Thunderbird flytter hjemmefra?

Mozilla – fondet/foreningen/forretningen bag browseren Firefox – har indtil nu også udgivet e-mailklienten Thunderbird.

Firefox er – uden konkurrence – min foretrukne browser. Thunderbird er endnu ikke min foretrukne e-mailklient. Mest fordi den mangler en velfungerende kalender.

Nu har Mozilla meddelt, at de har tænkt sig at lade Thunderbird flytte hjemmefra. Forhåbentlig lykkes det at gøre det på en måde så det styrker Thunderbird. Jeg ville elske at kunne droppe den sidste del af Microsofts office-pakke, jeg stadig er afhængig af 😉

(hattetip)

[edit, et par minutter efter] Se også diskussionen ovre på newz.dk[/edit]

Velgørende organisationer i Danmark

Rene fra shevy.dk har tag’et mig. Meningen er at give velgørende organisationer lidt Google Juice ved at linke til dem.

Opskriften går ud på, at en person laver en liste med fem organisationer og linker til deres hjemmesider via sigende sætninger. Gerne sætninger som kunne tænkes at blive brugt som søgeord. Send derefter stafetten videre til fem andre bloggere. Disse andre bloggere tager den første bloggers liste og tilføjer selv fem.

Mortens og Renes:

Mine fem:

Det bliver sikkert sværere og sværere at finde værdige modtagere af blåkosfærens livseliksir – linket – men jeg sender trygt stafetten videre til

Upassende kommentarer og uheldige sammenfald…

En af udfordringerne ved at have en blog er, at man engang i mellem bliver nødt til at censurere de kommentarer, der bliver sendt til en. Nogen gange er man i tvivl – fx når “Bonghoved” spørger om “joint, bong, gulvspand“. De fleste får dog lov at passere. En gang i mellem er der dog nogen, som bliver bortcensureret. Således også som for nogen tid siden, hvor “Gerry” skrev, at “Jeg syntes at vi skulle dræbe dronningen“. Det var alligevel over grænsen. Men som det fremgår af billedet her, spillede WordPress’ advarsel (“Er du sikker på, at du vil gøre det?”) ganske uheldigt sammen med kommentarens spørgsmål: upassende kommentar

Statsministeren blogger

Et nyt initiativ fra vores Statsminister: Anders Fogh har startet en blog. Det bliver spændende at se om han kan holde dampen oppe – og finde en form der både passer til blog-mediet og samtidig tilgodeser den særlige situation en politisk magthaver er i.

– og så bruger han WordPress… det er gemt i kildekoden, men godt at se Statsministeren bruge Open Source-software 😉

hattetip

Safari på Windows

Apple har udgivet en beta af deres browser – Safari – til Windows. Endnu en browser at optimere sine sider op imod? Eller bare et ubetydeligt blip på radaren som forsvinder så hurtigt, at det uden problemer kan ignoreres? BoingBoing’s ‘Cult of Mac‘ er ikke i tvivl:

Who in Their Right Mind Would Run Safari on Windows?

— Safari sucks. A lot of Mac users won’t run the browser (I’m one of them), so why would anyone run it on Windows?

Safari doesn’t support plug-ins (at least plug-ins that aren’t hacks)

Apple has every reason to dangle Safari in front of Windows users. But right now, I can’t see any good reasons for Windows users to take the bait.

– Safari er installeret på min pc. Men efter en meget kort prøveperiode tror jeg ikke, at den bliver åbnet igen – bortset fra de gange, hvor jeg skal sikre mig, at en nyudviklet side også ser ordentlig ud i den… Firefox er og bliver min ‘browser of choice’.

hattetip: BoingBoing

Bobby McFerrin

Ateist eller ej; Bobby McFerrin er guddommelig. Og Youtube giver os mulighed for at opleve ham:

– se også dette klip fra en optræden i Montreaux. Det er for vildt! En ting er at være så über-musikalsk og velsyngende… Noget andet er at have en så stærk, umiddalbar og tilsyneladende intuitiv forbindelse med publikum. WeltKlasse.

…og ja, det er også ham bag firserhittet Don’t Worry – Be Happy. Gad vide, om han kommer til Danmark igen engang?

(Endnu engang props til ZeFrank)

SF – størst på nettet

To undersøgelser i træk viser, at SF er klart bedst når det kommer til søgemaskineoptimering (læs mere om dette på demib.dk).

dansk-politik.dk og notabene.net har begge undersøgt partiernes google-placering ved søgninger på politiske temaer. dansk-politik.dk placerer SF på en suveræn førsteplads:

1. SF: 35 %
2. Socialdemokraterne: 23 %
3. Venstre: 11 % (kilde: dansk-politik.dk)

Mens blog.notabene.net placerer SF som det største parti – umiddelbart efter leksikon.org, den danske Wikipedia og Danmarks Radio – men før finansministeriet og borger.dk (!):

1. www.leksikon.org – 32
2. da.wikipedia.org – 32
3. www.dr.dk – 30
4. www.sf.dk – 15
5. www.fm.dk – 13
6. borger.dk – 13 (kilde: blog.notabene.net)

En af grundene – er jeg sikker på – er planet.sfit.dk, som samler og distribuerer en hel bunke SF’eres blogs. Samt at SF’ere generelt bare er aktive i cyberspace. Tag fx bare listen over bidragydere på planet.sfit.dk: Anders Wolf, Anne Baastrup, Anne Grete Holmsgaard, Astrid Krag, Balder Mørk Andersen, Camilla Sejerøe, Ida Auken, Jakob Nørhøj, Jane Sørensen, Jørn Christensen, Jesper Laugesen, Jesper Petersen, Landsmøde 2006, Landsmøde 2007, Leif Olsen, Lotte Thiim Bertelsen, Michael Thomsen, Morten Frederiksen, Nanna Westerby, Ole Helding, Ole Sohn, Pernille Bagge, Pernille Frahm, Peter Stougaard Kroman, Pia Olsen Dyhr, Serdal Benli, SF Aabenraa, SF Allerød, SF Assens, SF Østerbro, SF Brøndby, SF Hvidovre, SF København, SF Nørrebro, SF Vesterbro, SF-it Blog, Steen Gade, Thomas Warburg, Torben Kastrup, Trine Pertou Mach, Vibeke Greve Kristensen.

Det er da en ret så imponerende liste – og dertil skal ovenikøbes lægges de ‘dublet’-blogs som de mest opmærksomhedssøgende (læs “unge folketingskandidater”) har oprettet på i avisernes forskellige blog-universer!