Helmuth Nyborg mÃ¥ føle sig lidt lige som en kendt dansk urmager: Frifundet – og dog dømt. Aarhus Universitet har taget UVVU‘s til efterretning, men udtaler alligevel kritik af hans forskning – hvilket giver sig udslag i en ‘advarsel’ til den pensionerede professor:
Aarhus Universitet har alene og med baggrund i en meget grundig analyse taget stilling til kvaliteten af den af Helmuth Nyborg anvendte metode, hvor sÃ¥vel undersøgelsens design, monitorering, rapportering m.v. er meget mangelfuld og meget kritisabel. […]
Aarhus Universitet anser det for dokumenteret, at kvaliteten af Helmuth Nyborgs Skanderborg-undersøgelse er uacceptabel. Da den udviste adfærd iflg. UVVUâs afgørelse imidlertid ikke kan betragtes som uredelig, ændres sanktionen over for den nu pensionerede professor Helmuth Nyborg fra â?en alvorlig irettesættelseâ? til â?en advarselâ?.
PÃ¥ den ene side er jeg stærkt skeptisk overfor hans forskning og hans forskningsresultater (som i mistænkelig grad ser ud til at læne sig op ad den stærkt kontroversiell bog “The Bell Curve“.
PÃ¥ den anden side er en af forudsætningerne for spændende forskning, at forskerne har frihed til at gÃ¥ utraditionelle veje, til at følge dataene upÃ¥agtet at de er kontroversielle, og til at opstille hypoteser som er nybrydende, kontroversielle – og for den sags skyld ogsÃ¥ ultimativt forkerte.
Og for en udenforstående kan det være svært at ikke at se en sammenhæng mellem Helmuth Nyborgs upopulære resultater og fakultetets og Universitetets underkendelse af hans metoder.
Rektor for Aarhus Universitets kritik er – pÃ¥ trods af UVVU’s afgørelse – sÃ¥ voldsom, at det kan undre, at Helmuth Nyborg nogensinde er blevet professor. Vi taler trods alt om en person, hvis arbejde efter sigende er “meget mangelfuld og meget kritisabel”. Men jeg ved jo ikke, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er meget muligt, at Helmuth Nyborgs arbejde har været sÃ¥ dÃ¥rligt, at det berettiger til den bemærkelsesværdige kritik. PÃ¥ bloggen Forskningsfrihed? er jeg stødt pÃ¥ begrebet det “post-akademiske universitet”.
Er Rektors prisning af forskningsfriheden en skåltale for en tid, som er ved at være forsvundet?
Det skal understreges, at universitetet hermed â og selvfølgelig â pÃ¥ ingen mÃ¥de tager afstand fra kontroversielle forskningsresultater. Tværtimod er det de forskningsresultater, der bryder med den gængse opfattelse, der ofte bringer videnskaben fremad.
[redigeret pga. fejl i xhtml’en]