Dødsyg årsdag, en ateistisk præsident og … Harry Potter

Dødsyg årsdag

For et år og to dage siden stod det klart, at det store arbejde i kommunalvalgkampen ikke blev belønnet med den ønskede pris: En plads i Københavns Borgerrepræsentation. SF tabte to mandater – og jeg fik den lidet flatterende post som 7. suppleant til SF’s gruppe. Ikke noget under at jeg glemte at højtideligholde det på selve dagen 😉

En ateistisk præsident

Scott Adams (forfatter & tegner af Dilbert) skriver i sin Blog om en afledt effekt af 9-11 og den øgede fokus på religiøse ekstremister: Det er blevet mere stuerent – selv i USA – at være ateist:

I think the hidden benefit of Islamic extremism is that it freed the atheists from their closets. The old mindset in the United States was that almost any religion was good, and atheism was bad. But since 9/11, atheism has moved above Islam in the rankings, at least in the minds of Christians and Jews in the United States.

For en dansker lyder det måske ikke så mærkeligt – men i det kristent-fundamentalistiske USA er det en voldsom ændring…

Harry Potter and the Order of the Phoenix

Og sidst men ikke mindst: Den første teaser for “Harry Potter and the Order of the Phoenix” er blevet offentliggjort: Det ser umiddelbart ud som om, at filmenen følger med bøgerne og heltenes alder og bliver en mørkere, mere truende og mindre pussenusset film:

…en film at se frem til (i – i skrivende stund – 235 dage… i følge MuggleNet)

Pind vandt og Ritt er Old-school?

På Kommunikationsforum reflekterer Søren Pinds hhv. Ritt Bjerregaards kampagneledere over den kommunale valgkamp – og over hvorfor netop deres kandidat vandt. For Karin Nørgaards vedkommende er det et ikke særlig godt forsøg på at kalde et nederlag for en sejr, mens Louise Høst mest af alt bare har svært ved at få armene ned over en old-school, “hurra-vi-er-beton”-kampagne (forståeligt nok, Sosserne gik fra 16 til 21 mandater under valgkampen).

Ingen slinger i valsen… Take 117

Ritt Bjerregaard førte (en i øvrigt flot) kampagne under sloganet ‘ingen slinger i valsen’. Et kampagneslogan som i løbet af mindre end tre uger er blevet gjort til skamme så mange gange, at det næsten ikke længere er morsomt – men nærmere krummende pinligt. Sidste slingretur står Winnie Berndtson for. Hun forlader Socialdemokratiet (DR, Politiken). I følge Politiken-artiklen (og Radioavisen her kl. 22) har hun tænkt sig at støtte de borgerlige – hvilket vil medføre, at hele borgmesterkabalen skal lægges om – at Enhedslistens borgmesterpost flytter tilbage til den borgerlige blok OG at Socialdemokraterne (nu med kun 19 medlemmer i gruppen mod 21 før) ikke længere er selvskrevne til hele tre borgmesterposter – men skal forhandle sig til den tredje – som lige så godt kan gå til Enhedslisten.

Jeg – som dog sidder forholdsvis tæt på begivenhederne – tager mig til hovedet… Hvad gør den almindelige vælger, ikke mindst en af de 60.000 som stemte på Ritt? Hvis man dog bare kunne bede om en om’er!

Tragikomik i Borgerrepræsentationen…

Wallait Khan var valgbar. Så langt så godt. Til gengæld meddeler Ritzau (her på dr.dk) at Socialdemokraten Sikandar Malik Siddique’s far (!), at andre dele af det pakistanske miljø end dem, der støtter Wallait Khan har presset Sikandar til at gå fra Rådhuset fremfor at at stemme på Wallait Khan som næstformand i BR. Et pakistansk opgør på Rådhuset?

“Confused? You won’t be after this week’s episode of Soap!”

UPDATE: Ikke engang SF’erne i SF’s formindskede gruppe på Rådhuset kan tilsyneladende længere holde arme og ben inde i vognen: Frank Hedegaard udtaler nu: Vi er ærlig talt ved at have et demokratisk problem udadtil, med den måde vi forvalter tingene på. Det ligner rent kaos.

Tak for kampen!

Nu, hvor konstitueringen er overstået og skuffelsen over ikke at være blevet valgt har fortaget sig (lidt 😉 ) er det på tide at få sagt tak. Tak til de af jer som var med til at få valgkampen til at hænge sammen (partimedlemmer, venner og familie). Og tak til de 133, som valgte at sætte deres kryds ud for mig. 133 er jo faktisk ikke så lidt når man nu tænker over det!

Nu vil jeg kaste mig over mit speciale i stedet for – et speciale, som jeg jo ikke havde fået meget tid til, hvis jeg var blevet valgt – så der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Tak for opbakningen!

Man har et parti til man har et nyt…

…og I Wallait Khans tilfælde kan man fortsætte sådan indtil man ikke længere har et…

Wallait forlod i 2000 SF og lavede et spektakulært partiskifte til Venstre. Nu har han tilsyneladende også fået nok af Venstre, og har meddelt, at han udtræder af Venstre for at blive løsgænger. Hvis det også betyder, at han melder fra på den konstitueringsaftale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har indgået betyder det (vist ellers jeg husker min valgmatematik korrekt), at VCO-valggruppen mister den ene af sine to borgmesterposter. Som det fremgår af Jyllandsposten er Wallait her til aften til møde med SF’s Bo Asmus Kjeldgaard. I sammenhæng med de genoptagne konstitueringsforhandlinger kan det betyde, at en A+B+F+Ø+Wallait Khan valggruppe (med i alt 42 medlemmer) kan tage alle borgmesterposter undtagen én. Med andre ord; at Mogens Lønborg ikke bliver borgmester alligevel – det mest sandsynlige er, at posten vil gå til Enhedslisten.

Alt i alt meget mere positive toner og muligheder end i går!

Konstituering… igen?

Ritt har fortrudt sin smalle konstituering, og har genåbnet forhandler med SF og Enhedslisten. Læs Ritzau-telegrammet på Politiken.

Tilsyneladende er det, som har været tydeligt for venstrefløjen hele tiden, gået op for Ritt: Nemlig
1. at den smalle konstituering er helt enormt sårbar når hver og en af medlemmerne af S og R har vetoret
2. at det er en katastrofe at forære højrefløjen samtlige næstformandsposter m.v. – på bekostning af SF og enhedslisten
3. at det er et usædvanligt dårligt signal at bryde sine valgløfter allerede inden den sidste stemme er talt op…

Der sker spændende ting på Rådhuset – stay tuned.

Resultatet-5 (Resultatet)

SÅ blev de endelig færdige med at tælle ude i Svanemøllehallen. Og sikken et sølle resultat det blev for mit vedkommende. Men stort tillykke til vores nyvalgte gruppe!

Klokken er mange, så indtil videre må det stå uden yderligere kommentarer… Here goes:

Bo Asmus Kjeldgaard (8763 – valgt som nr. 1)
Ninna Thomsen (1627 – valgt som nr. 2)
Lotte Thiim Bertelsen (584 – valgt som nr. 3)
Camilla Burgwald (460 – valgt som nr. 4)
Bjarne Fey (411 – valgt som nr. 5)
Signe Goldmann (380 – valgt som nr. 6)
Frank Hedegaard (291 – valgt som nr. 7)

Torben Kastrup (282 – suppl. nr. 1)
Heinrich Metz (256 – suppl. nr. 2)
Trine Schaltz (231 – suppl. nr. 3)
Hellen Hedemann (195 – suppl. nr. 4)
Kresten Thomsen (187 – suppl. nr. 5)
Rolando Muñoz (158 – suppl. nr. 6)
Jesper Laugesen (133 – suppl. nr. 7)
Sven Milthers (129 – suppl. nr. 8 )
Lise Granerud (126 – suppl. nr. 9)
Jens Johansen (122 – suppl. nr. 10)
Nicholas T. Farr (121 – suppl. nr. 11)
Bjarne Petersen (77 – suppl. nr. 12)
Erik Willumsgaard (57 – suppl. nr. 13)
Henrik Brandt (56 – suppl. nr. 14)
Claus Knudsen (45 – suppl. nr. 15)
Thomas Skovhus Eriksen (42 – suppl. nr. 16)
Britt Lisbjerg (31 – suppl. nr. 17)
Claus Staal (19 – suppl. nr. 18)