… tankevækkende og angstprovokerende analyse. For hvordan balancerer vi beskyttelsen af vores unger med at lære dem at navigere i det selv?
Det er svært nok i forhold til ting, vi trods alt forstår: Vi har en rimelig god fornemmelse af hvor højt noget må være for at det er ok, at de selv prøver at klatre derop. Vi ved med nogenlunde sikkerhed, at der er en progression fra legeknive over smørknive til urteknive og til sidst den store kokkekniv. At man skal kravle, før man kan gå. Vi har en nogenlunde fornemmelse af hvornår de er klar til hvad – og hvornår de er klar til at håndtere noget på egen hånd.
Men algoritmernes internet? Som vi ikke engang helt selv forstår? Hvor og hvordan sætter vi grænser, så ungerne på den ene side ikke kommer ud for noget, som de ikke er klar til – og på den anden side sørger for, at de bliver i stand til at håndtere det på egen hånd den dag, vi alligevel ikke længere kan beskytte dem…