Jeg søger…

De mærkelige rubrikannoncers tid er ikke forbi i Information:
I slutningen af oktober kunne man læse følgende annonce i Information:

Jeg søger 2 kvinder, 35-40 år at leve sammen med – men hver for sig i et stort hus med plads til os alle. Jeg har ca. 5. mio. kr. og du må have 1. til 2. mio. kr. Så slår vi pengene sammen, således at vi har nul i trækprocent. Det skal jeg nok sørge for. Du skal være nogenlunde i udseende det er da glimrende – så har vi et udgangspunkt, men du må hverken være fed eller grim. Du behøver ikke at have særlige interesser, dem skal du nok få. Religiøse vil jeg ikke have. Ring 51 xx xx xx eller 45 xx xx xx.

Et par uger efter var annoncen genindrykket. Men denne gang var ambitionsniveauet skruet lidt ned: “Jeg søger en kvinde” – og i slutningen af annoncen var tilføjet den opklarende sætning: “Det drejer sig om at få det gode liv”.

Jeg går ud fra, at det er den samme, som i januar indrykkede en tilsvarende kryptisk annonce. Men hvad er historien bag disse rubrikannoncer? Er det den samme annoncør? Er det en sindsforvirret mandsperson som bliver udnyttet af Informations skruppelløse annoncesælgere? Er de 5 mio. kr. resultatet af hans testamentesalg (se januar-annoncen)? Er der nogensinde nogen der har reageret på annoncerne? Og hvorfor vil han ikke have de religiøse? Spørgsmålene er mange – svarene få!

2 tanker om “Jeg søger…”

  1. man kunne jo prøve at ringe til nummeret. Måske kom der et svar på lidt af det hele, især hvis det var en kvinde som ringede….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.