra Electronic Frontier Foundation virker i øjeblikket som det bedste bud på en stabil løsning.

Du kan også – som Politiken i dag anbefaler – bruge en anynomiseret proxy til Google som fx Blackdust.

Men før du gør det, skal du bare lige huske at overveje… Stoler du mere på folkene bag whitedust/blackdust end på folkene bag Google?

Will the real Big Brother please stand up?

p.s. udover EFF’s TOR-netværk kan Prosa og It-politisk Forening‘s CD til beskyttelse mod overvågning (Polippix) anbefales (kan bl.a. hentes som torrent)

Hyklerisk hysteri

Det er ikke altid, jeg er enig med Rune Engelbrecht. Men i sagen om Irak, frihedskamp og Enhedslistens holdning til invasionen og besættelsen af Irak kan jeg ikke være mere enig:

Det kan næppe være udtryk for andet end visse mediers og politikeres villighed til at stimulere den antimuslimske bølge, når man ligefrem gør en sensationalistisk historie ud Asmaa Abdol-Hamids udtalelser om, at irakisk kamp mod udenlandske tropper er en legitim modstandskamp mod en besættelsesmagt.

Sagen er nemlig den, at dette har været Enhedslistens officielle politik i fire år. Blot fordi det nu gentages af én bestemt folketingskandidat, som er forpligtet på partiets linje, afstedkommer det pludselig voldsom opstandelse i medierne og på Christiansborg.

En opstandelse, hvis omfang Enhedslisten ikke tilnærmelsesvist har været ude for tidligere pga. samme holdning – men som i Asmaa Abdol-Hamids tilfælde altså fører til et tordenvejr af forargelse og beskyldninger om »landsforræderi«. (i Landsforrædere og pressesvigt)

og

Men hvor irakere fører væbnet kamp mod de udenlandske tropper i landet, og hvor formålet er at drive besættelsestropperne ud af Irak, er der tale om en modstandskamp udkæmpet af en modstandsbevægelse. Så enkelt er det, om vi som danskere bryder os om det eller ej.

Derfor er det ikke i sig selv mere odiøst, når Enhedslistens Frank Aaen og Asmaa Abdol-Hamid støtter det, de kalder for en »legitim modstandskamp« i Irak, end da Lars Løkke Rasmussen støttede Mujahedin i Afghanistan – om end Aaen og Asmaa ikke er gået til Løkke Rasmussens yderligheder og ligefrem er draget til Irak for at lade sig fotografere med en AK47 i favnen. (i Asmaa Abdol-Hamid, Lars Løkke Rasmussen og besættelsen)

Se også billedet med Lars “AK47” Løkke Rasmussen og pressemeddelelsen fra Enhedslisten, som Onkel Henning henviser til.

Copyleft, right and wrong

  • I May Copy It, Right?
    Uanset om du er gymnastiklærer, der bruger musik til opvarmningen, en lærer, der bruger en film i undervisningen, en kontornusser, som har kopieret sin yndlingsplade til harddisken på sin arbejdscomputer, en skrivende, som citerer og refererer andres værker, en 14-årig, der har sat et idolbillede på sin hjemmeside eller, eller, eller… Alle er i kontakt med copyrightlovgivningen. Men hvad må man? Hvor går grænserne? Producenterne og distributørerne har slået sig op som autoriteten på området. Desværre med den effekt, at de tager overpris eller decideret snyder forbrugerne (som Nordisk Film snød folkeskolerne i årtier). Men selvom politikerne er blevet presset af underholdningsindustrien i årevis er der stadig meget du gerne må.Hvad du må – især på internettet – er dog overhovedet ikke nemt at finde ud af. Smashing Magazine har samlet en bunke forklaringer og regler (med links og dokumentation) i artiklen Copyright Explained: I May Copy It, Right? – som – måske – kan hjælpe dig hvis du skriver på nettet og gerne vil citere/kopiere/vise et billede (eller hvis du mener nogen uretmæssigt har brugt noget du har ophavsretten til). Men husk: Copyrightlovgivningen er forskellig fra land til land. Hvad du må i USA kan være forbudt i Danmark. Og vice versa. Det er ikke nemt.

– kommentarer og links til andre ressourcer om copyright (oplysende såvel som argumenterende) modtages meget gerne i kommentarsporet!

5.000 brudte løfter

I dagens Berlinger kan man se Ritt Bjerregaard citeret for en noget opsigtsvækkende udmelding:

‘Jeg har aldrig lovet 5.000 billige boliger på fem år’

og:

jeg [har] aldrig lovet, at de billige boliger ville stå klar efter fem år. Det er et vigtigt princip for mig, at jeg ikke laver kontraktpolitik, jeg er principielt modstander af kontraktpolitik

Men kære Ritt; Inden du går ud med sådanne meldinger burde du da i det mindste sørge for, at du ikke længere på din egen hjemmeside skriver:

Brudte løfter:

Vi vil bygge 5000 boliger til 5000 kroner på fem år. Boligerne skal være på mellem 85 og 100 m2.

Fejlslagne tidsplaner:

2007: Byggeriet af boliger begynder
2011: De sidste boliger er færdige

Og så kan du da godt forsøge at dække dig ind under figenbladet, “det har jeg aldrig lovet”. Men det er politikersnak af værste skuffe. Ingen – ingen – har været i tvivl om, at 5x5x5000 var et løfte. Gang på gang i løbet af valgkampen blev der – fra såvel højre som venstre side – påpeget det ene efter det andet problem med planen. Hver gang var svaret: Det kan lade sig gøre.

Det kunne det altså ikke. Erkend det dog – og tag ansvar for, at du ikke kunne holde hvad du lovede.

Helmuth Nyborg – frifundet og dømt

Helmuth Nyborg mÃ¥ føle sig lidt lige som en kendt dansk urmager: Frifundet – og dog dømt. Aarhus Universitet har taget UVVU‘s til efterretning, men udtaler alligevel kritik af hans forskning – hvilket giver sig udslag i en ‘advarsel’ til den pensionerede professor:

Aarhus Universitet har alene og med baggrund i en meget grundig analyse taget stilling til kvaliteten af den af Helmuth Nyborg anvendte metode, hvor sÃ¥vel undersøgelsens design, monitorering, rapportering m.v. er meget mangelfuld og meget kritisabel. […]

Aarhus Universitet anser det for dokumenteret, at kvaliteten af Helmuth Nyborgs Skanderborg-undersøgelse er uacceptabel. Da den udviste adfærd iflg. UVVU’s afgørelse imidlertid ikke kan betragtes som uredelig, ændres sanktionen over for den nu pensionerede professor Helmuth Nyborg fra â€?en alvorlig irettesættelseâ€? til â€?en advarselâ€?.

PÃ¥ den ene side er jeg stærkt skeptisk overfor hans forskning og hans forskningsresultater (som i mistænkelig grad ser ud til at læne sig op ad den stærkt kontroversiell bog “The Bell Curve“.

PÃ¥ den anden side er en af forudsætningerne for spændende forskning, at forskerne har frihed til at gÃ¥ utraditionelle veje, til at følge dataene upÃ¥agtet at de er kontroversielle, og til at opstille hypoteser som er nybrydende, kontroversielle – og for den sags skyld ogsÃ¥ ultimativt forkerte.

Og for en udenforstående kan det være svært at ikke at se en sammenhæng mellem Helmuth Nyborgs upopulære resultater og fakultetets og Universitetets underkendelse af hans metoder.

Rektor for Aarhus Universitets kritik er – pÃ¥ trods af UVVU’s afgørelse – sÃ¥ voldsom, at det kan undre, at Helmuth Nyborg nogensinde er blevet professor. Vi taler trods alt om en person, hvis arbejde efter sigende er “meget mangelfuld og meget kritisabel”. Men jeg ved jo ikke, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er meget muligt, at Helmuth Nyborgs arbejde har været sÃ¥ dÃ¥rligt, at det berettiger til den bemærkelsesværdige kritik. PÃ¥ bloggen Forskningsfrihed? er jeg stødt pÃ¥ begrebet det “post-akademiske universitet”.

Er Rektors prisning af forskningsfriheden en skåltale for en tid, som er ved at være forsvundet?

Det skal understreges, at universitetet hermed – og selvfølgelig – på ingen måde tager afstand fra kontroversielle forskningsresultater. Tværtimod er det de forskningsresultater, der bryder med den gængse opfattelse, der ofte bringer videnskaben fremad.

[redigeret pga. fejl i xhtml’en]

Hvad er terrorisme?

I en tid, hvor frygten for terror er bevæggrund for mangt et indgreb i vores personlige og kollektive frihedsrettigheder, er det væsentligt at holde sig for øje, at “terrorisme” ikke er et entydigt begreb – og slet ikke et begreb, som med på nogen som helst fornuftig måde afgrænser én slags vold (fx den slags vi fordømmer – og kalder ‘terrorisme’) fra en anden (som vi accepterer – og nogle ligefrem bifalder – fx luftbombardementer af byer og bydele, også kaldt ‘militære indgreb’).

I artiklen Terrorism: in search of the definite article (fra OpenDemocracy) skriver Charles Townshend om netop det problem, at manglen på en fælles definition gør det svært at forstå realiteterne bag ordet:

The absence of a shared international definition of one of the most toxic words in the political lexicon handicaps efforts to understand the reality behind the term

Med referencer til den engelske revolution, folkeforbundet og krigen mod terror efter 11. september 2001 beskriver han forsøgene på at nå til en fælles forståelse og fx også Englands stærkt ændrede holdning til både definition og bekæmpelse.

Den er et klart læsningen værd – og siden indeholder et væld af links til yderligere materialer om emnet.

Velgørende organisationer i Danmark

Rene fra shevy.dk har tag’et mig. Meningen er at give velgørende organisationer lidt Google Juice ved at linke til dem.

Opskriften går ud på, at en person laver en liste med fem organisationer og linker til deres hjemmesider via sigende sætninger. Gerne sætninger som kunne tænkes at blive brugt som søgeord. Send derefter stafetten videre til fem andre bloggere. Disse andre bloggere tager den første bloggers liste og tilføjer selv fem.

Mortens og Renes:

Mine fem:

Det bliver sikkert sværere og sværere at finde værdige modtagere af blåkosfærens livseliksir – linket – men jeg sender trygt stafetten videre til

Statsministeren blogger

Et nyt initiativ fra vores Statsminister: Anders Fogh har startet en blog. Det bliver spændende at se om han kan holde dampen oppe – og finde en form der både passer til blog-mediet og samtidig tilgodeser den særlige situation en politisk magthaver er i.

– og så bruger han WordPress… det er gemt i kildekoden, men godt at se Statsministeren bruge Open Source-software 😉

hattetip

Go'e gamle Ritt

Så mistede socialdemokraterne endnu et medlem af gruppen på Københavns Rådhus. Winnie Larsen-Jensen smækker med døren. Berlingske Tidende citerer hende blandt andet for svadaen: “Jeg synes, at hun ødelægger partiet; hun ved bedst selv, og hun kan ikke fordrage at blive talt imod” og at Ritt er den mest egenrådige Overborgmester København har haft siden firserne: “Jeg har oplevet tre overborgmestre før Ritt, og selv Egon Weidekamp var meget mere informerende”.

Ritt Bjerregaard lader sig ikke slå ud. Med vanlig arrogance affejer hun, at hun skulle kunne kritiseres – og hendes i udtalelse, som refereres i Politiken, mere end antyder hun, at problemerne kun skyldes Winnie Larsen-Jensens påståede personlige problemer: “De problemer Winnie Larsen-Jensen har er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt”. Kan man synke lavere?

Men den ubejlfarlige bydronning er uanfægtet. Selv efter nu i alt tre udmeldelser fra den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset (14% af den oprindelige gruppe på 21!) er der åbenbart ikke grund til selvransagelse. Magten er bevaret. Velbekommen.