Årsmøde i SF-København

GruppearbejdeLige nu er godt 40 SF’ere samlet til årsmøde i SF-København. Udenfor ser det ud som om, foråret endelig er til byen – indenfor er diskuteres miljøpolitik, ligestilling, børne- og ungepolitik, valgkampe og det forgangne års sejre og nederlag.

Stemningen er god – det har været et godt år, og årsmødet er trådt sammen med den seneste kommunale meningsmåling in mente: Ved et valg i dag ville SF mere end genvinde de mandater, vi tabte i ved valget i 2005. Derfor er fokus også på at diskutere hvilke sager SF skal forsøge at gøre til vindersager ved næste valg – og på hvordan SF i København undgår at drukne i Ritt og Bondams mediecirkus.

Metroen når vi nok at runde igen-igen – og når mødet engang er færdigt ved 17-tiden vil der også være valgt en ny bestyrelse.

(men lige nu ville jeg nu hellere nyde solen på en gåtur i Fælledparken 😉 )

Målet er byggeri med høj kvalitet

Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.

Men kan et byggeri

  • uden komfur
  • uden legepladser
  • uden fællesvaskeri
  • uden køleskab
  • med så få vægge som muligt
  • uden maling på væggene
  • med så små udearealer som muligt
  • hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
  • hvor der skal dispenseres fra krav om
    • elevatorer
    • affaldsskakter
    • parkeringspladser

kaldes for et byggeri i høj kvalitet?

Spørgsmålet burde være rent retorisk – for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som – i bedste fald – er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det – når alt er sparet væk – måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?