Søg, og du skal dømmes

Ekstra Bladet har i dag en historie om “Politichefen, der ville kæle med 13-årig“. Ulækkert, ubehageligt og frastødende. Enhver misbrug af børn skal forfølges – og helst forhindres inden det sker. Der er al mulig grund til at sikre vores børn når de færdes på Internettet. Først og fremmest ved at sikre os, at de ved hvordan nettet fungerer – og at de tager forholdsregler derefter. Se fx Politikens “Guide: Beskyt dit barn på nettet”.

Men alt i mens gode kræfter underviser vores børn og hjælper dem til at begå sig i en verden hvor børnelokkeren kommer forbi på Arto i stedet for på legepladsen viser mit ellers så kære parti endnu engang dårlig dømmekraft – og ringe viden om sagsområdet og om Internettet. Karina Lorentzen, retsordfører for SF, udtaler:

SF støtter forbud mod at surfe efter børneporno
[…]Det er vigtigt, at vi retssikkerhedsmæssigt passer på dem, der havner på en børnepornoside ved et uheld. Men det giver siger selv, at hvis man gentagne gange har søgt på ”børneporno,” så må det være strafbart. (se sf.dk)

Jeg ku’ blive så træt. Nej, selvfølgelig skal vi ikke kriminalisere folk fordi de søger på “børneporno“. Der er masser af gode grunde til at foretage sådanne søgninger – research til et blog-indlæg som dette, for eksempel. Og derudover: Hvordan skulle det kontrolleres? Ønsker SF virkelig – sådan i al alvor, at al færden på Internettet skal overvåges? Og tror Karina Lorentzen, at Google er det sted pædofile finder deres billeder af overgreb mod børn?

Lad os nu tale fornuft i stedet for blot (igen) at hoppe med på en bølge af virkningsløs symbollovgivning

Google udelukker endelig feeds

Her på bloggen havde jeg længe problemer med, at mine feeds (fx http://laugesen.org/wordpress/feed/) blev vist før de egentlige sider… Og det giver jo ikke meget mening…

Nu har Google meddelt, at de – langt om længe – fjerner feeds fra deres almindelige søgeresultater. Til glæde for såvel webmastere og brugere. Hurra!

Endnu et boost til OpenOffice.org?

Tidligere på måneden skrev jeg om, at IBM nu er gået ind i udviklingen af OpenOffice.org.

Og i går poppede så en Java-opdatering op fra Sun, som promoverede OpenOffice.org – noget overraskende, eftersom Sun længe har markedsført en særlig udgave af OpenOffice under varemærket StarOffice (hvilket i øvrigt også er den pakke, som promoveres via Google Pack).

Kan det være, at de store spillere på Software-markedet langt om længe er ved at finde fælles fodslaw for at udfordre Microsofts de facto monopol? Man kan jo håbe 😉

Will the Real Big Brother Please Stand Up?

Google‘s motto er ‘Don’t be Evil‘. Og da Google startede var det nemt. Der var ét Evil Empire i computerverdenen; Microsoft – og vi var alle lykkelige over at der endelig kom nogen som så ud til at kunne udfordre dem.

Men Google voksede og voksede og i dag samler Google så mange oplysninger om os, at det kan være svært at bevare optimismen. De læser din mail (hvis du bruger gmail), de ved hvilke sites (med AdSense, som denne side (!)) du besøger – hvornår, de ved hvilke søgeord du bruger – og hvad du klikker på, når du har søgt. De ved hvor du bor (og har billeder af dig!), og hvis du giver dem lov ved Google også hvad du har liggende på din computer.

Nu er flertallet af danskerne tilsyneladende uhyggeligt ligeglade med at blive overvåget, men hvis man – som jeg – er gammel nok til at synes, at privatlivets fred er værdifuld, så er der ting, man kan gøre (fx lade være med at installere google’s toolbar og google desktop). Man kan også vælge at bruge et af de alternativer til Google-søgninger, der trods alt findes (Microsoft Live Search, Yahoo, Clusty for blot at nævne et par eksempler).

Men hvis man for alvor vil beskytte sig, så findes der flere muligheder for anonymiseret browsing. Tor-netværket fra Electronic Frontier Foundation virker i øjeblikket som det bedste bud på en stabil løsning.

Du kan også – som Politiken i dag anbefaler – bruge en anynomiseret proxy til Google som fx Blackdust.

Men før du gør det, skal du bare lige huske at overveje… Stoler du mere på folkene bag whitedust/blackdust end på folkene bag Google?

Will the real Big Brother please stand up?

p.s. udover EFF’s TOR-netværk kan Prosa og It-politisk Forening‘s CD til beskyttelse mod overvågning (Polippix) anbefales (kan bl.a. hentes som torrent)

SF – størst på nettet

To undersøgelser i træk viser, at SF er klart bedst når det kommer til søgemaskineoptimering (læs mere om dette på demib.dk).

dansk-politik.dk og notabene.net har begge undersøgt partiernes google-placering ved søgninger på politiske temaer. dansk-politik.dk placerer SF på en suveræn førsteplads:

1. SF: 35 %
2. Socialdemokraterne: 23 %
3. Venstre: 11 % (kilde: dansk-politik.dk)

Mens blog.notabene.net placerer SF som det største parti – umiddelbart efter leksikon.org, den danske Wikipedia og Danmarks Radio – men før finansministeriet og borger.dk (!):

1. www.leksikon.org – 32
2. da.wikipedia.org – 32
3. www.dr.dk – 30
4. www.sf.dk – 15
5. www.fm.dk – 13
6. borger.dk – 13 (kilde: blog.notabene.net)

En af grundene – er jeg sikker på – er planet.sfit.dk, som samler og distribuerer en hel bunke SF’eres blogs. Samt at SF’ere generelt bare er aktive i cyberspace. Tag fx bare listen over bidragydere på planet.sfit.dk: Anders Wolf, Anne Baastrup, Anne Grete Holmsgaard, Astrid Krag, Balder Mørk Andersen, Camilla Sejerøe, Ida Auken, Jakob Nørhøj, Jane Sørensen, Jørn Christensen, Jesper Laugesen, Jesper Petersen, Landsmøde 2006, Landsmøde 2007, Leif Olsen, Lotte Thiim Bertelsen, Michael Thomsen, Morten Frederiksen, Nanna Westerby, Ole Helding, Ole Sohn, Pernille Bagge, Pernille Frahm, Peter Stougaard Kroman, Pia Olsen Dyhr, Serdal Benli, SF Aabenraa, SF Allerød, SF Assens, SF Østerbro, SF Brøndby, SF Hvidovre, SF København, SF Nørrebro, SF Vesterbro, SF-it Blog, Steen Gade, Thomas Warburg, Torben Kastrup, Trine Pertou Mach, Vibeke Greve Kristensen.

Det er da en ret så imponerende liste – og dertil skal ovenikøbes lægges de ‘dublet’-blogs som de mest opmærksomhedssøgende (læs “unge folketingskandidater”) har oprettet på i avisernes forskellige blog-universer!

NoNoFollow. Do Follow

Engang – før Akismet – var kommentarspam et problem. En af de forsøgte løsninger var at tilføje attributten “rel=nofollow” til alle links i kommentarerne. Attributten betyder, at søgemaskiner (Google, Clusty, MS Live etc) ikke følger linket – og at det linkede websted hverken får trafik eller ‘pagerank’-værdi.

Fra og med i dag er “rel=”nofollow” afskaffet på denne blog. Akismet frasorterer effektivt 99% af al spam – og resten sletter jeg manuelt. Der er derfor ingen grund til ikke at ‘belønne’ dem der kommenterer på bloggen med links tilbage til deres respektive websteder.

Jeg bruger et WordPress plugindofollow – fra Semiologic – men der er mange andre måder at få din blog til at sprede kærligheden: plugin-liste

Lære mere her, her, her, her, her.

Danske kort og Google Earth

Google Earth er et fantastisk stykke legetøj – som man også kan bruge til noget fornuftigt (især når andre ‘gør ting’ ved programmet: Jeg har fx længe haft glæde af findvej.dk: www.findvej.dk/ryesgade98,2100 – det er da smart!). Esben Fjord har lavet en fil, så man ved hjælp af syv forskellige Danmarkskort fra 1570-1875 kan se hvordan Danmark har ‘set ud’ gennem tiderne – sammenlignet med vore dages superpræcise satellitbilleder… Hent den her og have fun!

De 10 største løgne om web2.0

web2.0 logoerFra San Fransisco Gate (som fik lidt hjælp fra Globe and Mail) bringes her de 10 største løgne om web2.0:

1. Vi lærte lektien sidste gang. Og vi skal nok nå at sælge ud inden boblen brister.

2. Det er ikke en boble. Fancy fester, overdrevne salgstaler og fem-seks dusin sociale netværkssites er blot indikatorer på et reelt, nyt boom.

3. Det handler om brugerskabt indhold, fællesskaber og fri deling af informationer. Men vi har forsikret vores risikovillige investorer, at vi har en exit strategy, der vil gøre dem rige.

4. Banner- og tekstreklamer vil betale for alting. Klik-svindel er overhovedet ikke noget problem.

5. De her websteder er så nemme, at min mor kunne bruge dem. Og de er så nørdede, at hun ikke har noget som helst interesse i dem.

6. Analytikerne er troværdige nu. Fx ham der sagde, at MySpace wil være 10-20 milliarder dollars værd om nogle få år.

7. Der er ikke for mange websites med det samme indhold og de samme funktioner. Unge mennesker er vilde med at prøve nye ting. Og vi er glade for at slås om de 17 % der ikke allerede er fanget af MySpace.

8. Vores website er stadig i Beta. Og der bliver den ved med at være indtil vi finder på en måde at tjene penge på det – eller sælge det til Google, hvad end der måtte komme først.

9. Vi er anderledes. Men vi har også et fjollet navn, åbne API‘er, flashy Ajax teknologi og funktioner som til forvekslning ligner alle de andre websites.

10. Vi ser frem til samarbejdet med vores nye partnere fra Google. Tag pengene, aflever nøglerne og træd til side. Larry og Sergey kører bussen nu.

– Med få ændringer oversat fra SFGate.com – de har altså fået samlet sig nogen interessante skribenter på det site. fx læser jeg jævnligt – og med stor fornøjelse – Mark Morfords blog. For en glimrende dansk opsamling på web2.0-bølgen kan jeg anbefale Adam Arvidsons artikel “web2.0 = $“på Kommunikationsforum.dk.

Google Romance – dating på smarte måde?

Google Romance

Google bevæger sig længere og længere væk fra kun at beskæftige sig med ‘almindelige’ søgninger. På Google’s officielle blog har de lige meddelt, at Google Romance er gået i offentlig beta… Give it a try! 😉

update:
Hvis Google’s “Soulmate Search” ikke er nok til at få grine- og opkastreflekserne i gang, så er det muligt, at Hasbro’s nyeste rollespil: ‘Here Come the Ponies – My Little Pony Roleplaying Game‘ kan klare det 😉