SF størst i København

Berlingske bringer i dag fantastiske nyheder for SF i København:

Ved valget i 2005 fik Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne et kanonvalg med 38 pct. af stemmerne, men i dag får partiet kun opbakning fra 23 pct. af vælgerne.

Omvendt stormer SF frem fra en tilslutning på 11 pct. ved sidste valg til 26 pct.

Det er opmuntrende læsning – og får mig næsten til at fortryde ikke at kunne være en del af SF’s kommunalvalgkamp næste år.  For med de tal som udgangspunkt bliver det en spændende, men hård valgkamp!

Berlingske: Ritt er i frit fald i København

Berlingske: Analyse: Ritt er presset som aldrig før

Berlingske: Skuffede københavnere vender Ritt ryggen

5.000 brudte løfter

I dagens Berlinger kan man se Ritt Bjerregaard citeret for en noget opsigtsvækkende udmelding:

‘Jeg har aldrig lovet 5.000 billige boliger på fem år’

og:

jeg [har] aldrig lovet, at de billige boliger ville stå klar efter fem år. Det er et vigtigt princip for mig, at jeg ikke laver kontraktpolitik, jeg er principielt modstander af kontraktpolitik

Men kære Ritt; Inden du går ud med sådanne meldinger burde du da i det mindste sørge for, at du ikke længere på din egen hjemmeside skriver:

Brudte løfter:

Vi vil bygge 5000 boliger til 5000 kroner på fem år. Boligerne skal være på mellem 85 og 100 m2.

Fejlslagne tidsplaner:

2007: Byggeriet af boliger begynder
2011: De sidste boliger er færdige

Og så kan du da godt forsøge at dække dig ind under figenbladet, “det har jeg aldrig lovet”. Men det er politikersnak af værste skuffe. Ingen – ingen – har været i tvivl om, at 5x5x5000 var et løfte. Gang på gang i løbet af valgkampen blev der – fra såvel højre som venstre side – påpeget det ene efter det andet problem med planen. Hver gang var svaret: Det kan lade sig gøre.

Det kunne det altså ikke. Erkend det dog – og tag ansvar for, at du ikke kunne holde hvad du lovede.

Go'e gamle Ritt

Så mistede socialdemokraterne endnu et medlem af gruppen på Københavns Rådhus. Winnie Larsen-Jensen smækker med døren. Berlingske Tidende citerer hende blandt andet for svadaen: “Jeg synes, at hun ødelægger partiet; hun ved bedst selv, og hun kan ikke fordrage at blive talt imod” og at Ritt er den mest egenrådige Overborgmester København har haft siden firserne: “Jeg har oplevet tre overborgmestre før Ritt, og selv Egon Weidekamp var meget mere informerende”.

Ritt Bjerregaard lader sig ikke slå ud. Med vanlig arrogance affejer hun, at hun skulle kunne kritiseres – og hendes i udtalelse, som refereres i Politiken, mere end antyder hun, at problemerne kun skyldes Winnie Larsen-Jensens påståede personlige problemer: “De problemer Winnie Larsen-Jensen har er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt”. Kan man synke lavere?

Men den ubejlfarlige bydronning er uanfægtet. Selv efter nu i alt tre udmeldelser fra den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset (14% af den oprindelige gruppe på 21!) er der åbenbart ikke grund til selvransagelse. Magten er bevaret. Velbekommen.

Årsmøde i SF-København

GruppearbejdeLige nu er godt 40 SF’ere samlet til årsmøde i SF-København. Udenfor ser det ud som om, foråret endelig er til byen – indenfor er diskuteres miljøpolitik, ligestilling, børne- og ungepolitik, valgkampe og det forgangne års sejre og nederlag.

Stemningen er god – det har været et godt år, og årsmødet er trådt sammen med den seneste kommunale meningsmåling in mente: Ved et valg i dag ville SF mere end genvinde de mandater, vi tabte i ved valget i 2005. Derfor er fokus også på at diskutere hvilke sager SF skal forsøge at gøre til vindersager ved næste valg – og på hvordan SF i København undgår at drukne i Ritt og Bondams mediecirkus.

Metroen når vi nok at runde igen-igen – og når mødet engang er færdigt ved 17-tiden vil der også være valgt en ny bestyrelse.

(men lige nu ville jeg nu hellere nyde solen på en gåtur i Fælledparken 😉 )

Kampen om Ungdomshuset

Gadekampe på Nørrebro, december 2006
Så skete det – låget røg af trykkogeren, og Ungdomshuset spændte ben for sig selv igen…

Det sørgelige – udover, at urolighederne lørdag kostede tilskadekomne blandt politi og demonstranter – er, at den forventede og forventelige konfrontation (igen) vil give Ungdomshusets modstandere lejlighed til at ignorere alt det gode, som sker i og omkring huset og udelukkende fokusere på de voldelige sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politiet… (pressen har så rigeligt dækket urolighederne – og artikler og webcasts kan på alle danske mediers hjemmesider (se også modkraft.dk og barfodsreportager hos Dalager).

Var det forventeligt? Ja. Dumt? Ja. Enhver med blot et minimum af tankekraft har vidst, at hvis der ikke kom en løsning (at der fortsat er et sted for de unge, som i dag – og i gennem de sidste 25 år – bruger Ungdomshuset i København), så ville der før eller siden komme en konfrontation. Det skete så i går. Hvilket enhvert fornuftig tænkende menneske kunne have forudset. Brosten, jernrør og -bjælker, bål og brand kan selvfølgelig aldrig accepteres. Læs mere Kampen om Ungdomshuset

Moses og Ungdomshuset

Ungeren Bli'r
Foto: Min gode partifælle, Morten Frederiksen

Ungdomshuset er ubehageligt tæt på at blive lukket. Ritt Bjerregaard vælger strudsens taktik: “Det har jeg ikke noget at gøre med. Det er før min tid…”. Frelser-Ruth fra Faderhuset insisterer på deres (juridisk korrekte, moralskt anløbne) ret til huset…

Jeg har stor sympati for huset – og håber, at det på en eller anden mirakuløs (!) vis lykkes Ungeren at overleve… Og når man ser på, hvem der står skulder ved skulder med Faderhuset i kampen mod Ungeren (som fx. Peter Schlüter og Moses Hansen) er det utroligt, at kampen ikke er vundet endnu…

Nu er det måske lidt tarveligt at nævne Peter Schlüter sammen med Moses Hansen. For selvom Peter Schlüter udtrykker sin uvilje mod alt der ikke kan passes ind i en borgerligt-kapitalistisk defineret kasse, så er det dog ikke nær så slemt som Moses Hansens religiøse vanvidsudtalelser:

… vi [vil i] de nærmeste dage se dæmoner sluppet løs i Købehavn som aldrig før. Ikke alene vil der blive en konfrontation med dæmonernes væsen; men vi vil komme meget tæt på at se dæmoner i kød og blod i skikkelse af de autonome, som er så overgivet til satan, at de både handler som og ligner dæmoner. […] da dæmoner er åndelige væsener, udsendt fra helvede for at hærge København, behøver politiet åndelig assistance fra levende kristne
(Moses Hansens hjemmeside… For real!)

Ingen slinger i valsen… Take 117

Ritt Bjerregaard førte (en i øvrigt flot) kampagne under sloganet ‘ingen slinger i valsen’. Et kampagneslogan som i løbet af mindre end tre uger er blevet gjort til skamme så mange gange, at det næsten ikke længere er morsomt – men nærmere krummende pinligt. Sidste slingretur står Winnie Berndtson for. Hun forlader Socialdemokratiet (DR, Politiken). I følge Politiken-artiklen (og Radioavisen her kl. 22) har hun tænkt sig at støtte de borgerlige – hvilket vil medføre, at hele borgmesterkabalen skal lægges om – at Enhedslistens borgmesterpost flytter tilbage til den borgerlige blok OG at Socialdemokraterne (nu med kun 19 medlemmer i gruppen mod 21 før) ikke længere er selvskrevne til hele tre borgmesterposter – men skal forhandle sig til den tredje – som lige så godt kan gå til Enhedslisten.

Jeg – som dog sidder forholdsvis tæt på begivenhederne – tager mig til hovedet… Hvad gør den almindelige vælger, ikke mindst en af de 60.000 som stemte på Ritt? Hvis man dog bare kunne bede om en om’er!