Jeg sad der i salen og forbandede endnu engang den lykkelige situation SF-København befinder sig i: Et sæt rigtig gode kandidater, kun nogle ganske få, som jeg ikke havde lyst til at stemme på og kun tre stemmer til rådighed… Resultatet er offentliggjort her på siden for et par øjeblikke siden.
Men for at stemme skulle man jo vælge – og på trods af mine lovprisninger af såvel Özlem, Balder og Anne Grethe (i dette indlæg), så endte jeg med ikke at stemme på nogen af dem… Mine stemmer endte i stedet på Trine Pertou Mach, Ninna Thomsen og Rachid El Mousti. At alle mine tre stemmer således gik til folk, som ikke endte i den ‘magiske top-fire’ kan man jo så vælge at se som man vil. Men jeg står nu hjertensgerne ved min stemmeafgivning – jeg synes de de tre er meget forskellige, men meget kompetente og engagerede SF’ere (hvilket jeg også betragten resten af kandidaterne som).
Hvis man ser på resultatet som helhed kan man se, at mine tre stemmer ikke gjorde den store forskel – men sådan er parlamentarisk demokrati jo pr. definition. Og heldigvis for det.
Hvis man ser på resultatet er der flere ting der undrer mig. At første- og andenpladsen gik til vores nuværende MF’ere er forståeligt. Men at Kamal fik så mange stemmer overraskede mig alligevel. Kamal har været sygemeldt i en længere periode, og jeg havde egentlig troet, at det ville have skadet hans kandidatur – hvilket det jo altså åbenlyst ikke gjorde.
Jeg havde ikke forventet at se Ida Auken på fjerdepladsen. Overhovedet ikke. Dér er der et-eller-andet, som jeg ikke havde set komme. Måske fordi jeg selv sorterede hende fra i min egen personlige afstemningsrejse? Ninna Thomsen på 10. pladsen? Hvad sker der? En af vores allerbedste unge politikere placeret så langt nede? Det forstår jeg simpelthen ikke! Balder havde jeg også tippet til en langt bedre placering. Måske ikke i top-4, men stadig langt bedre end som den sidst valgte.
De to, som blev suppleanter (Anne-Mette og Evin) er de samme to, som jeg allerede i mit første indlæg om denne urafstemning valgte fra.
Summa: De første to og de sidste to var ikke særligt overraskende for mig. Alt det ind i mellem derimod… 😉
Summarum: SF står til at vinde 3-4 mandater i Københavnskredsen. Vi har en kandidatliste (sideordnet), som fra ende til anden er stærkere end jeg kan huske vi nogensinde før har haft. Det bliver et godt valg.
Tillykke til kandidaterne – jeg glæder mig til at se jer in action!
