Tag: FN

Civile – legitime mål?

Den Israelske ambassadør til Danmark indrømmer tilsyneladende, at Israel bevidst har besluttet sig for at tilsidesætte Genevekonventionens beskyttelse af civilbefolkninger:

»De beskytter og brødføder Hizbollah«.

og

Ambassadør: »Ja, vi bomber civile«
I et interview i Weekendavisen erkender den israelske ambassadør i Danmark, David Walzer, at israelerne begår fejl, men han kan på den anden side ikke se, hvordan israelerne skal undgå at bombe civile områder, når Hizbollah gemmer deres affyringsramper der. (Begge citeret efterModkraft.dk)

Hermed taler han lodret mod Genevekonventionen som ganske utvetydigt siger, at civile er civile. UANSET hvad:

Article 50 — Definition of civilians and civilian population

  1. A civilian is any person who does not belong to one of the categories of persons referred to in Article 4 A (1), (2), (3) and (6) of the Third Convention and in Article 43 of this Protocol. In case of doubt whether a person is a civilian, that person shall be considered to be a civilian.
  2. The civilian population comprises all persons who are civilians.
  3. The presence within the civilian population of individuals who do not come within the definition of civilians does not deprive the population of its civilian character.

Der er ikke tvivl om, at også Hizbollah’s angreb er i strid med Genevekonventionens beskyttelse af civile jf. ovenstående. Hvorfor bruger jeg for tiden så det meste af mine kræfter på denne blog på kritisere Israel’s fremfærd? Fordi Israel allerede nu har dræbt mere end ti gange så mange flere libanesere end Hizbollah har dræbt Israelere. I Israels angreb på Qana i går søndag dræbte Israel i ét angreb flere civile (54 – de fleste blot børn) end Israels samlede tabstal igennem hele konflikten. Fordi, hvis Israels påberåbelse af en moralsk ret til at forsvare sig selv mod “terrorister”, så må Israel selv ophøre med igen (BBC) og igen (Leksikon.org) og igen (FN) at begå krigsforbrydelser og forbryde sig mod menneskerettigheder og konventioner. Fordi Israel efter sigende er vores allierede.

Den danske regering er heldigvis ved at vågne lidt op: Per Stig Møller udtaler – i skarp kontrast til hans udtalelser for en uge siden:

»Jeg er forfærdet over den israelske bombning af Qana og det meningsløse tab af menneskeliv, som vi her har set. Det er helt uacceptabelt. Dette meningsløse bombardement, der kommer efter det meningsløse angreb på FN-observatørerne forleden, viser desværre, at Israel – stik imod hensigten med at svække Hizbollah og styrke Libanons demokrati – er i færd med at styrke Hizbollah og svække Libanon. Der er brug for en våbenhvile i området,« sagde Per Stig Møller. (til Berlingske Tidende, 31. juli).

Bedre sent end aldrig. Forhåbentlig når den erkendelse også snart til den eneste instans som kan presse Israel til noget som helst: Den amerikanske. Indtil videre har manglen på det kostet 51 israelere, 8 canadiere, 750 libanesere og 4 FN-soldater livet.

Mens de sidste udlændinge evakueres

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ‘smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst – og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer – og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs – USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer – uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ – om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints – forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)

Israels betingelser

Politiken skriver, at Israel stiller tre betingelser for våbenhvile overfor Libanon:
1. Hizbollah skal frigive de bortførte soldater (som, omstændighederne taget i betragtning efterhånden må være at betegne som krigsfanger)
2. Hizbollah skal indstille sine raketangreb
3. Libanon skal implementere FN’s Sikkerhedsråd resolution 1559.

Bemærkelsesværdigt, at de to første formentlig er krav, som ikke kan opfyldes af Libanon – men af Hizbollah. Og endnu mere bemærkelsesværdigt, at det tredje krav er opfyldelse af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Især når man tager mængden af resolutioner, som Israel nægter at henholde sig til i betragtning. Se mere hos FN (på engelsk): Question of Palestine, FN resolutioner og dokumenter om Palæstina.

Lords of War

Nicolas Cage er ikke en af mine favoritter, til gengæld har Andrew Niccol stået bag i hvert fald én meget god film: The Truman Show. Han (Niccol) har skrevet og instrueret Lord of War. Det er ikke verdens allerbedste film, men den er nu ganske tankevækkende. Filmen er en våbenhandlers fortælling – baseret på ‘virkelige hændelser’. Jeg følte mig ikke særlig overbevist af dramatiseringen, men der kan næppe være nogen tvivl om, at problemet der blev forsøgt beskrevet er reelt. Den afsluttende pointe er i sig selv tankevækkende… Klik på “læs mere” for at se den – bare rolig. Den ødelægger ingen overraskelser… Det er blot en konstatering: Læs mere Lords of War