En trist nyhed for Sønderjyderne – men fantastisk spændende for os Kjøwenhavnere: Ved næste folketingsvalg stiller Villy Søvndal op i København (tv2, DR)!
Det kan kun være en fantastisk styrkelse af SF-Københavns muligheder for at trække endnu flere stemmer i land ved næste valg – mon ikke det skulle give os en chance for at øge antallet af Københavnske SF-folketingsmedlemmer til 5 eller 6 næste gang?
I alle tilfælde skal der lyde et stort velkommen til formanden herfra!
Jeg sad der i salen og forbandede endnu engang den lykkelige situation SF-København befinder sig i: Et sæt rigtig gode kandidater, kun nogle ganske få, som jeg ikke havde lyst til at stemme på og kun tre stemmer til rådighed… Resultatet er offentliggjort her på siden for et par øjeblikke siden.
Men for at stemme skulle man jo vælge – og på trods af mine lovprisninger af såvel Özlem, Balder og Anne Grethe (i dette indlæg), så endte jeg med ikke at stemme på nogen af dem… Mine stemmer endte i stedet på Trine Pertou Mach, Ninna Thomsen og Rachid El Mousti. At alle mine tre stemmer således gik til folk, som ikke endte i den ‘magiske top-fire’ kan man jo så vælge at se som man vil. Men jeg står nu hjertensgerne ved min stemmeafgivning – jeg synes de de tre er meget forskellige, men meget kompetente og engagerede SF’ere (hvilket jeg også betragten resten af kandidaterne som).
Hvis man ser på resultatet som helhed kan man se, at mine tre stemmer ikke gjorde den store forskel – men sådan er parlamentarisk demokrati jo pr. definition. Og heldigvis for det.
Hvis man ser på resultatet er der flere ting der undrer mig. At første- og andenpladsen gik til vores nuværende MF’ere er forståeligt. Men at Kamal fik så mange stemmer overraskede mig alligevel. Kamal har været sygemeldt i en længere periode, og jeg havde egentlig troet, at det ville have skadet hans kandidatur – hvilket det jo altså åbenlyst ikke gjorde.
Jeg havde ikke forventet at se Ida Auken på fjerdepladsen. Overhovedet ikke. Dér er der et-eller-andet, som jeg ikke havde set komme. Måske fordi jeg selv sorterede hende fra i min egen personlige afstemningsrejse? Ninna Thomsen på 10. pladsen? Hvad sker der? En af vores allerbedste unge politikere placeret så langt nede? Det forstår jeg simpelthen ikke! Balder havde jeg også tippet til en langt bedre placering. Måske ikke i top-4, men stadig langt bedre end som den sidst valgte.
De to, som blev suppleanter (Anne-Mette og Evin) er de samme to, som jeg allerede i mit første indlæg om denne urafstemning valgte fra.
Summa: De første to og de sidste to var ikke særligt overraskende for mig. Alt det ind i mellem derimod… 😉
Summarum: SF står til at vinde 3-4 mandater i Københavnskredsen. Vi har en kandidatliste (sideordnet), som fra ende til anden er stærkere end jeg kan huske vi nogensinde før har haft. Det bliver et godt valg.
Tillykke til kandidaterne – jeg glæder mig til at se jer in action!
Så blev det afgjort. SF’s kandidater i Københavnskredsen for 2007-08:
|
kandidat
|
stemmer
|
|---|---|
|
Kamal Qureshi
|
476
|
|
Anne Grethe Holmsgaard
|
361
|
|
Özlem Sara Cekic
|
246
|
|
Ida Auken
|
242
|
|
Trine Pertou Mach
|
234
|
|
Lotte Thiim Bertelsen
|
153
|
|
Marie Fugl
|
137
|
|
Rachid El Mousti
|
127
|
|
Ole Risgaard
|
108
|
|
Ninna Thomsen
|
92
|
|
Torben Lund
|
84
|
|
Balder Mørk Andersen
|
54
|
|
Anne-Mette Wehmüller
|
49
|
|
Evin Cilgin
|
47
|
De første fire kan glæde sig over særbehandling (det er blandt andet dem, som kommer til at stå øverst på listen i – tre afstemningskredse hver), og de nederste to er første hhv. andensuppleant.
Det er nemt at vælge til, men svært at vælge fra. Men tiden sig nærmer, hvor stemmesedlen skal afleveres.
Hvor ender krydsene? Jeg har ikke endeligt besluttet mig – der er ‘valgflæsk‘ i morgen kl. 17.00. Stemmeseddelen skal først afleveres derefter – så kandidaterne har en sidste chance for at sælge sig selv!
Hvem skal det være?
– en ikke-akademiker. Når 14 ud af 15 er akademikere, så er det oplagt at se nærmere på den ene kandidat, som ikke er det. Jeg ved ikke, om Özlem Sara Cekic vil være en god plitiker. Men jeg ved, at hun er meget aktiv – både i og for SF, har organiseret og stået i front for gode sager og kampagner.
– en mand. Kvinder – især på venstrefløjen – har længe haft et slogan “kvinde – stem på en kvinde”. Denne gang er det så godt som umuligt ikke at gøre det. Kun en tredjedel af kandidaterne er mænd, og selvom den nuværende folketingsgruppe er mandsdomineret, så tyder alting på, at vi – i hvert fald i København – får en overmåde skæv kønsfordeling til den anden side denne gang. Især unge – eller blot yngre – mænd er en mangelvare. Morten Homann stopper i folketinget ved næste valg, i borgerrepræsentationen er Torben Kastrup pt. inde som suppleant for Lotte Thiim-Bertelsen (som er suppleant for Kamal Qureshi i folketinget). Så i sikker forvisning om, at kvinderne vil sætte sig tungt på dette års kandidatliste skal en af mine krydser sættes ud for en mand. Der er to tilbage på min ‘shortlist’: Balder Mørk Andersen og Rachid El Mousti.
– erfaring. Fornyelse er godt. For meget af det gode er noget skidt. Der er kun en erfaren kandidat tilbage på min liste – Anne Grethe Holmsgaard. Hun er så til gengæld også et fantastisk godt bud på en sådan – utrolig dygtig, vidende og engageret parlamentariker, som udover det nationale arbejde har været rigtig god til at bruge og forstærke forbindelsen mellem græsrødderne i hendes opstillingskreds og folketingsgruppen. Hun er om nogen en ‘grøn’ SF’er – hvilket nogen gange kan være lidt irriterende for en som mig, som nok prioriterer ‘det røde’ lidt højere… Men hun er god – og så er hun opstillet af min partiforening (SF-Østerbro).
Så måske er der, når alt kommer til alt, ikke længere så meget tvivl om hvor mine krydser skal sættes. Men som sagt: De bliver ikke sat før efter valgmødet i morgen (onsdag 29/11 kl. 17.00 i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager).
SF skal stille nye folketingskandidater op i København – og som jeg lovede for et par dage siden er her første opfølgning til spørgsmålet: Hvem skal jeg vælge?.
Nu er det jo selvfølgelig (og heldigvis) ikke kun mig der afgør hvem SF stiller op i København. Der er omkring 2.300 SF’ere i storkredsen. Og selvom vi typisk kun har en stemmeprocent på 50-60% til urafstemninger (slet skjult hentydning til de af mine partifæller som læser med her: husk at stem!), så er mine to, måske tre stemmer blot ganske få blandt rigtig mange.
Men sådan er det jo ved de fleste valg – og det skal ikke forhindre mig i at forsøge at finde frem til dem, som jeg tror vil gøre det bedst for SF.
Hvad er så mine kriterier? Først og fremmest at finde kandidater, som jeg er så enig med som muligt, naturligvis. Det er heldigvis nemt – de tider er forbi, hvor SF’ere befandt sig på den ene eller den anden side af et uoverstigeligt hegn: Modstand eller medspil i EF/EU. At det er nuancerne og vægtningen af de forskellige politik-områder der adskiller kandidaterne gør det til gengæld ikke nemt at vælge mellem dem.
Lige nu har jeg det faktisk sådan, at mit personlige valg i høj grad kommer til at afhænge af et ønske om at få sat et ‘stærkt hold’ til den næste folketingsvalgkamp. Ved sidste folketingsvalg gik SF tilbage i København. Det må ikke ske igen – og det kræver, at vi får sammensat et hold kandidater, som for det første er stærke, karismatiske og hårdtarbejdende – for det andet, at holdet er så varieret sammensat, at at der er ‘noget for enhver smag’. Læs mere Hvad er vigtigt?
I disse dage skal vi – medlemmerne af SF i København – vælge folketingskandidater for de næste to år.
Der skal vælges 12. Der er 15 kandidater. Heraf to siddende folketingsmedlemmer (Kamal Qureshi og Anne Grete Holmsgaard), et medlem af Regionsrådet (Marie Fugl) og to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation (Ninna Thomsen og Lotte Thiim Bertelsen).
Af de ti tilbageværende kender jeg (til) de otte (Torben Lund, Ole Riisgaard, Uzma Ahmed Andresen, Trine Pertou Mach, Özlem Sara Cekic, Balder Mørk Andersen, Rachid El Mousti og Ida Auken).
De to eneste som jeg ikke umiddelbart kender, er Evin Cilgin og Anne-Mette Wehmüller.
Jeg skal stemme på mindst to og højest tre kandidater. Dvs. at mellem 12 og 13 af de opstillede skal vælges fra. De to for mig ukendte kandidater er de første der ryger ud af mit sving. Når nu jeg kender så mange af kandidaterne – og skal vælge så mange fra – vil jeg holde mig til dem, som jeg kender fra mere end et opstillingsgrundlag.
Resten er i spil. Afstemningen slutter den 29. november – og i de kommende dage jeg vil forsøge at sætte ord på mine overvejelser her på bloggen. Du er meget velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne!