Dødsyg årsdag, en ateistisk præsident og … Harry Potter

Dødsyg årsdag

For et år og to dage siden stod det klart, at det store arbejde i kommunalvalgkampen ikke blev belønnet med den ønskede pris: En plads i Københavns Borgerrepræsentation. SF tabte to mandater – og jeg fik den lidet flatterende post som 7. suppleant til SF’s gruppe. Ikke noget under at jeg glemte at højtideligholde det på selve dagen 😉

En ateistisk præsident

Scott Adams (forfatter & tegner af Dilbert) skriver i sin Blog om en afledt effekt af 9-11 og den øgede fokus på religiøse ekstremister: Det er blevet mere stuerent – selv i USA – at være ateist:

I think the hidden benefit of Islamic extremism is that it freed the atheists from their closets. The old mindset in the United States was that almost any religion was good, and atheism was bad. But since 9/11, atheism has moved above Islam in the rankings, at least in the minds of Christians and Jews in the United States.

For en dansker lyder det måske ikke så mærkeligt – men i det kristent-fundamentalistiske USA er det en voldsom ændring…

Harry Potter and the Order of the Phoenix

Og sidst men ikke mindst: Den første teaser for “Harry Potter and the Order of the Phoenix” er blevet offentliggjort: Det ser umiddelbart ud som om, at filmenen følger med bøgerne og heltenes alder og bliver en mørkere, mere truende og mindre pussenusset film:

…en film at se frem til (i – i skrivende stund – 235 dage… i følge MuggleNet)

Hvad er vigtigt?

SF skal stille nye folketingskandidater op i København – og som jeg lovede for et par dage siden er her første opfølgning til spørgsmålet: Hvem skal jeg vælge?.

Nu er det jo selvfølgelig (og heldigvis) ikke kun mig der afgør hvem SF stiller op i København. Der er omkring 2.300 SF’ere i storkredsen. Og selvom vi typisk kun har en stemmeprocent på 50-60% til urafstemninger (slet skjult hentydning til de af mine partifæller som læser med her: husk at stem!), så er mine to, måske tre stemmer blot ganske få blandt rigtig mange.

Men sådan er det jo ved de fleste valg – og det skal ikke forhindre mig i at forsøge at finde frem til dem, som jeg tror vil gøre det bedst for SF.

Hvad er så mine kriterier? Først og fremmest at finde kandidater, som jeg er så enig med som muligt, naturligvis. Det er heldigvis nemt – de tider er forbi, hvor SF’ere befandt sig på den ene eller den anden side af et uoverstigeligt hegn: Modstand eller medspil i EF/EU. At det er nuancerne og vægtningen af de forskellige politik-områder der adskiller kandidaterne gør det til gengæld ikke nemt at vælge mellem dem.

Lige nu har jeg det faktisk sådan, at mit personlige valg i høj grad kommer til at afhænge af et ønske om at få sat et ‘stærkt hold’ til den næste folketingsvalgkamp. Ved sidste folketingsvalg gik SF tilbage i København. Det må ikke ske igen – og det kræver, at vi får sammensat et hold kandidater, som for det første er stærke, karismatiske og hårdtarbejdende – for det andet, at holdet er så varieret sammensat, at at der er ‘noget for enhver smag’. Læs mere Hvad er vigtigt?

Hvem skal jeg vælge?

I disse dage skal vi – medlemmerne af SF i København – vælge folketingskandidater for de næste to år.

Der skal vælges 12. Der er 15 kandidater. Heraf to siddende folketingsmedlemmer (Kamal Qureshi og Anne Grete Holmsgaard), et medlem af Regionsrådet (Marie Fugl) og to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation (Ninna Thomsen og Lotte Thiim Bertelsen).

Af de ti tilbageværende kender jeg (til) de otte (Torben Lund, Ole Riisgaard, Uzma Ahmed Andresen, Trine Pertou Mach, Özlem Sara Cekic, Balder Mørk Andersen, Rachid El Mousti og Ida Auken).

De to eneste som jeg ikke umiddelbart kender, er Evin Cilgin og Anne-Mette Wehmüller.

Jeg skal stemme på mindst to og højest tre kandidater. Dvs. at mellem 12 og 13 af de opstillede skal vælges fra. De to for mig ukendte kandidater er de første der ryger ud af mit sving. Når nu jeg kender så mange af kandidaterne – og skal vælge så mange fra – vil jeg holde mig til dem, som jeg kender fra mere end et opstillingsgrundlag.

Resten er i spil. Afstemningen slutter den 29. november – og i de kommende dage jeg vil forsøge at sætte ord på mine overvejelser her på bloggen. Du er meget velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne!

Steen og Stoffer

Kan du huske Steen og Stoffer? Har du for mange år siden været på biblioteket og opdaget, at de havde et album du ikke havde læst før? Og brugt resten af en råkold lørdag eftermiddag på stuegulvet – lige der hvor vintersolens sarte stråler på magisk vis varmede gulv, stue og dig selv op – på at læse og genlæse historier om den lille knægt og hans tøjtiger? Finder du engang i mellem et album frem fra dine gemmer og lader magien føre dig tilbage til en simplere tid? Så klik ikke på play for at se denne video…

Sig ikke, jeg ikke advarede dig… Mars is Amazing..!
edit (2008-03-25): embedded video ændret fra youtube til metacafe

Jeg søger…

De mærkelige rubrikannoncers tid er ikke forbi i Information:
I slutningen af oktober kunne man læse følgende annonce i Information:

Jeg søger 2 kvinder, 35-40 år at leve sammen med – men hver for sig i et stort hus med plads til os alle. Jeg har ca. 5. mio. kr. og du må have 1. til 2. mio. kr. Så slår vi pengene sammen, således at vi har nul i trækprocent. Det skal jeg nok sørge for. Du skal være nogenlunde i udseende det er da glimrende – så har vi et udgangspunkt, men du må hverken være fed eller grim. Du behøver ikke at have særlige interesser, dem skal du nok få. Religiøse vil jeg ikke have. Ring 51 xx xx xx eller 45 xx xx xx.

Et par uger efter var annoncen genindrykket. Men denne gang var ambitionsniveauet skruet lidt ned: “Jeg søger en kvinde” – og i slutningen af annoncen var tilføjet den opklarende sætning: “Det drejer sig om at få det gode liv”.

Jeg går ud fra, at det er den samme, som i januar indrykkede en tilsvarende kryptisk annonce. Men hvad er historien bag disse rubrikannoncer? Er det den samme annoncør? Er det en sindsforvirret mandsperson som bliver udnyttet af Informations skruppelløse annoncesælgere? Er de 5 mio. kr. resultatet af hans testamentesalg (se januar-annoncen)? Er der nogensinde nogen der har reageret på annoncerne? Og hvorfor vil han ikke have de religiøse? Spørgsmålene er mange – svarene få!

De 10 største løgne om web2.0

web2.0 logoerFra San Fransisco Gate (som fik lidt hjælp fra Globe and Mail) bringes her de 10 største løgne om web2.0:

1. Vi lærte lektien sidste gang. Og vi skal nok nå at sælge ud inden boblen brister.

2. Det er ikke en boble. Fancy fester, overdrevne salgstaler og fem-seks dusin sociale netværkssites er blot indikatorer på et reelt, nyt boom.

3. Det handler om brugerskabt indhold, fællesskaber og fri deling af informationer. Men vi har forsikret vores risikovillige investorer, at vi har en exit strategy, der vil gøre dem rige.

4. Banner- og tekstreklamer vil betale for alting. Klik-svindel er overhovedet ikke noget problem.

5. De her websteder er så nemme, at min mor kunne bruge dem. Og de er så nørdede, at hun ikke har noget som helst interesse i dem.

6. Analytikerne er troværdige nu. Fx ham der sagde, at MySpace wil være 10-20 milliarder dollars værd om nogle få år.

7. Der er ikke for mange websites med det samme indhold og de samme funktioner. Unge mennesker er vilde med at prøve nye ting. Og vi er glade for at slås om de 17 % der ikke allerede er fanget af MySpace.

8. Vores website er stadig i Beta. Og der bliver den ved med at være indtil vi finder på en måde at tjene penge på det – eller sælge det til Google, hvad end der måtte komme først.

9. Vi er anderledes. Men vi har også et fjollet navn, åbne API‘er, flashy Ajax teknologi og funktioner som til forvekslning ligner alle de andre websites.

10. Vi ser frem til samarbejdet med vores nye partnere fra Google. Tag pengene, aflever nøglerne og træd til side. Larry og Sergey kører bussen nu.

– Med få ændringer oversat fra SFGate.com – de har altså fået samlet sig nogen interessante skribenter på det site. fx læser jeg jævnligt – og med stor fornøjelse – Mark Morfords blog. For en glimrende dansk opsamling på web2.0-bølgen kan jeg anbefale Adam Arvidsons artikel “web2.0 = $“på Kommunikationsforum.dk.

Spam kommentar 1.000


Foto: Chotda

Spam er ikke kun noget man får i sin indbakke. Når man har oprettet en blog bliver man – før eller siden – opdaget af spamrobotter, som forsøger at snylte på ens side ved at skrive kommentarer med links til … well – alt det, som de også forsøger at prakke en på i spammails – sex, viagra, ufatteligt billige aktier etc. etc.

Min blog er ikke særligt hårdt ramt, alligevel har Akismet – et automatiseret spamfilter – siden jeg satte det op for 3-4 måneder siden, i dag sat spamkommentar nr. 1.000 i karantæne. Det var en kommentar til indlægget “Vil De have en normal famile?“. En jubilæums-spam skal selvfølgelig have lidt ekstra opmærksomhed – og I får derfor her spam-kommentaren i sin fulde ordlyd (alle links er naturligvis fjernet):

free handjobfree teen handjobhandjob modelshandjob video galleryamateur handjobsthe hetero handjob fan clubblack handjob teenmature handjob videosister handjobfast handjobclothed handjobblack gallery handjob moviemassage parlor handjob videohandjob freehetro handjob fanhome movie handjobhardcore handjobskinky handjobhandjob movie thumbnail galleryhandjob searchhandjob blogbobco handjobfree handjob clips no pop upsasain massage handjob videohandjob movies for free.strickly handjob picshandjob movies amateurhot girl handjob movieslong handjob moviesfree handjob cum videos

Fascinerende – ikke?

Målet er byggeri med høj kvalitet

Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.

Men kan et byggeri

  • uden komfur
  • uden legepladser
  • uden fællesvaskeri
  • uden køleskab
  • med så få vægge som muligt
  • uden maling på væggene
  • med så små udearealer som muligt
  • hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
  • hvor der skal dispenseres fra krav om
    • elevatorer
    • affaldsskakter
    • parkeringspladser

kaldes for et byggeri i høj kvalitet?

Spørgsmålet burde være rent retorisk – for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som – i bedste fald – er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det – når alt er sparet væk – måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?