En lykkelig slutning

Man ser så meget klarere i dagslys… Det har Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam tilsyneladende erkendt – og der er nu indgået en ny konstitueringsaftale mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Wallait Khan. Aftalen betyder – blandt mange andre gode ting – at SF’s Bo Asmus Kjeldgaard blive Børne- og Ungdomsborgmester og at Enhedslisten (på bekostning af den konservative Mogens Lønborg) får en borgmesterpost. Se mere på Politiken

Se i øvrigt SF’s debatsider for mit syn på Wallait Khans afhopning fra Venstre.

Man har et parti til man har et nyt…

…og I Wallait Khans tilfælde kan man fortsætte sådan indtil man ikke længere har et…

Wallait forlod i 2000 SF og lavede et spektakulært partiskifte til Venstre. Nu har han tilsyneladende også fået nok af Venstre, og har meddelt, at han udtræder af Venstre for at blive løsgænger. Hvis det også betyder, at han melder fra på den konstitueringsaftale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har indgået betyder det (vist ellers jeg husker min valgmatematik korrekt), at VCO-valggruppen mister den ene af sine to borgmesterposter. Som det fremgår af Jyllandsposten er Wallait her til aften til møde med SF’s Bo Asmus Kjeldgaard. I sammenhæng med de genoptagne konstitueringsforhandlinger kan det betyde, at en A+B+F+Ø+Wallait Khan valggruppe (med i alt 42 medlemmer) kan tage alle borgmesterposter undtagen én. Med andre ord; at Mogens Lønborg ikke bliver borgmester alligevel – det mest sandsynlige er, at posten vil gå til Enhedslisten.

Alt i alt meget mere positive toner og muligheder end i går!

Konstituering… igen?

Ritt har fortrudt sin smalle konstituering, og har genåbnet forhandler med SF og Enhedslisten. Læs Ritzau-telegrammet på Politiken.

Tilsyneladende er det, som har været tydeligt for venstrefløjen hele tiden, gået op for Ritt: Nemlig
1. at den smalle konstituering er helt enormt sårbar når hver og en af medlemmerne af S og R har vetoret
2. at det er en katastrofe at forære højrefløjen samtlige næstformandsposter m.v. – på bekostning af SF og enhedslisten
3. at det er et usædvanligt dårligt signal at bryde sine valgløfter allerede inden den sidste stemme er talt op…

Der sker spændende ting på Rådhuset – stay tuned.

Resultatet-5 (Resultatet)

SÅ blev de endelig færdige med at tælle ude i Svanemøllehallen. Og sikken et sølle resultat det blev for mit vedkommende. Men stort tillykke til vores nyvalgte gruppe!

Klokken er mange, så indtil videre må det stå uden yderligere kommentarer… Here goes:

Bo Asmus Kjeldgaard (8763 – valgt som nr. 1)
Ninna Thomsen (1627 – valgt som nr. 2)
Lotte Thiim Bertelsen (584 – valgt som nr. 3)
Camilla Burgwald (460 – valgt som nr. 4)
Bjarne Fey (411 – valgt som nr. 5)
Signe Goldmann (380 – valgt som nr. 6)
Frank Hedegaard (291 – valgt som nr. 7)

Torben Kastrup (282 – suppl. nr. 1)
Heinrich Metz (256 – suppl. nr. 2)
Trine Schaltz (231 – suppl. nr. 3)
Hellen Hedemann (195 – suppl. nr. 4)
Kresten Thomsen (187 – suppl. nr. 5)
Rolando Muñoz (158 – suppl. nr. 6)
Jesper Laugesen (133 – suppl. nr. 7)
Sven Milthers (129 – suppl. nr. 8 )
Lise Granerud (126 – suppl. nr. 9)
Jens Johansen (122 – suppl. nr. 10)
Nicholas T. Farr (121 – suppl. nr. 11)
Bjarne Petersen (77 – suppl. nr. 12)
Erik Willumsgaard (57 – suppl. nr. 13)
Henrik Brandt (56 – suppl. nr. 14)
Claus Knudsen (45 – suppl. nr. 15)
Thomas Skovhus Eriksen (42 – suppl. nr. 16)
Britt Lisbjerg (31 – suppl. nr. 17)
Claus Staal (19 – suppl. nr. 18)

Resultatet-4 (Mellemtid)

Så er halvdelen af stemmerne optalt i København. Jeg ved ikke, hvilke valgsteder der er tale om – og alt afhængig af, om Østerbro-kredsene er talt med i den første halvdel eller ej, så kan det både blive bedre og værre alt eftersom de sidste resultater kommer ind. Men der er altså ingenting der tyder på, at det lille mirakel der skulle til, for at jeg blev valgt, skete :|.

De foreløbige tal – som altså er på baggrund af halvdelen af de afgivne stemmer (det første tal er de personlige stemmer som rent faktisk er optalt. Kandidater med kursiv er vores nuværende medlemmer af BR. Jeg selv er – i al ydmyghed – fremhævet med fed):
Se det endelige resultat for SF i København:
Bo Asmus Kjeldgaard (4365 – valgt som nr. 1)
Ninna Thomsen (824 – valgt som nr. 2)
Lotte Thiim Bertelsen (310 – valgt som nr. 3)
Camilla Burgwald (250 – valgt som nr. 4)
Bjarne Fey (237 – valgt som nr. 5)

Signe Goldmann (214 – valgt som nr. 6)
Torben Kastrup (164 – valgt som nr. 7)
Frank Hedegaard (123 – suppl. nr. 1)
Trine Schaltz (112 – suppl. nr. 2)
Hellen Hedemann (110 – suppl. nr. 3)

Kresten Thomsen (107 – suppl. nr. 4)
Jesper Laugesen (83 – suppl. nr. 5)
Rolando Muñoz (81 – suppl. nr. 6)
Heinrich Metz (50 – suppl. nr. 7)
Jens Johansen (49 – suppl. nr. 8 )

Nicholas T. Farr (49 – suppl. nr. 9)
Lise Granerud (42 – suppl. nr. 10)
Sven Milthers (38 – suppl. nr. 11)

Claus Knudsen (29 – suppl. nr. 12)
Erik Willumsgaard (28 – suppl. nr. 13)
Thomas Skovhus Eriksen (26 – suppl. nr. 14)
Henrik Brandt (23 – suppl. nr. 15)
Britt Lisbjerg (16 – suppl. nr. 16)
Bjarne Petersen (15 – suppl. nr. 17)
Claus Staal (12 – suppl. nr. 18)

Resultatet-2 (konstitueringen)

03:30 i nat var konstitueringsforhandlingerne overståede. Med et ikke særlig godt resultat til følge… Ritt og Socialdemokraterne valgte at konstituere sig alene med det radikale venstre, og har dermed lagt op til et styre af København, hvor det snævrest mulige flertal (28 mandater) klumper sig sammen på midten. Det er overraskende, ikke mindst på baggrund af det gode samarbejde, som S, SF og de radikale har båret gennem de sidste fire år i BR – et samarbejde som blandt andet har givet udslag i budgetforlig hvert år.

Det gode – og der er jo intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget – er, at vi slipper for at få Louise Frevert som borgmester for noget som helst. Det er en sand lykke. Det, der er rigtig skidt er, at SF og Enhedlisten kun får én borgmester til sammen (og da SF er størst bliver det SF, som får den).

Jeg siger det gerne igen: det var et rigtig dårligt valg for SF – og med konstitueringen tyder det på, at Ritt vil føre blokpolitik fremover. Nemlig den blok som ligger der, lige midt på vejen…

Resultatet-1 (mandaterne)

KLokken er halv to om natten, og stemmerne er talt op for de forskellige lister(Valgresultatet) (eller på Danmarks Radio). Ikke helt uventet – men ærgerligt ikke desto mindre – går SF tilbage med to mandater (fra ni til syv). Til gengæld går Enhedslisten frem med et enkelt mandat (til seks) og Socialdemokratiet står til en rekordfremgang til 21 mandater – samtidig med, at Venstre går tilbage fra 11 til otte mandater og Dansk Folkeparti fra fire til tre mandater.

Så mens vi venter på, at de personlige stemmer bliver talt op er der grund til at glæde sig over, at valget alt andet lige er udtryk for, at Københavnerne har afvist Venstre og Dansk Folkepartis fremmedfjendske politik. At København er rykket en to-tre skridt til venstre – desværre stopper bevægelsen dog brat inde på midten – med socialdemokratiet og de radikales fremgang.

Med kun syv mandater til SF er det mere end almindeligt usandsynligt, at jeg bliver valgt – men jeg krydser fingre til det sidste.

Som afslutning på dette indlæg er der ikke meget andet at gøre end at ønske Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne tillykke med et uvirkeligt godt valg. Fra 26,9% til 37,7% og fra 16 til 21 mandater. Imponerende. Vi glæder os til at se, hvad de vil bruge dem til!

Så er det snart slut!

De sidste valgplakater er hængt op i nærheden af afstemningsstederne på Østerbro. De (næsten) sidste aviser og flyers er delt ud. I morgen aften er det hele overstået. Så er stemmerne afgivet, og det meste af et års arbejde for at overbevise så mange som muligt om at stemme SF – og at stemme personligt på ‘Jesper Laugesen – nr. 11 på SF’s liste’. Den allersidste indsats bliver gjort i tirsdag morgens myldretid, hvor de sidste vælgere skal overbevises!

I morgen er det afgjort – men i morgen får vi kun at vide, hvor mange mandater de forskellige partier har fået. Hvem der er valgt – det bliver først klart når fintællingen er overstået i løbet af onsdagen. Så uanset om meningsmålingerne holder stik (hvilket jeg så sandelig ikke håber de gør!) eller ej, så bringer tirsdag ikke andet end en pejling af, hvor store mine chancer er. For det er klart; jo flere mandater SF får, jo større er chancen for, at også jeg er kommet ind.

Tak for valgkampen! Både til dem, som har givet store og små hænder med i arbejdet og til dem, som jeg har mødt på gader og pladser, og som har taget godt og interesseret imod mig – og vores materiale.

Homo- og Narkopolitik

Ikke at disse to emner hører sammen, men jeg er – af samme vælger – blevet spurgt om mine holdninger til de to emner. Her er hvad jeg svarede:

Homopolitik:
Well, i virkeligheden mener jeg ikke, at der burde være behov for en (kommunalpolitisk) homopolitik. De fleste emner, som er specifikt homoorienterede (fx adgang til at blive gift, adoptere, kunstig befrugtning etc. ligger alle mulige andre steder end i kommunen. Alligevel har kommunen en rolle at spille; i at arbejde for at antallet af hatecrimes minimeres (ligefrem at eliminere dem er nok en kende for ambitiøst) og at der er et kulturliv som er bredt og mangfoldigt nok til at rumme alle (sub)kulturer i København. Som politiker har man et andet ansvar – nemlig i ord og handling at imødegå diskrimination – frygt for og had til det ukendte og de anderledes er et stigende problem…

Summa Summarum; bortset fra bekæmpelsen af hatecrimes, dyrkelsen af tolerance og nogle enkelte (men vigtige) landspolitiske emner har jeg svært ved at se, hvordan man kan lave en politik, som omfatter alle bøsser og lesbiske (altså; en homopolitik). Jeg kan i hvert fald ikke identificere nogen særlige kendetegn (udover at de forelsker sig i mennesker af samme køn) hos de bøsser og lesbiske jeg har i min omgangskreds…

Narkopolitik:
Jeg tager udgangspunkt i forebyggelse, behandling og skadesreduktion (harm reduction). Vi skal have så få nye narkomaner som muligt – og have gjort så mange af dem som muligt stoffri. De narkomaner, som ikke evner eller ikke er parate til at komme ud af misbruget skal have et så anstændigt liv som muligt. Politiet skal gå efter bagmændene – ikke misbrugerne. Besiddelsen af stoffer til eget forbrug skal ned- eller afkriminaliseres. Vi skal etablere fixerum, bemandet med sundhedspersonale og socialarbejdere. Der skal laves forsøg med lægeordineret heroin til de hårdest ramte misbrugere. Hash skal afkriminaliseres. De fleste af dissse forslag vil i sig selv medvirke til, at der kommer færre efterladte kanyler på gaderne og færre konfrontationer mellem narkomaner og andre beboere. Men der skal også øget fokus på renholdelse (ganske banalt: kanyleopsamlingen skal forbedres).

SF har – sammen med Enhedslisten og Socialdemokratiet – udarbejdet Narkoplan Vesterbro. Planen er glimrende – og jeg kan ikke andet end at bakke om den!

mvh Jesper Laugesen