Ytringsfrihed.nu ?

Bryder Enhedslistens folketingsgruppe terrorlovgivningen ved på www.ytringsfrihed.nu at offentliggøre Foreningen Oprørs appel om støtte til organisationer, som EU anser for at være terroristiske (se fx Politiken)? Bryder jeg samme lovgivning ved at henvise til en side, hvorpå der måske foregår et lovbrud?

Eller er begge dele ‘blot’ udtryk for at benytte sig af den grundlovssikrede ytringsfrihed, hvor der i § 77 står: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.” ?

Årets julegave – hjælp Pakistan

I samarbejde med Dansk Røde Kors samler Politiken ind til de hjemløse ofre for jordskælvet i Pakistan, som kostede over 70.000 liv og gjorde over tre millioner mennesker hjemløse. For 140 kroner kan du sende årets julegave til Pakistan.

…fra kvitteringen:
Hvorfor?
Politikens indsamling er til fordel for ofrene efter jordskælvet i Pakistan 8. oktober. Omkring 73.000 mistede livet, tre millioner blev hjemløse.

De, der overlevede, var heldige. I hvert fald i første omgang. For netop nu truer endnu en katastrofe. Denne gang kommer truslen fra den vinter og kulde, som er begyndt at sænke sig over det bjergrige jordskælvsområde.

Politikens indsamling sker i et tæt samarbejde med Dansk Røde Kors, som har udpeget kogesættene som den hjælp, der lige nu er allermest behov for. Behovet er enormt: Uden gryder, kopper og skåle er det umuligt af lave de varme måltider og varme drikke, som kan gøre den store forskel for de mange tusinder mennesker, som slås mod vinter og kulde.

Der er samtidig tale om en vigtig del af en større indsats: Nogle organisationer sørger for telte og tæpper. FN sørger for fødevarer. Organisationer som Røde Kors, Røde Halvmåne og en lang række andre store og små organisationer sender en række andre former for hjælp.

Hvor længe?
Målet er at indsamle 10.000 kogesæt til 140 kroner stykket – inkl. forsendelse. Hvert kogesæt rækker til fem personer. Altså: 10.000 kogesæt til 50.000 mennesker. Det er ikke nogen ringe hjælp. Indsamlingen forsætter frem til 31. december – følg med på www.politiken.dk/pakistan.

Ingen slinger i valsen… Take 117

Ritt Bjerregaard førte (en i øvrigt flot) kampagne under sloganet ‘ingen slinger i valsen’. Et kampagneslogan som i løbet af mindre end tre uger er blevet gjort til skamme så mange gange, at det næsten ikke længere er morsomt – men nærmere krummende pinligt. Sidste slingretur står Winnie Berndtson for. Hun forlader Socialdemokratiet (DR, Politiken). I følge Politiken-artiklen (og Radioavisen her kl. 22) har hun tænkt sig at støtte de borgerlige – hvilket vil medføre, at hele borgmesterkabalen skal lægges om – at Enhedslistens borgmesterpost flytter tilbage til den borgerlige blok OG at Socialdemokraterne (nu med kun 19 medlemmer i gruppen mod 21 før) ikke længere er selvskrevne til hele tre borgmesterposter – men skal forhandle sig til den tredje – som lige så godt kan gå til Enhedslisten.

Jeg – som dog sidder forholdsvis tæt på begivenhederne – tager mig til hovedet… Hvad gør den almindelige vælger, ikke mindst en af de 60.000 som stemte på Ritt? Hvis man dog bare kunne bede om en om’er!

Lords of War

Nicolas Cage er ikke en af mine favoritter, til gengæld har Andrew Niccol stået bag i hvert fald én meget god film: The Truman Show. Han (Niccol) har skrevet og instrueret Lord of War. Det er ikke verdens allerbedste film, men den er nu ganske tankevækkende. Filmen er en våbenhandlers fortælling – baseret på ‘virkelige hændelser’. Jeg følte mig ikke særlig overbevist af dramatiseringen, men der kan næppe være nogen tvivl om, at problemet der blev forsøgt beskrevet er reelt. Den afsluttende pointe er i sig selv tankevækkende… Klik på “læs mere” for at se den – bare rolig. Den ødelægger ingen overraskelser… Det er blot en konstatering: Læs mere Lords of War

Louise Frevert eller Martin Henriksen?

“Om islam: »Det er velkendt, at islam ligger på lur i erkendelse af, at ingen islamisk gruppe eller stat, besidder den nødvendige militære magt, der skal til for at besejre os. Målet kender vi, metoden er stille og roligt ved at overtage og infiltrere vores demokratiske institutioner.«

Om at konvertere til islam: »Disse unge danskere, som svigter deres arv og dermed os alle sammen, er skyld i en moralsk forbrydelse så stor, at den er ubeskrivelig.«

Om efterretningstjenesten: »Senest har PETs chef været ude og kritisere debatten vedrørende indvandrere og efterkommere i Danmark. Det er efter min mening fuldstændig uacceptabeltt at chefen for PET fører sig frem i pressen på den måde. Han skal kende sin plads og blive på sin pind.«

Der er desværre ikke nogen grund til at undre sig – men som det fremgår af Keld Bach’s Press Cuttings, så er det ikke Louise Freverts udtalelser – og det er tydeligvis ikke på grund af hendes politiske holdninger at hun blev frataget et af sine ordførerskaber i Folketinget…

Farvel RUC?

…så kan de lære det: Gruppeprøver afskaffes “for at sikre alle studerende ret til at gå til individuel eksamen.”. Der er selvfølgelig mulighed for dispensation i særlige tilfælde: “Det er … vanskeligt at forestille sig studentereksamen i korsang, hvis ikke man må synge sammen til prøven.” (!).

Det er en af de mere absurde tiltag fra regeringens side – for at sikre retten til individuel eksamen må ingen længere gå til gruppeeksamen (altså bortset fra korsanger-eksamener…). Hvis dét forsøg på logik får en til at mindes en tidligere undervisningsministers berømte og berygtede udtalelse “hvad ingen kan lære skal ingen lære” er det ualmindeligt forståeligt.

Lige nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal mene og skrive om den sag. Det forekommer mig at være så groteskt absurd, at jeg har svært ved at tage det helt alvorligt… Men mon ikke aftenens nyheder vil bringe lidt lys over sagen?

Tragikomik i Borgerrepræsentationen…

Wallait Khan var valgbar. Så langt så godt. Til gengæld meddeler Ritzau (her på dr.dk) at Socialdemokraten Sikandar Malik Siddique’s far (!), at andre dele af det pakistanske miljø end dem, der støtter Wallait Khan har presset Sikandar til at gå fra Rådhuset fremfor at at stemme på Wallait Khan som næstformand i BR. Et pakistansk opgør på Rådhuset?

“Confused? You won’t be after this week’s episode of Soap!”

UPDATE: Ikke engang SF’erne i SF’s formindskede gruppe på Rådhuset kan tilsyneladende længere holde arme og ben inde i vognen: Frank Hedegaard udtaler nu: Vi er ærlig talt ved at have et demokratisk problem udadtil, med den måde vi forvalter tingene på. Det ligner rent kaos.

En lykkelig slutning?

Hmm… For lidt over en uge siden virkede det som en god ide. Wallait Khan – en af de ubestrideligt mindst troværdige personligheder i Københavns Borgerrepræsentation – sprang fra Venstres gruppe i protest mod deres integrationspolitik og konstitueringsaftalen mellem VCO og stillede i stedet sit mandat til rådighed for centrum-venstre valggruppen (ABFØ). Det var SF’s forhandlere som stod for kontakten til Khan og SF, som i gennem den sidste uge har stået for skud hver gang der – oftest med rette – har været rettet kritik mod Khan’s ikke særligt imponerende karriere i dansk politik.

Jeg støttede fra starten, at SF benyttede sig af de muligheder, som Wallait’s afhopning gav (blogpost(en lykkelig slutning), indlæg på SF’s debatforum). Og jeg gør det sådan set stadig. Gevinsten ved at sikre venstrefløjen indflydelse på konstitueringen i København (herunder, at SF sikrede København Mikkel Warming (Enhedslisten) som borgmester i stedet for Mogens Lønborg (Konservative), samt at en masse af de vigtige poster i Ørestadsselskabet, energiselskaber, bolignævn, Havnen etc. etc. går til venstrefløjen i stedet for Geertsen, Frevert og Lønborg) er så stor og vigtig, at det var ‘støjen’ værd.

Men Wallait Khan er en ‘loose cannon’. Ingen tvivl om det. Men er han mere end det? De næste par dage vil formentlig afsløre det. Spørgsmålet er, hvor går vores (og valggruppens) grænse for hvad vi kan acceptere? Støtte til Hizb-ut-Tahrir og lignende anti-demokratiske bevægelser er en klar deal-breaker, ligesom støtte til indførelse af Sharia i Danmark er det. Men Wallait selv afviser også denne støtte: “Så længe organisationerne er lovlige, skal de have ret til at leje og låne kommunens lokaler. Men jeg har en anden ideologi end dem. Jeg støtter demokratiet, jeg er en del af demokratiet”. Og så længe Wallait står ved denne udtalelse er han så fuldt inden for rammerne af, hvad jeg kan acceptere (faktisk er jeg enig ;)).

At skille skidt fra kanel er svært i denne sag. Hvor meget er ubegrundede anklager? Hvor meget er forsøg på at få ‘valgflæsk’ til at tage sig så skidt ud som overhovedet muligt? Hvad er reelt? Venstres bemærkelsesværdige hævnkampagne – via Venstres Ungdom – overfor deres frafaldne gruppemedlem (som i parentes bemærket stadig er medlem af Venstre) mudrer billedet endnu mere. Anklager fra forsmåede partifæller kan aldrig være en dealbreaker – om end det jo giver sig selv, at hvis Venstre har opstillet en kandidat til BR, som slet ikke er valgbar, så kan han ikke være valgt. Og så har vi en ny og anden situation.

(og så er det jo værd at understrede, at det er Venstre som stillede Wallait Khan op til Borgerrepræsentationen. Og fordi man kan undre sig over, at partiet først nu – efter han har været medlem af Venstres gruppe i fem år – har opdaget, at Khan er en noget så skidt fyr).

…og så til sidst: At indgå en konstitueringsaftale er én ting – og i en konstitueringsaftale sluger man, som i enhver anden politisk aftale, kameler for at opnå noget man anser for vigtigere. Wallait er ikke den eneste kamel, SF har slugt i den anledning. Men det er en stor kamel. Og i øjeblikket føles det som om, at vi prøvede at bide over lidt mere end hvad godt er. Men medlemskab af SF er noget helt andet. Og Wallait hverken er eller bliver medlem af SF.

Tak for kampen!

Nu, hvor konstitueringen er overstået og skuffelsen over ikke at være blevet valgt har fortaget sig (lidt 😉 ) er det på tide at få sagt tak. Tak til de af jer som var med til at få valgkampen til at hænge sammen (partimedlemmer, venner og familie). Og tak til de 133, som valgte at sætte deres kryds ud for mig. 133 er jo faktisk ikke så lidt når man nu tænker over det!

Nu vil jeg kaste mig over mit speciale i stedet for – et speciale, som jeg jo ikke havde fået meget tid til, hvis jeg var blevet valgt – så der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Tak for opbakningen!