Landsretten: Ungdomshuset skal ryddes

Det skriver Nørrebrobladet På Gaden. Landsrettens beslutning er næppe helt uventet – men ikke desto mindre forstemmende.

SF og Enhedslisten har i gennem alle årene være stærke fortalere for bevarelsen af det kulturelle frirum, som Ungeren er og altid har været. Og SF har – også igen – stillet forslag om, at Københavns Kommune køber huset tilbage fra den kristne sekt “Faderhuset”.

Hvad de end si’r – Ungdomshuset bli’r !

Nyhedsavisen – en revolution?

Chefredaktøren David Trads’ forståelse af begrebet ‘revolution’ er vist farvet af hans behov for eksplosiv retorik. Men hans ambitioner på Nyhedsavisens vegne kan ikke være meget mindre:

  1. Nyhedsavisen vil være Danmarks klart mest læste papiravis.
  2. Avisen.dk vil være blandt landets fem mest læste websites.
  3. Vores journalister vil være i spil til Cavling-prisen.

– Det er i hvert fald hans spådom i hans første indlæg på hans nyoprettede blog (som jeg fandt via kommunikationsforum.dk’s) syndikering af indlægget.

Jeg håber han har ret – det ville da være både godt og spændende. Og indtil videre er jeg meget lidt imponeret af gratisavisernes ankomst. De er nemlig slet ikke kommet til mig. Og det på trods af, at jeg selv synes, at jeg bor ganske centralt på Indre Østerbro i København.

Massemord i 10.000 meters højde

– ville det kunne have ladet sig gøre?

En artikel i The Register siger nej. Jeg er ikke kemiker nok til at kunne vurdere, om artiklens præmisser holder, men The Register plejer at have rimeligt godt styr på fakta – og konklusionen i artiklen er:

“While it’s true that a slapdash concoction will explode, it’s unlikely to do more than blow out a few windows. At best, an infidel or two might be killed by the blast, and one or two others by flying debris as the cabin suddenly depressurizes, but that’s about all you’re likely to manage under the most favorable conditions possible.”

Forfærdeligt og farligt, ja. Men ikke ligefrem “massemord i ubeskrivelig skala”… – og hvis vurderingen af eksplosionskraften er korrekt: Hvem har så udvist størst mangel på dømmekraft: Terroristerne, som troede, at de ville kunne sprænge fly efter fly i luften? Eller de myndigheder, som i terrorpanik lukkede en af verdens største lufthavne med milliardtab til følge?

Håbet er lysegrønt…

Her til morgen fra kl. 0700 skal der være våbenhvile i Libanon. Men israelerne har bombet hårdt og brutalt hele weekenden og hele natten – og forbeholder sig ret til “at forsvare sig selv”. Og Hizbollah vil fortsat opfatte israelske soldater på libanesisk jord som aggressorer og vil ikke undlade at angribe dem…

Så håbet er lysegrønt – men skal man tro på, at det lykkes? Nok ikke, desværre. Men det er et første forsøg – og første gang i en måned der er den mindste smule håb for Libanon. Så lad os håbe!

Våbenhvile nu!

Mens stormagterne – i dagens hovedroller ses Frankrig og USA – pudser egoerne i forhandlingerne på diplomatiets bonede gulve fortsætter myrderierne i Libanon og Israel. Israel udsteder udgangsforbud i det sydlige Libanon og Libanon indkalder 15.000 reservister til ‘når Israel forlader landet’…

Dagen i dag bragte én god ting med sig: På Rådhuspladsen i dag manifesterede en samlet opposition og et par tusind demonstranter deres sorg og deres raseri over de mange civile ofre på begge sider (uagtet, at Israel har brugt sin overvældende militære kraft til at dræbe så mange civile at Hizbollah næppe nogensinde vil kunne nå samme modbydelige højder).

En samlet opposition, som enigt fortalte vores regering (og vedhænget DF), at det er på tide at Danmark træder bare lidt i karakter:

Også her er Danmark en dikkende lammehale til den amerikanske regering. Anders Fogh bryster sig af at være én af George Bush’s nærmeste allierede. Det er givetvis rigtigt, men der er ikke antydninger af tegn på, at han vil bruge denne position til at lægge et pres på USA.

Holger K. Nielsen til demonstrationen i dag

Civile – legitime mål?

Den Israelske ambassadør til Danmark indrømmer tilsyneladende, at Israel bevidst har besluttet sig for at tilsidesætte Genevekonventionens beskyttelse af civilbefolkninger:

»De beskytter og brødføder Hizbollah«.

og

Ambassadør: »Ja, vi bomber civile«
I et interview i Weekendavisen erkender den israelske ambassadør i Danmark, David Walzer, at israelerne begår fejl, men han kan på den anden side ikke se, hvordan israelerne skal undgå at bombe civile områder, når Hizbollah gemmer deres affyringsramper der. (Begge citeret efterModkraft.dk)

Hermed taler han lodret mod Genevekonventionen som ganske utvetydigt siger, at civile er civile. UANSET hvad:

Article 50 — Definition of civilians and civilian population

  1. A civilian is any person who does not belong to one of the categories of persons referred to in Article 4 A (1), (2), (3) and (6) of the Third Convention and in Article 43 of this Protocol. In case of doubt whether a person is a civilian, that person shall be considered to be a civilian.
  2. The civilian population comprises all persons who are civilians.
  3. The presence within the civilian population of individuals who do not come within the definition of civilians does not deprive the population of its civilian character.

Der er ikke tvivl om, at også Hizbollah’s angreb er i strid med Genevekonventionens beskyttelse af civile jf. ovenstående. Hvorfor bruger jeg for tiden så det meste af mine kræfter på denne blog på kritisere Israel’s fremfærd? Fordi Israel allerede nu har dræbt mere end ti gange så mange flere libanesere end Hizbollah har dræbt Israelere. I Israels angreb på Qana i går søndag dræbte Israel i ét angreb flere civile (54 – de fleste blot børn) end Israels samlede tabstal igennem hele konflikten. Fordi, hvis Israels påberåbelse af en moralsk ret til at forsvare sig selv mod “terrorister”, så må Israel selv ophøre med igen (BBC) og igen (Leksikon.org) og igen (FN) at begå krigsforbrydelser og forbryde sig mod menneskerettigheder og konventioner. Fordi Israel efter sigende er vores allierede.

Den danske regering er heldigvis ved at vågne lidt op: Per Stig Møller udtaler – i skarp kontrast til hans udtalelser for en uge siden:

»Jeg er forfærdet over den israelske bombning af Qana og det meningsløse tab af menneskeliv, som vi her har set. Det er helt uacceptabelt. Dette meningsløse bombardement, der kommer efter det meningsløse angreb på FN-observatørerne forleden, viser desværre, at Israel – stik imod hensigten med at svække Hizbollah og styrke Libanons demokrati – er i færd med at styrke Hizbollah og svække Libanon. Der er brug for en våbenhvile i området,« sagde Per Stig Møller. (til Berlingske Tidende, 31. juli).

Bedre sent end aldrig. Forhåbentlig når den erkendelse også snart til den eneste instans som kan presse Israel til noget som helst: Den amerikanske. Indtil videre har manglen på det kostet 51 israelere, 8 canadiere, 750 libanesere og 4 FN-soldater livet.

Der er noget helt galt…

FN’s humanitære chef i en AP-artikel i Jerusalem Post (!):

“There is something fundamentally wrong with a war where there are more dead children then armed men,” [Egeland] said. “It has to stop.”

I hvad der lyder som den rene og skære frustration opfordrer FN nu til en 72-timers våbenhvile for at få nødhjælp ind til de områder og landsbyer, hvor man ikke engang ved hvor mange der er, hvor mange der er døde, hvor mange der er sårede, hvor mange, som er truet på livet pga. mangel på el, vand og fødevarer.

Egeland vurderer, at over 600 libanesere er blevet dræbt. Den libanesiske regering har bekræftet 437 dræbte libanesere, heraf 382 civile, 20 soldater og 35 Hizbollah-guerillaer. 382 civile. Det er mere end 10 civile ofre for hver gang Israel har dræbt en af dem, som de siger de går efter.

Shevy.dk har fundet en meget sigende – omend stilfærdigt makaber side – der illustrerer hvor skæv krigen er: Israeli/Lebanese Coffin Counter (og hvis den side ikke er deprimerende nok i sig kan man på US/Iraq Coffin Counter se en repræsentation af de uhyggeligt mange ofre krigen i Irak har krævet).

Hjælp Libanon – nu!

Dansk Flygtningehjælp:
“Flygtningene mangler alt: Mad, tæpper, mælk og bleer til børnene, køkkengrej, tag over hovedet… Uden for kontoret bor der 1.500 flygtninge alene i én park. Vi kan ikke hjælpe dem alle, så vi starter med de mest sårbare,” fortæller Ibrahim Abou Khalil, Dansk Flygtningehjælps projektkoordinator i Beirut.

Dansk Røde Kors: Lig i gaderne
I landsbyen Blida har 700 mennesker – 300 af dem er børn – søgt tilflugt i en moské. I andre landsbyer er gaderne tomme, fordi folk er bange for at gå ud. Derfor ligger der også lig i gaderne, fordi ingen tør gå ud for at flytte dem.

Læger uden grænser:
Mange hundrede tusind mennesker er på flugt fra kampe og bombardementer i flere dele af Libanon. Mange har ikke tilstrækkeligt med mad og drikkevand. Lokale nødhjælpshold har indtil videre været i stand til at forhindre en medicinsk katastrofe, men den lokale kapacitet bliver mindre dag for dag.

Støt via Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors eller Læger Uden Grænser eller en anden nødhjælpsorganisation… Bare du gør det – og helst nu!

Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile?

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: janej)