Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile?

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: janej)

En ung, uerfaren politikers bekendelser…

Camilla Burgwald – nyligt valgt medlem af Københavns borgerrepræsentation for SF-København gør i dag i en kronik i Information status over sine første 100 dage på rådhuset. Det er en nøgtern fortælling om mødet med de øvrige politikere, om konstitueringsforhandlingerne i december (se tidligere indlæg om konstitueringsforhandlingerne) og mødet med pressens repræsentanter.

Én ting, der har overrasket mig som nyvalgt, er, hvor meget personlig kemi betyder i det politiske arbejde. Egentlig skulle man tro, at politikken – det overordnede mål – stod over og var vigtigere, end hvad man end har for eller imod hinanden personligt. Sådan er det ikke nødvendigvis. Til udvalgsmøderne ser man de diskret himmelvendte øjne, på gangene hører man de beske kommentarer: Én er for selvhævdende, en anden naiv; én er for dum og en fjerde for doven. Det er almindeligt kendt, at det borgerlige samarbejde i sidste periode led under dårlig kemi mellem spidserne, og i Økonomiudvalget, hvor jeg har sæde, morer man sig lystigt over Ritts overlegne facon og viser tænder, når dette er det, der kræves. For det kræves. Camilla Burgwald

Camilla lægger ikke skjul på, at virkeligheden ikke ligefrem lever op til hendes forventninger:

Og selv om jeg ikke vakler i barnetroen på, at det gør en forskel at bedrive politik, må jeg nok erkende, at den politiske virkelighed har været noget af en kold spand vand i hovedet på en mavesur mandag morgen. Camilla Burgwald

Som fortælling om mødet med ‘det virkelige liv’ er kronikken faktisk meget god… Men var det ikke fordi jeg kender Camilla fra mit virke i SF-København kunne den godt efterlade mig med en lidt bange fornemmelse af, at SF’s budgetordfører havde opgivet på forhånd… Og det er vel da hverken tilfældet – eller det signal vi ønsker at sende til vores vælgere?
(Hvis Information kræver login og abonnement og alt muligt for at vise kronikken kan den i stedet ses på SF-Københavns websted)

Vil de have en normal familie?

Rubrikannonce i Information i dag, 17. januar 2006:
Vil de have en normal familie og dermed blive rig. (sic!)
Kontakt xx xx xx xx.
Deres børn vil blive som engle. Det er ikke dem der er noget i vejen med. Testamenter klares for 650 kr. excl. moms. Ægteskabelige problemer kommer, mararidt (sic), dårlige nerver m.m., vil forsvinde som dug for solen. Djævleuddrivelse udføres ved alm. samtale. Der er iøvrigt ingen frihed i sex. Sex fører kun til vold, druk, hor, brutale ægteskaber og stofmisbrug. Finalt ender sex i slagsmål og krig. Der findes ingen helte. For helte slår ihjel. Og det er den største dødssynd man har efter slaveri. Alle priser excl. moms og stempelgebyr. Og jeg kan da garantere dem et godt liv fremover. Fuld diskretion, ingen journaler eller papirer og al ballade vil forsvinde op i den blå luft

WTF? De alternative behandlere (og advokater???) bliver da også mærkeligere og mærkeligere 😉