Kategori: Digitale rettigheder

Piratebay.org, ifpi og fogedretten

For godt et års tid siden fik ifpi held med at lokke fogedretten til at beordre tele2 til at lukke for deres kunders adgang til allofmp3.com (Censurér internettet!, tele2 lægger sig ned og Censuren af allofmp3.com).

Dengang som nu er der tale om, at en dansk fogedret foregriber udfaldet af en retshandling i udlandet. Dengang i Rusland – denne gang i Sverige. Og dengang som nu er der tale om et potentielt voldsomt indgreb i de danske Internet-brugeres frihed til at tilgå information.

Selvfølgelig bliver der udvekslet filer via thepiratebay.org. Og indtil videre kan man selv forvisse sig om, at 99% af filerne er ophavsretsligt beskyttede værker, som deles. Og det må man ikke.

Men må man linke til dem? I en kommentar på Computerworld har Mikkel deMib Svendsen en glimrende pointe:

Men hvem har så flest “ulovlige filer” indekseret?
Her er der ingen tivl om at Google, Yahoo og MSn har langt de fleste “ulovlige filer” i deres meget store index. Og det er som sagt let at finde dem – meget lettere end antydet ovenfor. Man kan f.eks. bruge Google Custom Search.

Sådan en har jeg, bare lige for at demonstrere det, sat op så der kun søges i PB – flere sites kan så tilføjes efter lyst. Det er blot et eksempel:

Google coop-søgning

Den eneste logiske grund til at APG og IFPI ikke går efter Google er fordi de er nogle fucking tøsedrenge, der ikke tør at tage kampen op mod andre end dem der er mindre end dem selv.

…derudover er det – som det har været siden jeg optog mit første Melodi Grand Prix gennem fjernsynets mono-højtaler og jeg købte mit første bånd med Commodore-64 spil gennem den blå avis – en tabt kamp. Og som Seth Godin skriver i en opsang til musikindustrien: # 2. Kopibeskyttelse i en digital tid er en håbløs drøm og # 5. En skræmt kunde er ikke en glad kunde. Hvornår mon de kære pladeselskaber ser den skrift på væggen, som alle andre har kunnet se i årevis? Internettet er i sin essens at dele. Og Internettet er kommet for at blive. Omfavn det – lad være med at prøve at true jeres kunder til at blive hængende i det samme gamle paradigme, som I selv sidder fast i.

Sidst – men ikke mindst – er det er en håbløs kamp de kæmper. tele2 og resten af tele-industrien kan droppe thepiratebay.org fra deres navneservere… Det kan – og vil blive – omgået. Nemt og simpelt, som beskrevet på fxAminas og Oles sæbekasse. Du kan også kigge forbi thejesperbay.org, hvor flere forskellige – nemme – metoder er beskrevet.

Læs mere om sagen mod thepiratebay.org her:

Opsang til musikindustrien

Denne gang kommer opsangen i et langt og velargumenteret indlæg fra Seth Godin. Overskrifterne:

  • 0. Det nye er aldrig så godt som det gamle. I hvert fald ikke endnu
  • 1. Tidligere resultater er ingen garanti for succes i fremtiden
  • 2. Kopibeskyttelse i en digital tid er en håbløs drøm
  • 3. Interaktivitet kan ikke kopieres
  • 4. Tilladelse er aktivet i fremtiden
  • 5. En skræmt kunde er ikke en glad kunde
  • 6. En stor en: Det bedste tidspunkt at ændre sin forretningsmodel er mens du stadig har momentum.
  • 7. Husk Bob Dylan-reglen: Det er ikke bare en plade, det er en bevægelse
  • 8. Don’t panic når den nye forretningsmodel ikke er så ‘ren’ som den gamle
  • 9. Læs skriften på væggen
  • 10. Glem ikke the Long Tail (den lange ende, det tynde øl?)
  • 11. Forstå styrken af det digitale
  • 12. Berømthed er undervurderet
  • 13. Værdi skabes når du går fra mange til få – og vice versa
  • 14. Sælg abonnementer, hvis du kan

go read ! 🙂

Will the Real Big Brother Please Stand Up?

Google‘s motto er ‘Don’t be Evil‘. Og da Google startede var det nemt. Der var ét Evil Empire i computerverdenen; Microsoft – og vi var alle lykkelige over at der endelig kom nogen som så ud til at kunne udfordre dem.

Men Google voksede og voksede og i dag samler Google så mange oplysninger om os, at det kan være svært at bevare optimismen. De læser din mail (hvis du bruger gmail), de ved hvilke sites (med AdSense, som denne side (!)) du besøger – hvornår, de ved hvilke søgeord du bruger – og hvad du klikker på, når du har søgt. De ved hvor du bor (og har billeder af dig!), og hvis du giver dem lov ved Google også hvad du har liggende på din computer.

Nu er flertallet af danskerne tilsyneladende uhyggeligt ligeglade med at blive overvåget, men hvis man – som jeg – er gammel nok til at synes, at privatlivets fred er værdifuld, så er der ting, man kan gøre (fx lade være med at installere google’s toolbar og google desktop). Man kan også vælge at bruge et af de alternativer til Google-søgninger, der trods alt findes (Microsoft Live Search, Yahoo, Clusty for blot at nævne et par eksempler).

Men hvis man for alvor vil beskytte sig, så findes der flere muligheder for anonymiseret browsing. Tor-netværket fra Electronic Frontier Foundation virker i øjeblikket som det bedste bud på en stabil løsning.

Du kan også – som Politiken i dag anbefaler – bruge en anynomiseret proxy til Google som fx Blackdust.

Men før du gør det, skal du bare lige huske at overveje… Stoler du mere på folkene bag whitedust/blackdust end på folkene bag Google?

Will the real Big Brother please stand up?

p.s. udover EFF’s TOR-netværk kan Prosa og It-politisk Forening‘s CD til beskyttelse mod overvågning (Polippix) anbefales (kan bl.a. hentes som torrent)

Copyleft, right and wrong

  • I May Copy It, Right?
    Uanset om du er gymnastiklærer, der bruger musik til opvarmningen, en lærer, der bruger en film i undervisningen, en kontornusser, som har kopieret sin yndlingsplade til harddisken på sin arbejdscomputer, en skrivende, som citerer og refererer andres værker, en 14-årig, der har sat et idolbillede på sin hjemmeside eller, eller, eller… Alle er i kontakt med copyrightlovgivningen. Men hvad må man? Hvor går grænserne? Producenterne og distributørerne har slået sig op som autoriteten på området. Desværre med den effekt, at de tager overpris eller decideret snyder forbrugerne (som Nordisk Film snød folkeskolerne i årtier). Men selvom politikerne er blevet presset af underholdningsindustrien i årevis er der stadig meget du gerne må.Hvad du må – især på internettet – er dog overhovedet ikke nemt at finde ud af. Smashing Magazine har samlet en bunke forklaringer og regler (med links og dokumentation) i artiklen Copyright Explained: I May Copy It, Right? – som – måske – kan hjælpe dig hvis du skriver på nettet og gerne vil citere/kopiere/vise et billede (eller hvis du mener nogen uretmæssigt har brugt noget du har ophavsretten til). Men husk: Copyrightlovgivningen er forskellig fra land til land. Hvad du må i USA kan være forbudt i Danmark. Og vice versa. Det er ikke nemt.

– kommentarer og links til andre ressourcer om copyright (oplysende såvel som argumenterende) modtages meget gerne i kommentarsporet!

Dansk musik uden drm?

Kan det passe? Ovre på New Media Trends skriver Jon Lund at den danske musikdistributør (?) MBO har tænkt sig at følge i EMI’s fodspor og tilbyde musik-downloads uden drm (digital rights management; forkrøblede filer, der besværliggør visse former for brug af filerne). Hvis det er rigtigt, er det endnu et skridt i den rigtige retning!

(Jeg har ikke læst om det andre steder, men jeg har også været svært bagude med alting i et par uger. Hvis der er nogen, der har et link til mere info, så post det endelig i kommentarsporet!)

Velkommen til 1984

Pernille Bagge, MF for SF er citeret for at mene, at ‘børnepornofiltret’ skal indsamle oplysninger om hvem der ‘går i fælden’ og samkøre oplysningerne med kriminelle og sociale registre. Læs artiklen og græm dig. Jeg fandt artiklen i en historie ovre på Newz.dk, og jeg må give kritikerne ret: Det er et umådeligt dumt forslag. Faktisk er der så meget galt med ræsonnementet, at det er svært at finde et godt sted at starte.

1. Så nemt er det ikke
Udtalelserne viser en eklatant mangel på forståelse af, hvordan Internettet fungerer, og hvem filteret fanger.
For det første deler ‘Seriøse pædofile’ deres snavs gennem lukkede eller anonymiserede netværk. Filtret har ingen effekt der. Hvis de er dumme nok til at gøre det over ‘åbne kanaler’ skal vi nok fange dem – nok før end senere… For det andet ved de fleste, der har bevæget sig bare en lille smule i den flossede kant på Internettet (eller fået en spam-mail eller været uheldig nok til at få sin browser hijacket af virus eller anden malware), hvor nemt og ofte man bliver snydt til at besøge sider, man ikke er interesseret i. Crackede programmer, medicin, porno, piratkopier af både det ene og det andet, russiske brude for under 100$ og meget andet lort er aldrig længere end en enkelt forkert søgning, et klik i en spam-mail eller en browserhijacking væk. Mit gæt er, at 99% af de hits, som børnepornofiltret viser er af denne slags.

2. Velkommen til 1984
For nogle år siden var jeg glad og stolt over at kunne sige, at SF var Folketingets fremmeste beskytter af de individuelle menneskerettigheder. Det ligger dybt forankret i SF’s historie. SF’s formand udgav sågar en bog under titlen “Frihed i Fællesskab”. Friheden fra statens såvel som fra kapitalismens overvågnings- og undertrykkelsesmekanismer var helt grundlæggende elementer i vores politikformulering.

I de senere år – og med dette forslag går det da helt galt – har SF efterhånden overgivet sig til den gældende diskurs; tillid er naivt, kontrol er svaret. Og selvom vi jo da alle sammen kan være enige om, at misbrug af børn skal forhindres og stoppes, så er svaret ikke at bortkaste de basale rettigheder, som sikrer os hver især og alle sammen mod magtmisbrug og vilkårlige indgreb i vores privatlivs fred.

Skridtet til at acceptere registrering af boglån og -køb er skræmmende lille. For hvis vi skal registrere alle som – tilfældigt eller ej – kommer ind på en side med børneporno, hvorfor så ikke registrere og kontrollere alle dem som køber eller låner problematisk litteratur? Vi ved jo, der ikke går røg uden ild, og at købe Nabokovs “Lolita” (eller endnu værre; filmatiseringen af samme) er jo næsten det samme som at tilstå sin perversitet? Og nu vi er ved det; burde vi ikke tage og registrere alle muslimer? Vi ‘ved’ jo at mange af ‘dem’ omskærer deres pigebørn og tvangsgifter dem væk så snart de er kønsmodne. Og hvorfor ikke tage venstrefløjen med i samme omgang? De sympatiserer jo med ballademagerne fra Ungdomshuset – og hvis de ikke allerede har gjort noget, så påtænker de det nok.

Følger det ikke næsten naturligt af argumentet: “- Vi må altså lade børnenes tarv komme i første række, og så er det lige meget, hvad det kræver, og hvad det koster.” (Pernille Bagge ifølge dr.dk).

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti kan foreslå den slags. Totalitarisme ligger ligesom til dem. Men at en parlamentariker fra Socialistisk Folkeparti gør det er er mig komplet uforståeligt. Og jeg ku’ blive så vred når Pernille påkalder ‘børnenes tarv’ som ‘argument’.

Velkommen til 1984:

WAR IS PEACE
Foto: thepen, flickr.

“Even the Catholic Church of the Middle Ages was tolerant by modern standards. Part of the reason for this was that in the past no government had the power to keep its citizens under constant surveillance. The invention of print, however, made it easier to manipulate public opinion, and the film and the radio carried the process further. With the development of television, and the technical advance which made it possible to receive and transmit simultaneously on the same instrument, private life came to an end.” George Orwell: 1984, part 2, chapter 9

Det nye Aristokrati

Glimrende indlæg om ophavsret ovre på Informations Luftskibet: Det nye Aristokrati.

Meget interessant – og gode links til videre læsning – hvis man ikke hører til den del af befolkningen, for hvem “intellektuel ejendomsret et obskurt og fjernt domæne”.

“Uanset hvad vi gør i dag, kommer Sir Cliff Richard ikke til at skrive flere sange i 1956.”

[…] intellektuel ejendomsret er et forsøg på at skabe balance mellem ophavsretshavernes og almenvellets interesse. Og altså ikke blot en måde at sikre, at også Sir Cliff Richards børn og børnebørn kan leve fyrstelig uden at løfte en finger.

Censuren af allofmp3.com

Fogedrettens godkendelse af censur – og det knæfald som internetudbydere på stribe har gjort derefter. Uanset om man mener, at det er lovligt, ulovligt, helt i orden eller ganske forkasteligt at downloade musik, der er købt på Allofmp3.com er censur af sitet helt ude af proportioner.

For hvad betyder det? Det betyder ikke, at jeg ikke ville kunne købe og downloade musik fra firmaet, hvis det var det jeg ville. Jeg ville fx. kunne benytte adressen alltunes.com. Herfra kan jeg med ganske få klik se hele kataloget fra allofmp3.com – og købe og downloade alt hvad jeg måtte ønske… En anden mulighed er at omgå spærringen – hvilket også kan gøres ganske let. Og bemærk venligst: Allofmp3.com er stadig ikke kendt ulovlig ved nogen retsinstans. Hverken en dansk eller en russisk (og hvis man vil have musik er der dusinvis af lignende Russisk-baserede sites som tilbyder lignende service – for slet ikke at tale om hvor nemt det er at dele og hente musik ved hjælp af eMule, Bittorrent eller andre fildelingsnetværk).

Den reelle konsekvens er, at jeg (på en forbindelse via cybercity) ikke længere kan læse hvad firmaet bag Allofmp3.com mener om legaliteten af deres service. Jeg nåede at kigge ind forbi siden før censuren trådte i kraft – og nåede at hente deres juridiske faq (pdf) inden Cybercity skar forbindelsen over. Er det lovligt at hoste dén? hmm… Fogedretten mener i hvert fald, at det er rimeligt at forhindre folk i at læse den – selvom det nok kunne være interessant for mange mennesker – de svært tavse politikere, blandt andet – at læse hvad ‘den anklagede’ mener om sagen, fx: Læs mere Censuren af allofmp3.com

tele2 lægger sig ned

I hvad der er svært at se som andet end et deprimerende knæfald ved udsigten til stadigt stigende advokatregninger har tele2 i følge Ritzau (link: Politiken)accepteret fogedrettens omgørelse af grundlovens § 77.

Med andre ord lader det til, at vi heller ikke denne gang for alvor for afprøvet, om pladebranchens manglende vilje til at erkende, at verden efter Internettet er en anden end den var før, gør at det er rimeligt at kræve sider som endnu ikke er kendt ulovlige af nogen retsinstans (allofmp3.com) censuret.
[Tele2-kunder bedes se bort fra dette link. De kan alligevel ikke besøge siden (med mindre de følger de simple anvisninger fra piratgruppen.org, naturligvis)]

Tele2 holder selv klogeligt tand for tunge om sagen – og en søgning på deres sider afslører ikke en eneste pressemeddelelse eller meddelelse til offentligheden i øvrigt om sagen…