Tag: Politik

Dødsyg årsdag, en ateistisk præsident og … Harry Potter

Dødsyg årsdag

For et år og to dage siden stod det klart, at det store arbejde i kommunalvalgkampen ikke blev belønnet med den ønskede pris: En plads i Københavns Borgerrepræsentation. SF tabte to mandater – og jeg fik den lidet flatterende post som 7. suppleant til SF’s gruppe. Ikke noget under at jeg glemte at højtideligholde det på selve dagen 😉

En ateistisk præsident

Scott Adams (forfatter & tegner af Dilbert) skriver i sin Blog om en afledt effekt af 9-11 og den øgede fokus på religiøse ekstremister: Det er blevet mere stuerent – selv i USA – at være ateist:

I think the hidden benefit of Islamic extremism is that it freed the atheists from their closets. The old mindset in the United States was that almost any religion was good, and atheism was bad. But since 9/11, atheism has moved above Islam in the rankings, at least in the minds of Christians and Jews in the United States.

For en dansker lyder det måske ikke så mærkeligt – men i det kristent-fundamentalistiske USA er det en voldsom ændring…

Harry Potter and the Order of the Phoenix

Og sidst men ikke mindst: Den første teaser for “Harry Potter and the Order of the Phoenix” er blevet offentliggjort: Det ser umiddelbart ud som om, at filmenen følger med bøgerne og heltenes alder og bliver en mørkere, mere truende og mindre pussenusset film:

…en film at se frem til (i – i skrivende stund – 235 dage… i følge MuggleNet)

Hvad er vigtigt?

SF skal stille nye folketingskandidater op i København – og som jeg lovede for et par dage siden er her første opfølgning til spørgsmålet: Hvem skal jeg vælge?.

Nu er det jo selvfølgelig (og heldigvis) ikke kun mig der afgør hvem SF stiller op i København. Der er omkring 2.300 SF’ere i storkredsen. Og selvom vi typisk kun har en stemmeprocent på 50-60% til urafstemninger (slet skjult hentydning til de af mine partifæller som læser med her: husk at stem!), så er mine to, måske tre stemmer blot ganske få blandt rigtig mange.

Men sådan er det jo ved de fleste valg – og det skal ikke forhindre mig i at forsøge at finde frem til dem, som jeg tror vil gøre det bedst for SF.

Hvad er så mine kriterier? Først og fremmest at finde kandidater, som jeg er så enig med som muligt, naturligvis. Det er heldigvis nemt – de tider er forbi, hvor SF’ere befandt sig på den ene eller den anden side af et uoverstigeligt hegn: Modstand eller medspil i EF/EU. At det er nuancerne og vægtningen af de forskellige politik-områder der adskiller kandidaterne gør det til gengæld ikke nemt at vælge mellem dem.

Lige nu har jeg det faktisk sådan, at mit personlige valg i høj grad kommer til at afhænge af et ønske om at få sat et ‘stærkt hold’ til den næste folketingsvalgkamp. Ved sidste folketingsvalg gik SF tilbage i København. Det må ikke ske igen – og det kræver, at vi får sammensat et hold kandidater, som for det første er stærke, karismatiske og hårdtarbejdende – for det andet, at holdet er så varieret sammensat, at at der er ‘noget for enhver smag’. Læs mere Hvad er vigtigt?

Hvem skal jeg vælge?

I disse dage skal vi – medlemmerne af SF i København – vælge folketingskandidater for de næste to år.

Der skal vælges 12. Der er 15 kandidater. Heraf to siddende folketingsmedlemmer (Kamal Qureshi og Anne Grete Holmsgaard), et medlem af Regionsrådet (Marie Fugl) og to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation (Ninna Thomsen og Lotte Thiim Bertelsen).

Af de ti tilbageværende kender jeg (til) de otte (Torben Lund, Ole Riisgaard, Uzma Ahmed Andresen, Trine Pertou Mach, Özlem Sara Cekic, Balder Mørk Andersen, Rachid El Mousti og Ida Auken).

De to eneste som jeg ikke umiddelbart kender, er Evin Cilgin og Anne-Mette Wehmüller.

Jeg skal stemme på mindst to og højest tre kandidater. Dvs. at mellem 12 og 13 af de opstillede skal vælges fra. De to for mig ukendte kandidater er de første der ryger ud af mit sving. Når nu jeg kender så mange af kandidaterne – og skal vælge så mange fra – vil jeg holde mig til dem, som jeg kender fra mere end et opstillingsgrundlag.

Resten er i spil. Afstemningen slutter den 29. november – og i de kommende dage jeg vil forsøge at sætte ord på mine overvejelser her på bloggen. Du er meget velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne!

Målet er byggeri med høj kvalitet

Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.

Men kan et byggeri

  • uden komfur
  • uden legepladser
  • uden fællesvaskeri
  • uden køleskab
  • med så få vægge som muligt
  • uden maling på væggene
  • med så små udearealer som muligt
  • hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
  • hvor der skal dispenseres fra krav om
    • elevatorer
    • affaldsskakter
    • parkeringspladser

kaldes for et byggeri i høj kvalitet?

Spørgsmålet burde være rent retorisk – for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som – i bedste fald – er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det – når alt er sparet væk – måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Det står der i Det Danske Riges Grundlovs §77. Denne bestemmelse synes nu at være forkastet af fogedretten (!).

Jeg skrev om sagsanlægget tilbage i juni. Nu har fogedretten så afsagt dom: Thi kendes for ret. Censuren genindføres i Danmark.

Fogedretten gav pladebranchen medhold i, at tele2 skal lukke for kundernes adgang til hjemmesiden allofmp3.com. Tele2 anker afgørelsen, men følger indtil nu rettens afgørelse.

Det er en bemærkelsesværdig afgørelse – ikke mindst fordi fordi kulturministeriet for kun godt et år siden meddelte, at kunder hos allofmp3.com ikke kunne straffes. En repræsentant for Kulturministeriet foreslog pladebranchen at anlægge en sag og få det afgjort:

– Jamen, hvis sagen er så klar, så kan de jo anlægge en sag og således få en dom for, at der er tale om en ulovlig hjemmeside, siger Peter Schønning fra kulturministeriet. (finans.tv2.dk)

. Vel vidende, at de næppe ville kunne få den dom valgte branchen i stedet en anden vej – nemlig at fortsætte med at lade som om, at siden allerede var blevet kendt ulovlig (i sig selv noget af en bedrift: Den russiske side kan vel aldrig kendes ulovlig i Danmark. Det kan vel kun de danske brugeres eventuelle aktivitet) – for så at indklage et teleselskab for at formidle adgang til siden.
Det foreløbige resultat ligger nu: Alle kunder hos tele2 skal nu bruge en smule teknisk snilde for overhovedet at komme til at se siden. Og det er vel endnu ikke ulovligt at se på en side, som det – stadig i følge Kulturministeriet – ikke er ulovligt at handle hos?

Censurering af information – herunder Internettet – er normalt noget, vi forbinder med diktaturer som Syrien, Nordkorea og The Great Firewall of China. Med fogedrettens afgørelse skriver Danmark sig ind i rækken af lande, hvor borgernes adgang til information censureres. Særligt bemærkelsesværdigt når man tager det sidste års debat om retten til at drive spøg med Islam i betragtning… Genindførelse af statscensur er en historie – ikke kun i Danmark, men i medier verden over: piratgruppen.org, prosa.dk, arstechnica.com, slyck.com, theregister.co.uk.

iCopy og spejdere, pirater og sheriffer

Egentlig synes jeg ikke særlig godt om piratgruppens kampagne iCopy. Jeg sympatiserer med kampagnens politiske mål, men det er problematisk, at kampagnen fuldstændig ignorerer, at deling af copyrightet materiale ikke er lovligt – og at man, hvis man følger kampagnens råd, bevæger sig ind i et juridisk gråzoneland, hvor lov og ret på bedste wild west-vis opretholdes af internettets selvudnævnte sheriffer: i Danmark, den private organisation antipiratgruppen .

Men så er det, at man bliver opmærksom på, hvilke metoder antipiratgruppens ‘storebror’ nu tager i brug i USA. Fremover kan spejdere i Los Angeles ikke alene få et ‘badge’ for at være gode livreddere, god mod dyr, reb og knuder og whatever andet det nu er, spejdere render rundt og er gode mod… MPAA har i samarbejde med spejderne udviklet et program, som kan lære børn og unge “respekt for copyright” – og som belønning (!?) for gennemført kursus får børnene et mærke (som de vel så kan sy på deres uniform?). Boing boing skriver det bedst: Bravo, Scouts — letting an industry group brainwash the children in your charge is the only way you could sink lower than being mere religious bigots — now you’re religious bigots who shill for a cartel of Fortune 100 companies..

Og så er det, at iCopy-kampagnen pludselig ikke længere føles så slem… Læs om spejdernes knæfald for kapitalen på BoingBoing (20. okt, 21. okt), slashdot og i et par hundrede artikler via Google News.

Hvad mon virker bedst: 8.000 sagsanlæg eller lidt selvransagelse?

Ifpi (pladeselskabernes globale brancheorganisation) har startet en ny runde af sagsanlæg mod fildelere (pressemeddelelse fra IFPI, artikel på slyck.com og Politiken på dansk – der står mærkelig nok intet om sagen, som ellers siges også at have danske udløbere, på antipiratgruppens hjemmeside).

Mpaa (Filmproducenternes globale brancheorganisation) følger nogenlunde samme strategi. Det er bemærkelsesværdigt, at 95% af forsiden på deres website handler om hvordan de fanger filmtyvene, hvordan man kan angive sine venner og hvor meget forældre skal passe på, at deres børn ikke bliver pirater…

Men der er lys forude – måske er den tid, hvor såvel plade- som filmbranchen indser, at den enorme efterspørgsel efter deres produkter som pirateriet er udtryk for, at der er et gevaldigt marked, et kolossalt potentiale for indtjening og profit. Det kræver ‘blot’, at branchen – i stedet for at bruge kræfterne på at lege røvere og soldater med fildelerne – begynder at udnytte den teknologi som enhver ung under 18-20 år allerede har taget til sig: Internettet. Bredbånd. Underholdning-on-demand. Disney-ABC er begyndt, og en repræsentant for mpaa udtrykte for nylig en gryende erkendelse af en væsentlig del af problemet, DRM:

During a question and answer session after the talk, however, Hunt conceded that many people already are frustrated at having to buy multiple copies of the same content to use on different commercial devices.
“I understand that if we frustrate the consumer, they will simply pirate the content,” he said.
(news.yahoo.com, digg.com)

DRM står for “Digital Rights Management”. Industrien kalder det en nødvendighed for at sikre sin indtjening. For forbrugeren er DRM blot ensbetydende med, at den nys indkøbte cd ikke kan afspilles på computeren eller DVD-afspilleren, at den nys købte og downloadede musikfil fra itunes ikke kan afspilles på den mp3-afspiller man lige har købt, og at det er umuligt at lave en backup så ens harddisk kan bryde sammen uden at hele ens musiksamling forsvinder. Med andre ord: for den almindelige bruger betyder DRM, at ens brugsret – som man ellers har betalt for – bliver så forkrøblet, at det svarer til at have købt en cykel og så få at vide at man kun må køre med trekantede hjul. Umuligt og ubrugeligt.

Disney: fildeling og pirateri er en forretningsmodel (!)

Ars Technica rapporterer om nye strømninger i underholdningsbranchen: I stedet for at forsøge at knuse pirateri (kopiering af copyright-beskyttet materiale, fildeling) vil direktøren for Disney-ABC’s TV-division konkurrere med det:

“So we understand piracy now as a business model,” said Sweeney in a recent analyst call. “It exists to serve a need in the marketplace specifically for consumers who want TV content on demand and it competes for consumers the same way we do, through high-quality, price and availability and we don’t like the model. But we realize it’s effective enough to make piracy a key competitor going forward. And we’ve created a strategy to address this threat with attractive, easy to use ways to for viewers to get the content they want from us legally; in other words, keeping honest people honest.”

Artiklen fortsætter med at beskrive hvordan ABC i stedet for at gøre det sværere og sværere at få brugbar digital underholdning har valgt at gøre det nemmere – men så til gengæld ‘tage sig betalt’ vha. reklameblokke etc.: It won’t replace your HDTV, but it’s a nice way to get a quick Lost fix

… Det gælder selvfølgelig kun dele af det amerikanske marked (omend musikbranchen vist også har set lyset). I Danmark forsøger IFPI Danmark, KODA, NCB og Dansk Musiker Forbund m.fl. via antipiratgruppen stadig at skrue tiden tilbage til før Betamax‘en og kassettebåndet ødelagde det danske kulturliv mens piratgruppen lancerer nye kampagner for fildeling…

Mens vi venter på fornuften i dén kamp kan du i mit indlæg fra slutningen af 2005 finde et linke til en glimrende artikel om emnet.

(lukket for kommentarer 17.12.2008. Akismet lod for meget russisk spam igennem til lige præcis dette indlæg)

Logik for burhøns

“The ban [on bring liquids onto airplanes] was a necessary precaution. We have to be willing to make these kinds of sacrifices if we’re going to prevent scientifically impossible terrorist attacks.” (citat, The Onion)

– amerikanere kan altså også have humor 😉 (!). Se Massemord i 10000 meters højde for links til en mere seriøs dækning af samme emne.