God Jul og godt nytår!

Til ungerne i Ungeren og til de betjente der holder øje med dem. Til samvittighedsfanger og ulovligt tilbageholdte overalt i verden. Til asiater, lige nu fanget i endnu et klimahelvede. Til alle de irakere som endnu ikke er slået ihjel som følge af vores krig i deres land. Til alle der slås for retten til at ytre sig. Til palæstinenserne, som igennem endnu et år er blevet trådt endnu mere under fode af den israelske besættelse. Til libaneserne, som stadig er i gang med oprydningen efter Israels angreb i sommers. Til alle de israelere, som ønsker at leve i fred med deres naboer, og som ikke misbruger holocaust som undskyldning for at undertrykke andre. Til amerikanerne, som må leve med deres præsident i et par år endnu. Til de hjemløse i Danmark. Til alle danskere som pga. kontanthjælpsloftet bliver endnu mere fattige og marginaliserede end de var i forvejen. Til børnene på landets kræftafdelinger. Til ateister, kristne, muslimer, buddhister, hinduer, sikh’er. Til de homoseksuelle i Iran og bibelbæltet i USA. Til demokrater i Cuba. Til min familie, mine venner og alle andre:

God jul og godt nytår!
God Jul och Gott Nytt År!
God Jul og Godt Nytt År!
Juullimi ukiortaassamilu pilluarit!
Gledlig jól og gott nyttar!
Frohe Weihnachten und ein glückliches neues Jahr!
Joyeux Noël et Bonne Année!
Merry Christmas and a Happy New Year!
Feliz Navidad y Próspero Año Nuevo!
Buon Natale e felice Anno Nuovo!
Feliz Natal e Próspero Ano Novo!
Prettige Kerstdagen en een Gelukkig Nieuwjaar!
Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta!
Gleðileg jól og farsælt komandi ár!
Wesolych Swiat Bozego Narodzenia i Szczesliwego Nowego Roku!
Iyi Bayramlar ve Iyi senelar!
Kellemes karácsonyi ünnepeket és boldog újévet!
Veselé Vánoce a štastný Nový rok!
ПоздравлÑ?ем ВаÑ? Ñ? праздником РождеÑ?тва и Ð?ового Года!!
god jul på arabisk (håber jeg ;) )
god jul og godt nytår (på japansk, håber jeg ;) )
god jul og godt nytår på kinesisk (håber jeg ;) )

Uden for pædagogisk rækkevidde

Dagens Information bringer en fremragende og indsigtsfuld kommentar om Ungdomshuset af Anna von Sperling og Nikolai Lang.
Information har en skidt ide om, at deres artikler ikke skal være tilgængelige på nettet (for andre end betalende abonnenter). Så her er konklusionen:

Uanset om man tror på mere tåregas eller en ny lokalitet, så bliver man skuffet. Konflikten kan ikke løses, fordi selve ideen med Ungdomshuset er at være i permanent konflikt med det omgivende samfund. Huset er i en selvvalgt position udenfor pædagogisk rækkevidde. De unge gider ikke at lege med os. Og de mener ikke, at vi har noget at lære dem. Det må det voksne samfund acceptere, hvis dette voksne samfund ønsker at være et frit samfund med plads til selv de mest besværlige.

At der er nogen, der ikke gider at sidde med i rundkredsen og deltage i kompromis-legen, og som endda afviser det, når autoriteterne skruer bissen på, er naturligvis angstfremkaldende i konsensus-Danmark. Men man kunne også vælge at se huset som en ufarlig lomme af revolutionær modstand, der er et adelsmærke for, at vi rent faktisk lever i et frit samfund, hvor det ikke kun er formel politisk og økonomisk magt, som styrer folks liv – og hvor der er plads til at sige ellers tak til et samtalekøkken og i stedet bygge et folkekøkken.

Tak.
via “Redaktionsmødet” på Informations Luftskibet

Fildeling med BBC og Azureus!?

Azureus‘ forsøg på at fylde kommercielt – og legalt – indhold i sin nye video-delingstjeneste Zudeo ser ud til at have gjort et scoop af de større: BBC vil fremover levere indhold som fx. Red Dwarf, Strange, Invasion Earth, Little Britain, Doctor Who, Fawlty Towers, Coupling, Keeping Up Appearances, League of Gentlemen og Ideal i high-definition (men dog med en eller anden form for DRM-forkrøbling). Men så længe de ikke ødelægger oplevelsen ved at tvinge reklamepauser og lign. i afspilningen kan de med indholdet frit tilgængeligt i høj opløsning kan de godt regne med, at mængden af ulovlige kopier i omløb vil falde… Hvorfor skulle man hente en inferiør kopi hvis man kan få autoriseret indhold on-demand? I følge Torrentfreak vil tjenesten i første omgang kun være tilgængelig for det amerikanske marked. (via New Media og Techcrunch)

Kampen om Ungdomshuset

Gadekampe på Nørrebro, december 2006
Så skete det – låget røg af trykkogeren, og Ungdomshuset spændte ben for sig selv igen…

Det sørgelige – udover, at urolighederne lørdag kostede tilskadekomne blandt politi og demonstranter – er, at den forventede og forventelige konfrontation (igen) vil give Ungdomshusets modstandere lejlighed til at ignorere alt det gode, som sker i og omkring huset og udelukkende fokusere på de voldelige sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politiet… (pressen har så rigeligt dækket urolighederne – og artikler og webcasts kan på alle danske mediers hjemmesider (se også modkraft.dk og barfodsreportager hos Dalager).

Var det forventeligt? Ja. Dumt? Ja. Enhver med blot et minimum af tankekraft har vidst, at hvis der ikke kom en løsning (at der fortsat er et sted for de unge, som i dag – og i gennem de sidste 25 år – bruger Ungdomshuset i København), så ville der før eller siden komme en konfrontation. Det skete så i går. Hvilket enhvert fornuftig tænkende menneske kunne have forudset. Brosten, jernrør og -bjælker, bål og brand kan selvfølgelig aldrig accepteres. Læs mere Kampen om Ungdomshuset

Moses og Ungdomshuset

Ungeren Bli'r
Foto: Min gode partifælle, Morten Frederiksen

Ungdomshuset er ubehageligt tæt på at blive lukket. Ritt Bjerregaard vælger strudsens taktik: “Det har jeg ikke noget at gøre med. Det er før min tid…”. Frelser-Ruth fra Faderhuset insisterer på deres (juridisk korrekte, moralskt anløbne) ret til huset…

Jeg har stor sympati for huset – og håber, at det på en eller anden mirakuløs (!) vis lykkes Ungeren at overleve… Og når man ser på, hvem der står skulder ved skulder med Faderhuset i kampen mod Ungeren (som fx. Peter Schlüter og Moses Hansen) er det utroligt, at kampen ikke er vundet endnu…

Nu er det måske lidt tarveligt at nævne Peter Schlüter sammen med Moses Hansen. For selvom Peter Schlüter udtrykker sin uvilje mod alt der ikke kan passes ind i en borgerligt-kapitalistisk defineret kasse, så er det dog ikke nær så slemt som Moses Hansens religiøse vanvidsudtalelser:

… vi [vil i] de nærmeste dage se dæmoner sluppet løs i Købehavn som aldrig før. Ikke alene vil der blive en konfrontation med dæmonernes væsen; men vi vil komme meget tæt på at se dæmoner i kød og blod i skikkelse af de autonome, som er så overgivet til satan, at de både handler som og ligner dæmoner. […] da dæmoner er åndelige væsener, udsendt fra helvede for at hærge København, behøver politiet åndelig assistance fra levende kristne
(Moses Hansens hjemmeside… For real!)

Det nye Aristokrati

Glimrende indlæg om ophavsret ovre på Informations Luftskibet: Det nye Aristokrati.

Meget interessant – og gode links til videre læsning – hvis man ikke hører til den del af befolkningen, for hvem “intellektuel ejendomsret et obskurt og fjernt domæne”.

“Uanset hvad vi gør i dag, kommer Sir Cliff Richard ikke til at skrive flere sange i 1956.”

[…] intellektuel ejendomsret er et forsøg på at skabe balance mellem ophavsretshavernes og almenvellets interesse. Og altså ikke blot en måde at sikre, at også Sir Cliff Richards børn og børnebørn kan leve fyrstelig uden at løfte en finger.

Nordisk Rød, ministerfyring og rubrikannoncer

Blogbot.dk har gennemgået en forandring til det klart bedre de seneste par uger. Blandt nyskabelserne er tematiserede oversigter over weblogs. politik.blogbot.dk samler fx alle danske weblogs om politik – mens Nordisk Rød samler venstredrejede blogs fra hele Norden. Take a peak!

Barfoed går af som minister. Ikke nogen større overraskelse. Men det bliver spændende at se hvordan den tilbageværende regering tackler Dansk Folkepartis hykleri…

Sidst (og mindst) har rubrikannoncøren fra Absurdia (eller Psykedelistan) endnu en annonce i Information i dag – endnu mærkeligere end de forrige:

Mobning, pædofil, prostitution, røverier, druk og vold i det hele taget kan meget nemt fjernes fra skoler og samfund. Det er præsteskabet der har skylden, de er ultimative voldelige i kedsomhedens hus hvor livet er en jammer dal. Kulturen er bund-rådden og fordrukken og hviler på ler der lugter af lort – også fordi den slår ihjel – regneark og kaos – kulturpolitur der falder af. Politik og prostitution er ikke håndværk – de producerer fattigdom og ingen ting og især impotent grise hyl i luften faque, dovenskab. Henv. til interesserede for forandring. xx xx xx xx – xx xx xx xx

Alle fejl er fra originalen… Og hvad han mener denne gang er mig endnu mere uklart end før… Det er lige før han begynder at være skræmmende!

2,6 mio. kr. til Kenya og Sudan

Jeg var ude og samle ind for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i dag. Det gik godt – jeg fik godt et tusind kroner i raslebøssen. Det samlede resultat var ogsÃ¥ – ifølge pressemeddelelse fra MS – tilfredsstillende.

Indsamlingen støtter Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for, at verdens fattigste fÃ¥r indflydelse pÃ¥ deres eget liv. Pengene fra Ã¥rets landsindsamling gÃ¥r blandt andet til projekter i Kenya og Sudan. I Kenya arbejder Mellemfolkeligt Samvirke for at slumbeboerne i hovedstaden Nairobi selv løser problemer med vold, kriminalitet og mangel pÃ¥ uddannelse. I Sydsudan støtter MS projektet â€?Uddannelse for fredâ€? med undervisning i demokrati for at opbygge et demokratisk Sydsudan efter 21 Ã¥rs borgerkrig.

(Nu sidder jeg sÃ¥ desværre sÃ¥ bare med influenza-feber og kan næsten ikke overskue at skrive dette indlæg – og tænker, at jeg mÃ¥ske alligevel skulle have ladet være med at ryste den begyndende træt- og ømhed i kroppen til side… Men hva’ – jeg var jo nok blevet syg under alle omstændigheder; og pÃ¥ denne her mÃ¥de kom der da noget godt ud af dagen. Og sÃ¥ mÃ¥ jeg jo bare hÃ¥be pÃ¥, at jeg ikke har smittet halvdelen af Østerbro pÃ¥ min tur rundt!)

Straf, skæld ud og skyld + Sådan afskaffer du Big brother

Min yndlings-rubrikannoncør i Information slog til igen i går. Denne gang er han ikke ude efter en eller flere kvinder at købe hus og begå skattesnyd med. Denne gang er ambitionerne dog nogen helt andre: at afskaffe Big Brother og … tjaah… at forhindre at børn bliver ødelagt?

Sådan afskaffer du Big brother. Sådan afskaffer du formynderiet, så du ikke ender som en spørge Jørgen hele livet, så taber du min ven. Henv. xxxxxxxx – xxxxxxxx.

Straf, skæld ud og skyld er en direkte hindring for lærerig på alle skole i Danmark incl. højere anstalter – den sorte skole. Vi er nummer sjok i verden. Alle børn ødelægges i danmark – big brother er her altid, derfor børnenes protest. Skolen er ikke for livet med (sic!) for mareridtet. Børnene slås ihjel hver dag i danmark og staten er ligeglad. Lærerne er tyranner og sætter børn i gabetok for deres egen karriere. Børnene tromles ned og kasseres i tonsvis og forældrene er aldrig hjemme. Ligegladheden begraves i sladder og druk og ikke at høre efter. Det kan løses så børnene kan få en barndom. Henv. xxxxxxxx – xxxxxxxx

Censuren af allofmp3.com

Fogedrettens godkendelse af censur – og det knæfald som internetudbydere på stribe har gjort derefter. Uanset om man mener, at det er lovligt, ulovligt, helt i orden eller ganske forkasteligt at downloade musik, der er købt på Allofmp3.com er censur af sitet helt ude af proportioner.

For hvad betyder det? Det betyder ikke, at jeg ikke ville kunne købe og downloade musik fra firmaet, hvis det var det jeg ville. Jeg ville fx. kunne benytte adressen alltunes.com. Herfra kan jeg med ganske få klik se hele kataloget fra allofmp3.com – og købe og downloade alt hvad jeg måtte ønske… En anden mulighed er at omgå spærringen – hvilket også kan gøres ganske let. Og bemærk venligst: Allofmp3.com er stadig ikke kendt ulovlig ved nogen retsinstans. Hverken en dansk eller en russisk (og hvis man vil have musik er der dusinvis af lignende Russisk-baserede sites som tilbyder lignende service – for slet ikke at tale om hvor nemt det er at dele og hente musik ved hjælp af eMule, Bittorrent eller andre fildelingsnetværk).

Den reelle konsekvens er, at jeg (på en forbindelse via cybercity) ikke længere kan læse hvad firmaet bag Allofmp3.com mener om legaliteten af deres service. Jeg nåede at kigge ind forbi siden før censuren trådte i kraft – og nåede at hente deres juridiske faq (pdf) inden Cybercity skar forbindelsen over. Er det lovligt at hoste dén? hmm… Fogedretten mener i hvert fald, at det er rimeligt at forhindre folk i at læse den – selvom det nok kunne være interessant for mange mennesker – de svært tavse politikere, blandt andet – at læse hvad ‘den anklagede’ mener om sagen, fx: Læs mere Censuren af allofmp3.com