Piratebay.org, ifpi og fogedretten

For godt et års tid siden fik ifpi held med at lokke fogedretten til at beordre tele2 til at lukke for deres kunders adgang til allofmp3.com (Censurér internettet!, tele2 lægger sig ned og Censuren af allofmp3.com).

Dengang som nu er der tale om, at en dansk fogedret foregriber udfaldet af en retshandling i udlandet. Dengang i Rusland – denne gang i Sverige. Og dengang som nu er der tale om et potentielt voldsomt indgreb i de danske Internet-brugeres frihed til at tilgå information.

Selvfølgelig bliver der udvekslet filer via thepiratebay.org. Og indtil videre kan man selv forvisse sig om, at 99% af filerne er ophavsretsligt beskyttede værker, som deles. Og det må man ikke.

Men må man linke til dem? I en kommentar på Computerworld har Mikkel deMib Svendsen en glimrende pointe:

Men hvem har så flest “ulovlige filer” indekseret?
Her er der ingen tivl om at Google, Yahoo og MSn har langt de fleste “ulovlige filer” i deres meget store index. Og det er som sagt let at finde dem – meget lettere end antydet ovenfor. Man kan f.eks. bruge Google Custom Search.

Sådan en har jeg, bare lige for at demonstrere det, sat op så der kun søges i PB – flere sites kan så tilføjes efter lyst. Det er blot et eksempel:

Google coop-søgning

Den eneste logiske grund til at APG og IFPI ikke går efter Google er fordi de er nogle fucking tøsedrenge, der ikke tør at tage kampen op mod andre end dem der er mindre end dem selv.

…derudover er det – som det har været siden jeg optog mit første Melodi Grand Prix gennem fjernsynets mono-højtaler og jeg købte mit første bånd med Commodore-64 spil gennem den blå avis – en tabt kamp. Og som Seth Godin skriver i en opsang til musikindustrien: # 2. Kopibeskyttelse i en digital tid er en håbløs drøm og # 5. En skræmt kunde er ikke en glad kunde. Hvornår mon de kære pladeselskaber ser den skrift på væggen, som alle andre har kunnet se i årevis? Internettet er i sin essens at dele. Og Internettet er kommet for at blive. Omfavn det – lad være med at prøve at true jeres kunder til at blive hængende i det samme gamle paradigme, som I selv sidder fast i.

Sidst – men ikke mindst – er det er en håbløs kamp de kæmper. tele2 og resten af tele-industrien kan droppe thepiratebay.org fra deres navneservere… Det kan – og vil blive – omgået. Nemt og simpelt, som beskrevet på fxAminas og Oles sæbekasse. Du kan også kigge forbi thejesperbay.org, hvor flere forskellige – nemme – metoder er beskrevet.

Læs mere om sagen mod thepiratebay.org her:

Jeg ville ikke stjæle

Jeg ville ikke stjæle.

Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet (som SF via Margrethe Auken er medlem af) har taget stilling til fildeling. Og for en gang skyld reagerer det etablerede politiske system ikke med en falden-på-halen over underholdningsindustriens lobbyvirksomhed.

The media industry has failed to offer viable legal alternatives and they will fail to convince consumers that sharing equals stealing. Unfortunately, they have succeeded in another area – lobbying to adapt laws to criminalize sharing, turning consumers into criminals.

Opsang til musikindustrien

Denne gang kommer opsangen i et langt og velargumenteret indlæg fra Seth Godin. Overskrifterne:

  • 0. Det nye er aldrig så godt som det gamle. I hvert fald ikke endnu
  • 1. Tidligere resultater er ingen garanti for succes i fremtiden
  • 2. Kopibeskyttelse i en digital tid er en håbløs drøm
  • 3. Interaktivitet kan ikke kopieres
  • 4. Tilladelse er aktivet i fremtiden
  • 5. En skræmt kunde er ikke en glad kunde
  • 6. En stor en: Det bedste tidspunkt at ændre sin forretningsmodel er mens du stadig har momentum.
  • 7. Husk Bob Dylan-reglen: Det er ikke bare en plade, det er en bevægelse
  • 8. Don’t panic når den nye forretningsmodel ikke er så ‘ren’ som den gamle
  • 9. Læs skriften på væggen
  • 10. Glem ikke the Long Tail (den lange ende, det tynde øl?)
  • 11. Forstå styrken af det digitale
  • 12. Berømthed er undervurderet
  • 13. Værdi skabes når du går fra mange til få – og vice versa
  • 14. Sælg abonnementer, hvis du kan

go read ! 🙂

WPMU 1.3 på dansk

Jeg har – qua mit arbejde med blogmaster på Københavns Universitets blogportalblogs.ku.dk – oversat WordPress Multiuser (WPMU) 1.3.

Det er første udkast (men dog godt nok til at være i brug) – og andre er meget velkomne til at hente filerne, rette hist og pist og komme med kommentarer og forslag til rettelser etc. – især hvis I gør de endnu mere korrekt oversatte dokumenter tilgængelige for mig og de andre brugere af WPMU.

Oversættelsesfiler:

WPMU 1.3.3
da_DK.mo til wpmu 1.3.3
da_DK.po til wpmu 1.3.3

WPMU 1.3
da_DK.po
da_dk.mo

Random album cover

Et lille meme til at starte året på:

  1. The first article title on the Wikipedia Random Articles page is the name of your band.
  2. The last four words of the very last quotation on the Random Quotations page is the title of your album.
  3. The third picture in Flickr’s Interesting Photos From The Last 7 Days will be your album cover.
  4. Use your graphics programme of choice to throw them together, and post the result.

Mit resultat: Kan ikke længere ses – fotografen har frabedt sig brugen af sit billede.
Foto:annkelliott

Mine delresultater:
1, 2, 3, 4

(via Eksponering)

Opdateres…

Softwaren, denne side kører på (WordPress) bliver opdateret nu… Ting kan være lidt mærkelige de næste par timer… og hjem ved – når jeg er færdig ser siden måske også anderledes ud 😉

[update 15:58]
Alt ser ud til at være gået efter planen. Alle essentielle plugins er genaktiveret (nogle endda også opdateret), mit gamle tema ser ud til at kunne holde lidt endnu (indtil jeg får taget mig sammen til at finde et nyt, skrue lidt på det og aktivere det), og alt ser ud til at fungere som det skal. Impressive 🙂

Google udelukker endelig feeds

Her på bloggen havde jeg længe problemer med, at mine feeds (fx http://laugesen.org/wordpress/feed/) blev vist før de egentlige sider… Og det giver jo ikke meget mening…

Nu har Google meddelt, at de – langt om længe – fjerner feeds fra deres almindelige søgeresultater. Til glæde for såvel webmastere og brugere. Hurra!

Opdatering af WordPress

Jeg er kommet frygteligt bagud med opdateringen af min WordPress – og det går jo virkelig ikke, så med hjælp fra plugin’et Upgrade Preflight Check er jeg nu gået i gang med at rydde op i mine plugins. Mange slettes og nogle opdateres – og om en dag eller to regner jeg med at kunne opdatere WordPress til den nyeste version.

…Alt dette blot for at fortælle, at der kan være tidspunkter i løbet af de kommende dage, hvor min blog ser underlig ud, fungerer mærkeligt – eller slet ikke reagerer… 🙂