Tag: Politik

Godt, Bo!

SF‘s Børne- og Ungeborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, støttede i aften i TV-Avisen de aktionerende forældres protester over nedskæringer på daginstitutionerne. Han – og med ham SF i København – balancerer her på et knivsæg; vi er med i budgetforliget i København, fordi vi med vores deltagelse har været i stand til at sikre et bedre resultat end hvis vi havde holdt os uden for. Samtidig er vi inderligt imod den aftale, som KL har indgået med regeringen – en aftale, som på trods af byens glimrende økonomi tvinger København til at skære ned på kerneydelser – og på trods af SF’s bestræbelser går det bl. a. ud over daginstitutionerne. Det er galimatias. Og Bo forklarede det glimrende.

På tirsdag, 3. oktober, er der mulighed for at deltage i protester: Landet over arrangeres der aktioner og demonstrationer – de fleste af “Velfærd til alle“-initiativet. Deltag, hvis du kan!

Hvad amerikanerne ikke ved…

Losing AfghanistanHvad amerikanerne ikke ved er måske ikke altid deres egen skyld. Newsweek udgives hver uge i fire versioner. Den asiatiske, europæiske og latinamerikanske har alle forsidehistorien “Losing Afghanistan” – med en ondt udseende bazookabevæbnet afghansk militskriger på forsiden.

I skrigende modsætning hertil er forsidehistorien på den amerikanske udgave – fra samme uge (!) – et feel-good billede af Annie Leibovitz og hendes børn, ledsaget af overskriften “My Life in Pictures“…

Hvorfor? Fra et journalistisk synspunkt kan der ikke være megen tvivl om, at historien om, at selv CIA nu mener, at Afghanistan er ved at være tabt klart overskygger et portræt af en fotograf. Det giver sig selv – og selv hvis det ikke gjorde, understreger Newsweeks egen disponering af sine internationale forsider pointen. Så hvad er det, der gør, at Newsweek ikke vil fortælle den væsentligste historie til amerikanerne? Se på billedet til venstre igen. Det er fra samme uge. Det er da fuldstændigt forrykt!

– og understreger kun nødvendigheden af ikke at stole blindt på mainstream-medierne (ej heller de danske – de vinkler skam også. Modvægt kan findes på fx Indymedia.dk, modkraft.dk, flix.dk. Hver især med deres eget formål og egen skævhed. Men en væsentlig modvægt til den “borgerlige presse” ikke desto mindre. Foreslå gerne andre alternative nyhedskanaler i kommentarerne!

Religion, ateisme og ytringsfrihed

Jesus really doesn't love youStewart Lee, engelsk komiker, stÃ¥r bag en lille times udsendelse om religion og det stigende religiøse pres mod ytringsfriheden… Udsendelsen ligger – i seks klip – pÃ¥ youtube, og er et kig værd: første del. Den er bÃ¥de tankevækkende og ustyrligt morsom!

Udsendelsen tager udgangspunkt i kristnes protester over tv-visningen af af “Jerry Springer – The Opera” – men nÃ¥r (naturligvis) ogsÃ¥ at slÃ¥ et smut over Jyllandspostens infantile tegninger.

Jeg stÃ¥r ved mit indlæg fra januar – jeg synes faktisk stadig at muhammedkarikaturerne var en unødig provokation som, bortset fra en enkelt perle eller to, var helt og aldeles u-morsom. Men det betyder ikke, at JP ikke havde ret til at trykke dem. En britisk journalist udtaler i udsendelsen:

One of the problems about censorship has always been that you end up defending rubbish – i.e. rubbish porno movies. Polly Toynbee, Guardian Columnist

 

Og det er svært. Det er ikke en nem position at forsvare: At jeg synes at JP’s aktion var tÃ¥belig – men at de selvfølgelig havde lov til at trykke tegningerne. Ligesom de, der fik deres tro udsat for hÃ¥n og latterliggørelse selvfølgelig havde ret til at blive stødt. Evan Harris siger det meget godt (i samme udsendelse, 2. del)

I don’t see why I should be forced by criminal sanction to think before I speak – when I’m not inciting violence, when I’m not defaming people… I think we should all be polite and careful, but I don’t think that it should be adviced back by criminal law. Evan Harris, MP Liberal Democrats

 

Religionens indflydelse har længe været for nedadgÃ¥ende, men præster og imamer og alskens religiøse mørkemænd og -koner er i de seneste Ã¥r begyndt at fremture mere og mere – og at fÃ¥ mere og mere indflydelse. Det gælder præstebrødrene i Dansk Folkeparti, det gælder den offentlige debat, hvor præster og teologer i stigende grad bruges som kommentatorer, det gælder (tilsyneladende) i de muslimske miljøer, som (igen tilsyneladende, jeg har det kun fra pressen) radikaliseres.

Der er al mulig grund til at tage debatten. Og al mulig grund til at grine af det, vi synes er sjovt. Ateistisk Selskab (som jeg har været medlem af et lille halvt års tid) kører i øjeblikket en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Hvis folk faktisk tror, og får noget ud af at være medlem, så har jeg svært ved at se det problematiske i, at de er medlemmer. Jeg vil blot opfordre folk til at overveje, om en Gud virkelig er den bedste forklaring på vores vidunderlige verden. Douglas Adams (genial, men nu afdød forfatter) udtaler i et interview i tidsskriftet American Atheist:

I don’t accept the currently fashionable assertion that any view is automatically as worthy of respect as any equal and opposite view. My view is that the moon is made of rock. If someone says to me “Well, you haven’t been there, have you? You haven’t seen it for yourself, so my view that it is made of Norwegian Beaver Cheese is equally validâ€? – then I can’t even be bothered to argue. There is such a thing as the burden of proof, and in the case of god, as in the case of the composition of the moon, this has shifted radically. God used to be the best explanation we’d got, and we’ve now got vastly better ones. God is no longer an explanation of anything, but has instead become something that would itself need an insurmountable amount of explaining. So I don’t think that being convinced that there is no god is as irrational or arrogant a point of view as belief that there is. I don’t think the matter calls for even-handedness at all.Douglas Noel Adams i American Atheist

 

Og husk nu: brug en lille times tid pÃ¥ at se Don’t Get Me Started.
(link fundet på New Humanist)

Kløvermarken bliver til boliger

SF har endelig besluttet sig for at bygge omkring to tusinde boliger på Kløvermarken på Amager. Dermed har Ritt Bjerregaard flertal for projektet. Det skriver Politiken helt korrekt i dag. Jeg kan ikke tilføje meget mere til sagen – endnu. Forhandlingerne om såvel byggeprojekter og budgettet for København pågår i øjeblikket – og jeg har ikke tænkt mig at være den, som med en uovervejet kommentar på denne side forringer vores forhandlingsposition.

Så lad mig lige nu nøjes med at fortælle, at jeg blev stemt ned… 😉

[update: beslutningen er nu offentliggjort – se sfkbh.dk]

Så gik der tid med det …

Efterårssemesteret er ved at begynde. Det vil sige, at audiologopæderne begynder deres undervisning i lokalerne lige over for mit kontor. Hvis det går som ved sidste semesterstart vil der blive skruet godt op for højtalerne, så de talepædagogerne in spe (og jeg) kan høre hvordan en svensker med talefejl udtaler bogstavet “a”… Om ikke andet, så er det vel bedre en af høre fulde filosofi-russer og -tutorer råbe på hurtigere nedsvælgning af umådelige mængder øl..

Amdi blev frikendt. Mildest talt overraskende. Det kan betyde flere ting. For det første, at Amdi og de andre ledende Tvind-folk faktisk er uskyldige – hvis det er tilfældet kan både anklagemyndigheden og den samlede danske journaliststand stille op til en tur i skammekrogen. For det andet, at de er skyldige, men så smarte, at anklagemyndigheden ikke var i stand til at bevise det. Eller for det tredje, at de er skyldige, men at anklagemyndigheden simpelthen bare var for dårligt forberedt til at byretten kunne få sig selv til at dømme dem. Min erfaring som domsmand siger mig, at den tredje mulighed desværre faktisk ikke er så usandsynlig endda. Ved stort set alle de sager, hvor jeg har medvirket som domsmand, er de anklagede enten blevet frifundet eller dømt på trods af anklagemyndighedens dårligt forberedte sag. Jeg ved ikke helt hvad det er der går galt for dem – men de skarpeste knive bliver tilsyneladende ikke hængende som anklagere i København.

Ungdomshuset skal lukke. Det fremgår af en landsretsdom, som er den naturlige – men skammelige – konsekvens af, at kommunen ignorerede den aftale, kommunen selv havde indgået med brugerne af Ungdomshuset: At de unge havde brugsretten til huset. I stedet ejes huset nu af den kristne sekt “Faderhuset“.

Min specialeskrivning går på bedste – men lidt for langsomme – beskub. Men for 14 dage siden tog jeg ‘orlov’ fra det meste af mit engagement i SF-København og i tirsdags overlod formandsposten i SF-Østerbro, som jeg modvilligt accepterede i april. Forhåbentlig vil det give mig lidt tid og overskud til at komme et godt ryk videre.

Dagen er aftaget med 3 timer og 47 minutter. God weekend.

Ja, Nej, Ja, ?

Byggeriet af Ritts bredt berømmede 5×5 boliger er ved at udvikle sig et et politisk mareridt for SF. Tilbage i juni kaldte Lotte Thiim Bertelsen projektet for “inspirerende og værd at gå videre med” i Jyllandsposten. I august, da de egentlige planer blev kendt og naboer og boldspillere i samlet flok protesterede mod nedlæggelsen af op mod halvdelen af boldbanerne sagde SF stop. En holdning, som der i øvrigt var fuld opbakning til i SF-Københavns bestyrelse (SF-gruppens bagland).

I dag er det ikke Lotte Thiim Bertelsen, der udtaler sig på dr.dk, men derimod Bjarne Fey og Camilla Burgwald. Og nu siger vi ikke længere nej, men ja:

Vi har giver håndslag om Ritts boligprojekt, siger Bjarne Fey, SFs gruppeformand, der endda kan acceptere, at nogle af boldbanerne på Kløvermarken forsvinder.

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. SF har – på ganske få måneder – drejet rundt og rundt og har gang på gang pantsat SF’s politiske troværdighed. Først hos de protesterende københavnere, som vi allierede os med da Lotte Thiim Bertelsen lovede, at SF ikke ville lægge stemmer til byggeri på Kløvermarken:

Ærlig talt har jeg mere end svært ved at forestille mig et byggeriprojekt på Kløvermarken, som SF vil sige ja til. […] og det må ikke berøre de eksisterende boldbaner

Blot en måned senere pantsætter SF’s gruppe den selvsamme troværdighed på Overborgmesterens kontor – hvor SF’s gruppeformand og budgetordfører tilsyneladende har solgt SF’s politik…

Jeg håber virkelig, at prisen er det værd, og ser frem til – som medlem af den bestyrelse, som skal godkende kursskiftet – at få en forklaring. Og jeg håber, at SF har fået så helt usandsynligt mange og store politiske indrømmelser fra Overborgmesteren, at det fuldt ud dækker det troværdighedstab, som (endnu) en kovending i denne sag vil give…

Hjælp Libanon – nu!

Dansk Flygtningehjælp:
“Flygtningene mangler alt: Mad, tæpper, mælk og bleer til børnene, køkkengrej, tag over hovedet… Uden for kontoret bor der 1.500 flygtninge alene i én park. Vi kan ikke hjælpe dem alle, så vi starter med de mest sårbare,” fortæller Ibrahim Abou Khalil, Dansk Flygtningehjælps projektkoordinator i Beirut.

Dansk Røde Kors: Lig i gaderne
I landsbyen Blida har 700 mennesker – 300 af dem er børn – søgt tilflugt i en moské. I andre landsbyer er gaderne tomme, fordi folk er bange for at gå ud. Derfor ligger der også lig i gaderne, fordi ingen tør gå ud for at flytte dem.

Læger uden grænser:
Mange hundrede tusind mennesker er på flugt fra kampe og bombardementer i flere dele af Libanon. Mange har ikke tilstrækkeligt med mad og drikkevand. Lokale nødhjælpshold har indtil videre været i stand til at forhindre en medicinsk katastrofe, men den lokale kapacitet bliver mindre dag for dag.

Støt via Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors eller Læger Uden Grænser eller en anden nødhjælpsorganisation… Bare du gør det – og helst nu!

Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile?

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: ja – nej)

Mens de sidste udlændinge evakueres

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ‘smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst – og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer – og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs – USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer – uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ – om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints – forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)