og volden fortsætter

Det er mindre end et år siden helvede brød løs i Libanon og Palæstina. Og nu virker det som, at det hele er ved bryde ud i lys lue igen. Kampe i Libanon, borgerkrig i Irak og nye myrderier i Israel og Palæstina.

Tiden for fredsvagter er for længst forsvundet. Men hvad kan vi gøre i stedet for? Andet end naivt at håbe på fred – eller blot færre ofre?

Civile – legitime mål?

Den Israelske ambassadør til Danmark indrømmer tilsyneladende, at Israel bevidst har besluttet sig for at tilsidesætte Genevekonventionens beskyttelse af civilbefolkninger:

»De beskytter og brødføder Hizbollah«.

og

Ambassadør: »Ja, vi bomber civile«
I et interview i Weekendavisen erkender den israelske ambassadør i Danmark, David Walzer, at israelerne begår fejl, men han kan på den anden side ikke se, hvordan israelerne skal undgå at bombe civile områder, når Hizbollah gemmer deres affyringsramper der. (Begge citeret efterModkraft.dk)

Hermed taler han lodret mod Genevekonventionen som ganske utvetydigt siger, at civile er civile. UANSET hvad:

Article 50 — Definition of civilians and civilian population

  1. A civilian is any person who does not belong to one of the categories of persons referred to in Article 4 A (1), (2), (3) and (6) of the Third Convention and in Article 43 of this Protocol. In case of doubt whether a person is a civilian, that person shall be considered to be a civilian.
  2. The civilian population comprises all persons who are civilians.
  3. The presence within the civilian population of individuals who do not come within the definition of civilians does not deprive the population of its civilian character.

Der er ikke tvivl om, at også Hizbollah’s angreb er i strid med Genevekonventionens beskyttelse af civile jf. ovenstående. Hvorfor bruger jeg for tiden så det meste af mine kræfter på denne blog på kritisere Israel’s fremfærd? Fordi Israel allerede nu har dræbt mere end ti gange så mange flere libanesere end Hizbollah har dræbt Israelere. I Israels angreb på Qana i går søndag dræbte Israel i ét angreb flere civile (54 – de fleste blot børn) end Israels samlede tabstal igennem hele konflikten. Fordi, hvis Israels påberåbelse af en moralsk ret til at forsvare sig selv mod “terrorister”, så må Israel selv ophøre med igen (BBC) og igen (Leksikon.org) og igen (FN) at begå krigsforbrydelser og forbryde sig mod menneskerettigheder og konventioner. Fordi Israel efter sigende er vores allierede.

Den danske regering er heldigvis ved at vågne lidt op: Per Stig Møller udtaler – i skarp kontrast til hans udtalelser for en uge siden:

»Jeg er forfærdet over den israelske bombning af Qana og det meningsløse tab af menneskeliv, som vi her har set. Det er helt uacceptabelt. Dette meningsløse bombardement, der kommer efter det meningsløse angreb på FN-observatørerne forleden, viser desværre, at Israel – stik imod hensigten med at svække Hizbollah og styrke Libanons demokrati – er i færd med at styrke Hizbollah og svække Libanon. Der er brug for en våbenhvile i området,« sagde Per Stig Møller. (til Berlingske Tidende, 31. juli).

Bedre sent end aldrig. Forhåbentlig når den erkendelse også snart til den eneste instans som kan presse Israel til noget som helst: Den amerikanske. Indtil videre har manglen på det kostet 51 israelere, 8 canadiere, 750 libanesere og 4 FN-soldater livet.