Endelig! København vil bruge sine penge!

Foto: a href=
Foto: Squirmelia

Så kan de borgerlige borgmestre i land og by ynke og klynke nok så meget over KL-aftalen – men det nytter jo altså ikke noget at blive ved med at lægge penge til side til den dag københavn faktisk får lov til at bruge sine penge. Det er nu der er brug for pladserne i daginstitutionerne. Nu, hvor skolerne er så nedslidte at den gamle joke om verdenskort fra før murens fald ikke engang er sjov længere.

Arbejdet med at bruge Københavnernes penge i stedet for at lade dem samle støv i hovedkassen burde være sat i gang for mange år siden. Men selvom det tog sin tid at opnå: Tillykke til SF på Rådhuset med endnu en sejr!

»Vi kan ikke acceptere, at københavnerne konstant får forringet serviceniveauet, og derfor vælger et flertal bestående af SF, de Radikale og Socialdemokraterne at fastholde vores planlagte anlægsinvesteringer på i alt 3,9 mia. kr. til næste år,« siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) [politiken]

»Vi mangler plads til ca. 1.000 børn, og vi har behov for 11 nye daginstitutioner, hvis vi skal leve op til pasningsgarantien. Desuden har regeringen jo selv udråbt skolernes nedslidte faglokaler og uhumske toiletter som fokusområder, men hvad hjælper det, når den selvsamme regering ikke vil lade os bruge penge på at rette op på forholdene,« siger Bo Asmus Kjeldgaard. [Berlingske]

Buldren fra tomme Ø-tønder

Jeg kan egentlig godt lide Enhedslisten. De mener det jo godt, og der er noget besynderligt kært over den ihærdighed, de normalt sørger for at holde sig uden for indflydelse – så de kan stille sig udenfor Rådhuset og råbe op om Verdens uretfærdighed mens de overlader det til andre (læs: SF) at opnå resultater for Københavnerne og få beskidte fingre i det nogen gange beskidte og uigennemskuelige politiske spil på Rådhuset.

Den kroniske mangel på vilje (eller evne) til at erkende virkeligheden bliver dog nogen gange lige lovligt belastende. Som fx i dag, hvor Mikkel Warming meddeler, at Enhedslisten vil forhandle budget med de borgerlige. Med Warmings ord vil Enhedslisten “snakke med hvem som helst om hvad som helst for at 2008 bliver et anstændigt år for byens børn, svage og ældre.”.

Magen til hykleri skal man godt nok lede længe efter. Der er næppe mange som tror, at Enhedslisten faktisk har tænkt sig at indgå forlig med de borgerlige – hvilket også med al tydelighed fremgår af Morten Kabells udtalelse til Politiken i dag: “Vi kommer ikke til at indgå et forlig, hvor der ikke på en eller anden måde bliver etableret et ungdomshus i København.”. Det er spil for galleriet og i bedste fald tomme tønders virkningsløse buldren. I værste fald medvirkende til at sende Ritt i armene på højrefløjen – og dermed minimere venstrefløjens indflydelse på budgettet i København…

Børnehaver og budgetforhandlinger

Mens forældre demonstrerer rundt omkring i byen er forhandlerne på Rådhuset gået hjem for natten. Demonstrationerne styrker SF’s forhandlingsposition – som hele tiden har været, at der er lagt op til for hårde besparelser på børneområdet – og Ritt Bjerregaard er hårdt presset.

På trods af hendes ønske om et hurtigt forlig – vel sagtens for at lukke munden på de mange protesterende – blev forhandlingerne afbrudt uden resultat kl 04.00 i nat.

Forhandlingerne genoptages i eftermiddag, kl. 17, … forældre i alle bydele, foren eder til demonstration og giv forhandlerne det sidste puf til at tage endnu flere af besparelserne af bordet!

Målet er byggeri med høj kvalitet

Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.

Men kan et byggeri

  • uden komfur
  • uden legepladser
  • uden fællesvaskeri
  • uden køleskab
  • med så få vægge som muligt
  • uden maling på væggene
  • med så små udearealer som muligt
  • hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
  • hvor der skal dispenseres fra krav om
    • elevatorer
    • affaldsskakter
    • parkeringspladser

kaldes for et byggeri i høj kvalitet?

Spørgsmålet burde være rent retorisk – for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som – i bedste fald – er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det – når alt er sparet væk – måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?

Kløvermarken bliver til boliger

SF har endelig besluttet sig for at bygge omkring to tusinde boliger på Kløvermarken på Amager. Dermed har Ritt Bjerregaard flertal for projektet. Det skriver Politiken helt korrekt i dag. Jeg kan ikke tilføje meget mere til sagen – endnu. Forhandlingerne om såvel byggeprojekter og budgettet for København pågår i øjeblikket – og jeg har ikke tænkt mig at være den, som med en uovervejet kommentar på denne side forringer vores forhandlingsposition.

Så lad mig lige nu nøjes med at fortælle, at jeg blev stemt ned… 😉

[update: beslutningen er nu offentliggjort – se sfkbh.dk]

Ja, Nej, Ja, ?

Byggeriet af Ritts bredt berømmede 5×5 boliger er ved at udvikle sig et et politisk mareridt for SF. Tilbage i juni kaldte Lotte Thiim Bertelsen projektet for “inspirerende og værd at gå videre med” i Jyllandsposten. I august, da de egentlige planer blev kendt og naboer og boldspillere i samlet flok protesterede mod nedlæggelsen af op mod halvdelen af boldbanerne sagde SF stop. En holdning, som der i øvrigt var fuld opbakning til i SF-Københavns bestyrelse (SF-gruppens bagland).

I dag er det ikke Lotte Thiim Bertelsen, der udtaler sig på dr.dk, men derimod Bjarne Fey og Camilla Burgwald. Og nu siger vi ikke længere nej, men ja:

Vi har giver håndslag om Ritts boligprojekt, siger Bjarne Fey, SFs gruppeformand, der endda kan acceptere, at nogle af boldbanerne på Kløvermarken forsvinder.

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. SF har – på ganske få måneder – drejet rundt og rundt og har gang på gang pantsat SF’s politiske troværdighed. Først hos de protesterende københavnere, som vi allierede os med da Lotte Thiim Bertelsen lovede, at SF ikke ville lægge stemmer til byggeri på Kløvermarken:

Ærlig talt har jeg mere end svært ved at forestille mig et byggeriprojekt på Kløvermarken, som SF vil sige ja til. […] og det må ikke berøre de eksisterende boldbaner

Blot en måned senere pantsætter SF’s gruppe den selvsamme troværdighed på Overborgmesterens kontor – hvor SF’s gruppeformand og budgetordfører tilsyneladende har solgt SF’s politik…

Jeg håber virkelig, at prisen er det værd, og ser frem til – som medlem af den bestyrelse, som skal godkende kursskiftet – at få en forklaring. Og jeg håber, at SF har fået så helt usandsynligt mange og store politiske indrømmelser fra Overborgmesteren, at det fuldt ud dækker det troværdighedstab, som (endnu) en kovending i denne sag vil give…