Hyklerisk hysteri

Det er ikke altid, jeg er enig med Rune Engelbrecht. Men i sagen om Irak, frihedskamp og Enhedslistens holdning til invasionen og besættelsen af Irak kan jeg ikke være mere enig:

Det kan næppe være udtryk for andet end visse mediers og politikeres villighed til at stimulere den antimuslimske bølge, når man ligefrem gør en sensationalistisk historie ud Asmaa Abdol-Hamids udtalelser om, at irakisk kamp mod udenlandske tropper er en legitim modstandskamp mod en besættelsesmagt.

Sagen er nemlig den, at dette har været Enhedslistens officielle politik i fire år. Blot fordi det nu gentages af én bestemt folketingskandidat, som er forpligtet på partiets linje, afstedkommer det pludselig voldsom opstandelse i medierne og på Christiansborg.

En opstandelse, hvis omfang Enhedslisten ikke tilnærmelsesvist har været ude for tidligere pga. samme holdning – men som i Asmaa Abdol-Hamids tilfælde altså fører til et tordenvejr af forargelse og beskyldninger om »landsforræderi«. (i Landsforrædere og pressesvigt)

og

Men hvor irakere fører væbnet kamp mod de udenlandske tropper i landet, og hvor formålet er at drive besættelsestropperne ud af Irak, er der tale om en modstandskamp udkæmpet af en modstandsbevægelse. Så enkelt er det, om vi som danskere bryder os om det eller ej.

Derfor er det ikke i sig selv mere odiøst, når Enhedslistens Frank Aaen og Asmaa Abdol-Hamid støtter det, de kalder for en »legitim modstandskamp« i Irak, end da Lars Løkke Rasmussen støttede Mujahedin i Afghanistan – om end Aaen og Asmaa ikke er gået til Løkke Rasmussens yderligheder og ligefrem er draget til Irak for at lade sig fotografere med en AK47 i favnen. (i Asmaa Abdol-Hamid, Lars Løkke Rasmussen og besættelsen)

Se også billedet med Lars “AK47” Løkke Rasmussen og pressemeddelelsen fra Enhedslisten, som Onkel Henning henviser til.

Etiopien og Somalia…

Nogen gange (som i Afghanistan, Vestbredden/Israel, Irak, Libanon og Somalia) er det, der sker i Verden næsten for ondt, formålsløst og/eller håbløst til, at det er til at forholde sig til. Men så er det godt, at have folk som ZeFrank til at forklare det. I dagens videoblog formår han – på blot ca. tre minutter – at forklare og perspektivere den krig, USA (med Etiopen som proxy) i en uges tid har ført i Somalia:

Hvad amerikanerne ikke ved…

Losing AfghanistanHvad amerikanerne ikke ved er måske ikke altid deres egen skyld. Newsweek udgives hver uge i fire versioner. Den asiatiske, europæiske og latinamerikanske har alle forsidehistorien “Losing Afghanistan” – med en ondt udseende bazookabevæbnet afghansk militskriger på forsiden.

I skrigende modsætning hertil er forsidehistorien på den amerikanske udgave – fra samme uge (!) – et feel-good billede af Annie Leibovitz og hendes børn, ledsaget af overskriften “My Life in Pictures“…

Hvorfor? Fra et journalistisk synspunkt kan der ikke være megen tvivl om, at historien om, at selv CIA nu mener, at Afghanistan er ved at være tabt klart overskygger et portræt af en fotograf. Det giver sig selv – og selv hvis det ikke gjorde, understreger Newsweeks egen disponering af sine internationale forsider pointen. Så hvad er det, der gør, at Newsweek ikke vil fortælle den væsentligste historie til amerikanerne? Se på billedet til venstre igen. Det er fra samme uge. Det er da fuldstændigt forrykt!

– og understreger kun nødvendigheden af ikke at stole blindt på mainstream-medierne (ej heller de danske – de vinkler skam også. Modvægt kan findes på fx Indymedia.dk, modkraft.dk, flix.dk. Hver især med deres eget formål og egen skævhed. Men en væsentlig modvægt til den “borgerlige presse” ikke desto mindre. Foreslå gerne andre alternative nyhedskanaler i kommentarerne!

Civile betaler prisen – i Libanon og i Israel

Galskaben i Mellemøsten fortsætter – og som sædvanlig er det de civile, som betaler prisen:
Libanon (Lebanon Daily Star): “In the most shocking attack of the day, Israeli warplanes raided a building in the Southern port town of Tyre that housed the Civil Defense. The attack killed more than 20 civilians and wounded at least 50, including foreign relief workers.”
Israel (Jerusalem Post): “A barrage of rockets fired from Lebanon hit the Haifa region Monday afternoon. One of the rockets hit an apartment building in the city causing severe damage to the top two floors. Eleven people were wounded and evacuated to Rambam Hospital.”
Danmark (Politiken): “Danskere frygter at blive efterladt i Beirut. Udenrigsministeriet kan ikke udelukke, at flere først bliver evakueret fra krigszonen i morgen.”

Efter flere dages krigshandlinger hvor Verdenssamfundet ikke har kunnet finde på andet end at løfte pegefingeren og sige “fy! I må ikke slås!” taler Tony Blair nu om behovet for international intervention. Ikke at det vil hjælpe at sende “fredsbevarende” styrker tli området lige nu – der er ingen fred at bevare. Og Israels forsvarsminister Peretz er på CNN.com citeret for, at Israel nu vil invadere Libanon for at skabe en “bufferzone” mod Hizbollah’s raketangreb: “We have no intention of allowing anyone to stop us before we complete the creation of a buffer zone”.

Dag-for-dag oversigt over krisen/konflikten/krigen på news.bbc.co.uk – BBC har i det hele taget en af de – så vidt jeg kan bedømme – bedste og mest afbalancerede samlinger af artikler, reportager, baggrund m.v. i deres ‘in-depth – Middle East Crisis’.

Død mødes med død. Galskab med galskab. Jeg vil virkelig gerne høre fra den person, som kan vise en vej ud af denne her krise uden endnu mere død…

I resten af verden fortsætter myrderierne i Irak (news.bbc.co.uk), en tsunami rammer Indonesien (Politiken.dk) og den daglige vold i Afghanistan er blevet rutine (Voice of America – voanews.com).

Og alt i mens dette pågår forsøger jeg at koncentrere mig om at skrive på mit speciale om gymnasieelevers ikt-læringsstrategier på studierejser – og prøver at bilde mig selv ind, at det er vigtigt…