Forfatter: laugesen

Mens de sidste udlændinge evakueres

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ‘smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst – og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer – og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs – USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer – uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ – om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints – forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)

Superkvinder

Jeg er ret træt af ligestillingsdebatten herhjemme. Den har det med at blive selvretfærdig, puritansk, ynkende og klynkende og i det hele taget ikke til at holde ud. Desværre ikke mindst i mit eget parti SF. Og det irriterer mig – ikke mindst fordi det til stadighed er en sag, som fortjener opmærksomhed og opbakning. Men kampen for ligestilling er ikke en kamp mellem kønnene. Og det er ikke en kamp, som kan vindes af selvudråbte ‘sure feministers’ korstog mod de undertrykkende strukturer i et grundlæggende patriarkalsk samfund… Selvfølgelig skal ulighed bekæmpes hvor den findes – men den kulturelle kamp – kampen om at ændre den måde vi ser og opfatter hinanden – vindes ved vores positive anerkendelse af hinanden – som mennesker, som mænd og som kvinder.

Så meget desto mere opløftende er det at læse kolumnisten Mark Morfords indlæg på SFGate.com (her står SF forøvrigt ikke for Socialistisk Folkeparti – men for San Francisco). Han skriver om Joss Whedon – skaberen af Buffy the Vampire Slayer, Firefly, Serenity og den kommende Wonder Woman – som har fået en pris fra den amerikanske organisation: ‘Equality Now’.

Videoen fra prisoverrækkelsen er frigivet på youtube – han bliver af introduceret af Meryl Strep, og lægger lidt langsomt ud. Han finder dog hurtigt formen og hans svar på det spørgsmål han oftest bliver stillet: “Hvorfor skaber du så stærke kvindelige karakterer?”) er fantastiske.

Civile betaler prisen – i Libanon og i Israel

Galskaben i Mellemøsten fortsætter – og som sædvanlig er det de civile, som betaler prisen:
Libanon (Lebanon Daily Star): “In the most shocking attack of the day, Israeli warplanes raided a building in the Southern port town of Tyre that housed the Civil Defense. The attack killed more than 20 civilians and wounded at least 50, including foreign relief workers.”
Israel (Jerusalem Post): “A barrage of rockets fired from Lebanon hit the Haifa region Monday afternoon. One of the rockets hit an apartment building in the city causing severe damage to the top two floors. Eleven people were wounded and evacuated to Rambam Hospital.”
Danmark (Politiken): “Danskere frygter at blive efterladt i Beirut. Udenrigsministeriet kan ikke udelukke, at flere først bliver evakueret fra krigszonen i morgen.”

Efter flere dages krigshandlinger hvor Verdenssamfundet ikke har kunnet finde på andet end at løfte pegefingeren og sige “fy! I må ikke slås!” taler Tony Blair nu om behovet for international intervention. Ikke at det vil hjælpe at sende “fredsbevarende” styrker tli området lige nu – der er ingen fred at bevare. Og Israels forsvarsminister Peretz er på CNN.com citeret for, at Israel nu vil invadere Libanon for at skabe en “bufferzone” mod Hizbollah’s raketangreb: “We have no intention of allowing anyone to stop us before we complete the creation of a buffer zone”.

Dag-for-dag oversigt over krisen/konflikten/krigen på news.bbc.co.uk – BBC har i det hele taget en af de – så vidt jeg kan bedømme – bedste og mest afbalancerede samlinger af artikler, reportager, baggrund m.v. i deres ‘in-depth – Middle East Crisis’.

Død mødes med død. Galskab med galskab. Jeg vil virkelig gerne høre fra den person, som kan vise en vej ud af denne her krise uden endnu mere død…

I resten af verden fortsætter myrderierne i Irak (news.bbc.co.uk), en tsunami rammer Indonesien (Politiken.dk) og den daglige vold i Afghanistan er blevet rutine (Voice of America – voanews.com).

Og alt i mens dette pågår forsøger jeg at koncentrere mig om at skrive på mit speciale om gymnasieelevers ikt-læringsstrategier på studierejser – og prøver at bilde mig selv ind, at det er vigtigt…

Syrien: Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb

Gad vide, hvad chancen er for, at bare en af parterne besinder sig – og hvad risikoen for, at det hele sprænger i luften før det?
DR (og andre medier) skriver, at syrerne nu puster sig op: “Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb“.

Uanset Hizbollah’s militære kapacitet er større, end jeg troede, så er der stadig ikke megen tvivl om, at det er Israel som er den stærke part i konflikten – og som altid påhviler det den stærke part at være den, som viser besindelse. Lige nu er det Israel der bestemmer hvor omfattende konflikten skal være… Og det er ikke en særligt lovende udsigt 🙁

Israels betingelser

Politiken skriver, at Israel stiller tre betingelser for våbenhvile overfor Libanon:
1. Hizbollah skal frigive de bortførte soldater (som, omstændighederne taget i betragtning efterhånden må være at betegne som krigsfanger)
2. Hizbollah skal indstille sine raketangreb
3. Libanon skal implementere FN’s Sikkerhedsråd resolution 1559.

Bemærkelsesværdigt, at de to første formentlig er krav, som ikke kan opfyldes af Libanon – men af Hizbollah. Og endnu mere bemærkelsesværdigt, at det tredje krav er opfyldelse af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Især når man tager mængden af resolutioner, som Israel nægter at henholde sig til i betragtning. Se mere hos FN (på engelsk): Question of Palestine, FN resolutioner og dokumenter om Palæstina.

Israel, Palæstina, Libanon…

Et stort sort hul… Der er ikke mange ting, som er så fortvivlende, som konflikten mellem Israel og dets naboer. Ikke engang Irak-krigen eller Afghanistan kommer på omgangshøjde.

Ron pundak fra Peres Center for Peace udtalte sig i dag til DR2’s deadline, og han var – situationen lige nu taget i betragtning – imponerende optimistisk: “Uanset hvor sort det ser ud lige nu, så må det ende med, at parterne går til forhandlingsbordet”.

Jeg håber han har ret – men lige nu virker det som om, at Israels regering igen tror, at de kan løse problemerne ved aggression, angreb,
drab på civile, sønderbombninger af de palæstinensiske regeringsbygninger etc. Måtte folk som Ron Pundak få magt som de har agt. Besindighed! Hizbollah har tilfangetaget to soldater, Israels bombninger har dræbt 50 civile. Proportioner!

Jeg kunne blive… Nej – jeg bliver så vred. Og ikke mindst: Så modløs 🙁

Æresdrab eller familiehenrettelse?

Ifølge Jyllands Posten gør Dansk Sprognævn sig nu overvejelser om brugen af begrebet æresdrab. (se også SFs debatsider – og Balders indlæg fra MetroXpress.

Det er lidt spøjst at se hvordan Dansk Sprognævns meget nuancerede svar på en forespørgsel fra Kvinder For Frihed i pressen – og her – udlægges som om DSN nu anbefaler en ny sprogbrug – især, når det de siger på deres hjemmeside er

I eller andre kan dog godt benytte ordet kønslemlæstelse i stedet for sådan som I foreslår. Ved at bruge dette udtryk viser man at man tager afstand fra dette indgreb, og man foku­serer på den viden vi i dag har om indgrebet, nemlig at det øde­lægger de kvindelige køns­organer (Klinisk Ordbog, Munksgaard, 2005). Hvis en af de alternative betegnelser således får en større udbredelse, vil den muligvis på lang sigt kunne fortrænge den nuværende.

og

Som i tilfældet med kvindelig omskæring kan man naturligvis vælge at bruge andre betegnelser, fx familiehenrettelse, familielikvidering e.l. Man skal blot være op­mærksom på at de kan misforstås idet de ikke pointerer at der er tale om en særlig art af familiedrab, eller om der er tale om drab udført af eller på en familie. […]
Som konklusion må man sige at æresdrab er den almindelige betegnelse som siger noget om motivet for drabet, set fra den families side hvis ære er blevet krænket. På den måde er det parallelt med ord som jalousidrab og medlidenhedsdrab, der også beskriver drabspersonens motiv.

Der er alt mulig grund til at overveje om de ord, vi bruger om såvel omskæring af piger/kvinder som om ‘drab på familiemedlemmer, hvor motivet er en oplevet krænkelse af familiens ære’. I det første tilfælde (omskæringen) ser jeg egentlig ikke nogen grund til at ændre sprogbrug. Der er for mig ingen positive associationer forbundet med omskæring. I det sidste tilfælde – æresdrabet – er jeg derimod i tvivl. På den ene side giver ordet fejlagtige associationer i retning af, at et æresdrab er et ‘æresfuldt drab’. På den anden side er giver betegnelsen mening ved at lægge sig tæt op af andre – motivbeskrivende – betegnelser. Og uanset, at en ‘krænket ære’ aldrig kan blive en gyldig undskyldning for mord, så kan vi vel ikke komme uden om, at motivet for drabet er, at morderne føler/oplever at deres (families) ære er blevet krænket – og at den korrekte betegnelse (jf. jalousidrab, rovmord, medlidenhedsdrab) derfor er ‘æresdrab’?

Danske bloggere hjælper indbrudstyve i ferien

Politiken.dk skrive i dag at bloggere hjælper indbrudstyve ved fx at skrive »Farvel, nu kører hele familien til Spanien på sommerferie i et par uger«. på deres blogs…

Nåda… Så er der vist ikke så meget mere for mig at gøre end at give potentielle indbrudstyve der følger denne blog en lang næse: Jeg bliver hjemme – hele sommeren! Ha! Så kan I lære det! Onde, onde indbrudstyve! 😉

Censurér internettet!

Danmarks Radio agerer endnu engang ukritisk mikrofonholder for den danske brancheorganisation for musikforlag; ifpi. Denne gang med en udokumenteret historie om de store tab branchen lider ved at danskere downloader musik fra den russisk-baserede hjemmeside allofmp3.com.

Pladebranchen er sure – og ‘rystede’ over hjemmesiden, som i parentes bemærket synes at være fuldt ud lovlig. I sin FAQ gør allofmp3.com rede for hvilke love mv. de arbejder under – og jeg har ikke kunnet finde et eneste sted, hvor det påvises, at denne redegørelse ikke er sandfærdig. Har du fundet en sådan, så kommetér endelig indlægget her og link til det!

I frustration over, at ikke alle regeringer bukker og nejer og gør som pladebranchen siger, forsøger ifpi nu at genindføre censuren på intenettet. De vil, via fogedforbud, have internetudbyderne (fx tdc, cybercity) til at blokere for danskernes adgang til den russiske side. Det er det, som man normalt vil kalde for censur.

§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

– og i modsætning til alt for mange andre lande, hvor censur er reglen fremfor undtagelsen (se fx. irrepressible.info), plejer vi i Danmark at være meget påpasselige med den slags. Det er et princip om ytringsfrihed, som rykker sig i øjeblikket – de to seneste sager handler om hhv. børnepornografi og Foreningen Oprørs opfordring til at støtte organisationer på EU’s såkaldte terrorliste.

Enhver indskrænkning af ytringsfriheden er betænkelig – men i de to sidstnævnte sager er det i det mindste politiet og straffeloven der er udslagsgivende – ikke en brancheforenings forsøg på at beskytte deres forældede salgskanaler mod nye forretningsvilkår i en globaliseret verden.