Så er der retro-goodness fra broderfolket… Man skal nok have brugt mere end almindelig meget tid på at spille International Karate på sin gamle Commodore 64 for at nyde klippet fuldt ud – alle andre kan nøjes med at tage sig til hovedet over de sære svenskere (og over mig for at linke til klippet):
-fundet via kulklipp.se.
Forfatter: laugesen
Logik for burhøns
“The ban [on bring liquids onto airplanes] was a necessary precaution. We have to be willing to make these kinds of sacrifices if we’re going to prevent scientifically impossible terrorist attacks.” (citat, The Onion)
– amerikanere kan altså også have humor 😉 (!). Se Massemord i 10000 meters højde for links til en mere seriøs dækning af samme emne.
Godt, Bo!
SF‘s Børne- og Ungeborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, støttede i aften i TV-Avisen de aktionerende forældres protester over nedskæringer på daginstitutionerne. Han – og med ham SF i København – balancerer her på et knivsæg; vi er med i budgetforliget i København, fordi vi med vores deltagelse har været i stand til at sikre et bedre resultat end hvis vi havde holdt os uden for. Samtidig er vi inderligt imod den aftale, som KL har indgået med regeringen – en aftale, som på trods af byens glimrende økonomi tvinger København til at skære ned på kerneydelser – og på trods af SF’s bestræbelser går det bl. a. ud over daginstitutionerne. Det er galimatias. Og Bo forklarede det glimrende.
På tirsdag, 3. oktober, er der mulighed for at deltage i protester: Landet over arrangeres der aktioner og demonstrationer – de fleste af “Velfærd til alle“-initiativet. Deltag, hvis du kan!
Hvad amerikanerne ikke ved…
Hvad amerikanerne ikke ved er måske ikke altid deres egen skyld. Newsweek udgives hver uge i fire versioner. Den asiatiske, europæiske og latinamerikanske har alle forsidehistorien “Losing Afghanistan” – med en ondt udseende bazookabevæbnet afghansk militskriger på forsiden.
I skrigende modsætning hertil er forsidehistorien på den amerikanske udgave – fra samme uge (!) – et feel-good billede af Annie Leibovitz og hendes børn, ledsaget af overskriften “My Life in Pictures“…
Hvorfor? Fra et journalistisk synspunkt kan der ikke være megen tvivl om, at historien om, at selv CIA nu mener, at Afghanistan er ved at være tabt klart overskygger et portræt af en fotograf. Det giver sig selv – og selv hvis det ikke gjorde, understreger Newsweeks egen disponering af sine internationale forsider pointen. Så hvad er det, der gør, at Newsweek ikke vil fortælle den væsentligste historie til amerikanerne? Se på billedet til venstre igen. Det er fra samme uge. Det er da fuldstændigt forrykt!
– og understreger kun nødvendigheden af ikke at stole blindt på mainstream-medierne (ej heller de danske – de vinkler skam også. Modvægt kan findes på fx Indymedia.dk, modkraft.dk, flix.dk. Hver især med deres eget formål og egen skævhed. Men en væsentlig modvægt til den “borgerlige presse” ikke desto mindre. Foreslå gerne andre alternative nyhedskanaler i kommentarerne!
Religion, ateisme og ytringsfrihed
Stewart Lee, engelsk komiker, stÃ¥r bag en lille times udsendelse om religion og det stigende religiøse pres mod ytringsfriheden… Udsendelsen ligger – i seks klip – pÃ¥ youtube, og er et kig værd: første del. Den er bÃ¥de tankevækkende og ustyrligt morsom!
Udsendelsen tager udgangspunkt i kristnes protester over tv-visningen af af “Jerry Springer – The Opera” – men nÃ¥r (naturligvis) ogsÃ¥ at slÃ¥ et smut over Jyllandspostens infantile tegninger.
Jeg stÃ¥r ved mit indlæg fra januar – jeg synes faktisk stadig at muhammedkarikaturerne var en unødig provokation som, bortset fra en enkelt perle eller to, var helt og aldeles u-morsom. Men det betyder ikke, at JP ikke havde ret til at trykke dem. En britisk journalist udtaler i udsendelsen:
One of the problems about censorship has always been that you end up defending rubbish – i.e. rubbish porno movies. Polly Toynbee, Guardian Columnist
Og det er svært. Det er ikke en nem position at forsvare: At jeg synes at JP’s aktion var tÃ¥belig – men at de selvfølgelig havde lov til at trykke tegningerne. Ligesom de, der fik deres tro udsat for hÃ¥n og latterliggørelse selvfølgelig havde ret til at blive stødt. Evan Harris siger det meget godt (i samme udsendelse, 2. del)
I don’t see why I should be forced by criminal sanction to think before I speak – when I’m not inciting violence, when I’m not defaming people… I think we should all be polite and careful, but I don’t think that it should be adviced back by criminal law. Evan Harris, MP Liberal Democrats
Religionens indflydelse har længe været for nedadgÃ¥ende, men præster og imamer og alskens religiøse mørkemænd og -koner er i de seneste Ã¥r begyndt at fremture mere og mere – og at fÃ¥ mere og mere indflydelse. Det gælder præstebrødrene i Dansk Folkeparti, det gælder den offentlige debat, hvor præster og teologer i stigende grad bruges som kommentatorer, det gælder (tilsyneladende) i de muslimske miljøer, som (igen tilsyneladende, jeg har det kun fra pressen) radikaliseres.
Der er al mulig grund til at tage debatten. Og al mulig grund til at grine af det, vi synes er sjovt. Ateistisk Selskab (som jeg har været medlem af et lille halvt års tid) kører i øjeblikket en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Hvis folk faktisk tror, og får noget ud af at være medlem, så har jeg svært ved at se det problematiske i, at de er medlemmer. Jeg vil blot opfordre folk til at overveje, om en Gud virkelig er den bedste forklaring på vores vidunderlige verden. Douglas Adams (genial, men nu afdød forfatter) udtaler i et interview i tidsskriftet American Atheist:
I donât accept the currently fashionable assertion that any view is automatically as worthy of respect as any equal and opposite view. My view is that the moon is made of rock. If someone says to me âWell, you havenât been there, have you? You havenât seen it for yourself, so my view that it is made of Norwegian Beaver Cheese is equally validâ? – then I canât even be bothered to argue. There is such a thing as the burden of proof, and in the case of god, as in the case of the composition of the moon, this has shifted radically. God used to be the best explanation weâd got, and weâve now got vastly better ones. God is no longer an explanation of anything, but has instead become something that would itself need an insurmountable amount of explaining. So I donât think that being convinced that there is no god is as irrational or arrogant a point of view as belief that there is. I donât think the matter calls for even-handedness at all.Douglas Noel Adams i American Atheist
Og husk nu: brug en lille times tid pÃ¥ at se Don’t Get Me Started.
(link fundet på New Humanist)
Hvilken slags humanist er jeg?
For Humanist, det er jeg selvfølgelig… I følge New Humanist er jeg en ‘Haymaker’. Med lidt hjælp fra gode kolleger og thefreedictionary.com oversættes det vist bedst til ‘opportunist’ – på den gode måde 😉
Haymaker
You are one of life’s enjoyers, determined to get the most you can out of your brief spell on Earth. Probably what first attracted you to atheism was the prospect of liberation from the Ten Commandments, few of which are compatible with a life of pleasure. You play hard and work quite hard, have a strong sense of loyalty and a relaxed but consistent approach to your philosophy.
You can’t see the point of abstract principles and probably wouldn’t lay down your life for a concept though you might for a friend. Something of a champagne humanist, you admire George Bernard Shaw for his cheerful agnosticism and pursuit of sensual rewards and your Hollywood hero is Marlon Brando, who was beautiful, irascible and aimed for goodness in his own tortured way.
Sometimes you might be tempted to allow your own pleasures to take precedence over your ethics. But everyone is striving for that elusive balance between the good and the happy life. You’d probably open another bottle and say there’s no contest.
What kind of humanist are you? Click here to find out.
endnu engang tak til shevy.dk for linket 😉
Kløvermarken bliver til boliger
SF har endelig besluttet sig for at bygge omkring to tusinde boliger på Kløvermarken på Amager. Dermed har Ritt Bjerregaard flertal for projektet. Det skriver Politiken helt korrekt i dag. Jeg kan ikke tilføje meget mere til sagen – endnu. Forhandlingerne om såvel byggeprojekter og budgettet for København pågår i øjeblikket – og jeg har ikke tænkt mig at være den, som med en uovervejet kommentar på denne side forringer vores forhandlingsposition.
Så lad mig lige nu nøjes med at fortælle, at jeg blev stemt ned… 😉
[update: beslutningen er nu offentliggjort – se sfkbh.dk]
Uni på nettet
Københavns Universitet er – i følge en undersøgelse blandt de studerende – især kendetegnet ved tre værdier:
- Tradition
- Kvalitet og
- Internationalitet
De to første vækker genklang hos mig – men den tredje..? Er Københavns Universitet virkelig så internationalt orienteret? Nåmen; i disse dage sker der i hvert fald ting og sager på internettet, som på hver deres måde forsøger at gøre op med den negative klang af “tradition” (gammeldags, traditionsbunden, forstenet):
Det første eksempel er, at vores rektorat er begyndt at blogge (!). De første par indlæg lover sådan set meget godt – det i skrivende stund seneste indlæg rammer ‘corporate blog-stilen’ meget godt og lægger sig lige i mellem de småtrivielle dagligdags observationer en privat blogger kan tillade sig og de officielle udmeldinger om politikker, strategier og trufne beslutninger, som en virksomheds kommunikation oftest består af.
For det andet bliver der – fra min arbejdsplads – lagt mere og mere information offentligt tilgængeligt på nettet. Fra nye (!) nyheder over dekanens nys afholdte tiltrædelsestale til et dialogsite om byggeriet af det nye Søndre Campus (jeg håber så bare, at det faktum, at vores server er ved at bryde sammen under den stadigt stigende mængde besøgende, vidner mere om fantastisk succes end om dårlig hardware og dårligt kodet software 😉 ).
For det tredje – og sidste i denne omgang – kan man fra i dag læse et interview med KU’s Kommunikationschef Jasper Steen Winkel, hvor han blandt andet giver sin vurdering af “de vigtigste trends i den offentlige kommunikation lige nu”:
Sociale medier såsom blogs er en vigtig trend. De åbner uanede muligheder for videndeling og forskningsformidling. Det mærker vi i universitets verden ved eksplosionen af fagspecifikke blogs, hvor forskerne kan føre dagbog over deres forskning og dele deres nyerhvervede viden med fagfæller. Vi er endnu ikke rigtig kommet med på blog-bølgen her i Danmark, men både Harvard og Stanford tilbyder blogs med stor succes. Og KU er på vej med et stort initiativ.
Nok om det. Dagen er aftaget med 4 timer og 6 minutter – og jeg skal lige nå at skrive en halv eller en hel side mere til det haltende speciale…
Så gik der tid med det …
Efterårssemesteret er ved at begynde. Det vil sige, at audiologopæderne begynder deres undervisning i lokalerne lige over for mit kontor. Hvis det går som ved sidste semesterstart vil der blive skruet godt op for højtalerne, så de talepædagogerne in spe (og jeg) kan høre hvordan en svensker med talefejl udtaler bogstavet “a”… Om ikke andet, så er det vel bedre en af høre fulde filosofi-russer og -tutorer råbe på hurtigere nedsvælgning af umådelige mængder øl..
Amdi blev frikendt. Mildest talt overraskende. Det kan betyde flere ting. For det første, at Amdi og de andre ledende Tvind-folk faktisk er uskyldige – hvis det er tilfældet kan både anklagemyndigheden og den samlede danske journaliststand stille op til en tur i skammekrogen. For det andet, at de er skyldige, men så smarte, at anklagemyndigheden ikke var i stand til at bevise det. Eller for det tredje, at de er skyldige, men at anklagemyndigheden simpelthen bare var for dårligt forberedt til at byretten kunne få sig selv til at dømme dem. Min erfaring som domsmand siger mig, at den tredje mulighed desværre faktisk ikke er så usandsynlig endda. Ved stort set alle de sager, hvor jeg har medvirket som domsmand, er de anklagede enten blevet frifundet eller dømt på trods af anklagemyndighedens dårligt forberedte sag. Jeg ved ikke helt hvad det er der går galt for dem – men de skarpeste knive bliver tilsyneladende ikke hængende som anklagere i København.
Ungdomshuset skal lukke. Det fremgår af en landsretsdom, som er den naturlige – men skammelige – konsekvens af, at kommunen ignorerede den aftale, kommunen selv havde indgået med brugerne af Ungdomshuset: At de unge havde brugsretten til huset. I stedet ejes huset nu af den kristne sekt “Faderhuset“.
Min specialeskrivning går på bedste – men lidt for langsomme – beskub. Men for 14 dage siden tog jeg ‘orlov’ fra det meste af mit engagement i SF-København og i tirsdags overlod formandsposten i SF-Østerbro, som jeg modvilligt accepterede i april. Forhåbentlig vil det give mig lidt tid og overskud til at komme et godt ryk videre.
Dagen er aftaget med 3 timer og 47 minutter. God weekend.
Ja, Nej, Ja, ?
Byggeriet af Ritts bredt berømmede 5×5 boliger er ved at udvikle sig et et politisk mareridt for SF. Tilbage i juni kaldte Lotte Thiim Bertelsen projektet for “inspirerende og værd at gå videre med” i Jyllandsposten. I august, da de egentlige planer blev kendt og naboer og boldspillere i samlet flok protesterede mod nedlæggelsen af op mod halvdelen af boldbanerne sagde SF stop. En holdning, som der i øvrigt var fuld opbakning til i SF-Københavns bestyrelse (SF-gruppens bagland).
I dag er det ikke Lotte Thiim Bertelsen, der udtaler sig på dr.dk, men derimod Bjarne Fey og Camilla Burgwald. Og nu siger vi ikke længere nej, men ja:
Vi har giver håndslag om Ritts boligprojekt, siger Bjarne Fey, SFs gruppeformand, der endda kan acceptere, at nogle af boldbanerne på Kløvermarken forsvinder.
Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. SF har – på ganske få måneder – drejet rundt og rundt og har gang på gang pantsat SF’s politiske troværdighed. Først hos de protesterende københavnere, som vi allierede os med da Lotte Thiim Bertelsen lovede, at SF ikke ville lægge stemmer til byggeri på Kløvermarken:
Ærlig talt har jeg mere end svært ved at forestille mig et byggeriprojekt på Kløvermarken, som SF vil sige ja til. […] og det må ikke berøre de eksisterende boldbaner
Blot en måned senere pantsætter SF’s gruppe den selvsamme troværdighed på Overborgmesterens kontor – hvor SF’s gruppeformand og budgetordfører tilsyneladende har solgt SF’s politik…
Jeg håber virkelig, at prisen er det værd, og ser frem til – som medlem af den bestyrelse, som skal godkende kursskiftet – at få en forklaring. Og jeg håber, at SF har fået så helt usandsynligt mange og store politiske indrømmelser fra Overborgmesteren, at det fuldt ud dækker det troværdighedstab, som (endnu) en kovending i denne sag vil give…