Tyskerne er flittige, italienerne myrder ofte hinanden (med kniv!), beduiner er hævngerrige, danskerne er godt oplyste, negre er dovne, indianere listige og tyrkerne udmærkede soldater… Disse og flere skræmmende ‘indsigter’ kan findes i ‘Geografi for Folkeskolen’ fra 1923. Gamle bøger styrer, og giver også et til tider skræmmende indblik i datiden moral og (mangel på) udsyn.
Bogen er: Geografi for folkeskolen af G. C. Christensen (Lektor ved Roskilde Katedralskole) og A. M. R. Krogsgaard (Adjunkt ved Efterslægtsselskabets Gymnasium) – MDCCCCXXIII.
Citaterne nedenfor er alle fra beskrivelserne af klodens folk og folkeslag. Det er lidt svært at vide om man skal græde eller grine – men under alle omstændigheder sætter det den nutidige trang til at sætte folk i bås i et gevaldigt relief…
Om de danske er beskrivelsen kort og præcis
Det danske folk.
De Danske er et godt oplyst Folk. Alle kan læse og skrive.
Vore skandinaviske naboer er også ganske tilforladelige:
Nordmændene har omtrent samme Sprog som vi Danske; men Udtalen er dog en Del anderledes. De er godt oplyste og Lutheranere ligesom vi.
Svenskerne er flittige, og den svenske Almue er sparsommelig og langt nøjsommere end den danske. Religionen er den lutherske, og Oplysningen er næsten lige saa god som hos os.
De klare og velunderbyggede pointer stikker allerede her hovedet frem, men det bliver bedre:
Russerne regeredes længe af en Kejser eller Czar, der selv havde hele Magten. Jorden ejedes mest af Herremændene, og lige til 1861 var Bønderne deres livegne, d. v. s. de hørte med til Godserne og kunde sælges som Kvæg. Den russiske Bonde er derfor kun lidt oplyst…
Tyskerne er flittige og nøjsomme Folk, og alle Næringsveje er derfor godt udviklet. Der er ikke mange, der forstaar sig bedre på Handel end Tyskerne.
Svejtserne er kække og dygtige folk. Livet i Bjærgene er tit farefuldt, men det har lært dem at stole på sig selv.
Englænderne kan vi – bortset fra den ringe oplysning – kun beundre:
Englænderne er et af Jordens dygtigste Folk. De har lyst til at tage fat, og de forstaar at holde ud. De har mere end noget andet Folk bredt sig ud over Jorden. De har anlagt saa mange Kolonier og undertvunget saa mange Lande, at en Fjerdedel af alle Mennesker står under den engelske Konge. Englænderne gør også meget for Kristendommens udbredelse. De har oversat Bibelen i 300 forskellige sprog, og overalt i Hedningelandene træffer man engelske Missionærer. Men Oplysningen er i England langtfra saa god som hos os.
Men sydpå… Ak ja, de er jo ikke så oplyste…
Italienerne har Sydboeres Sind. De er livlige og elskværdige, men bliver let hidsige, og saa bruger de Kniven. Mord er derfor i Italien meget hyppigt. Italiernerne er Katolikker. Oplysningen er ring. De fleste kan hverken læse eller skrive; men de har megen Sans for Kunst.
Grækerne var i Oldtiden det mest dannede Folk i Europa; men nu er Oplysningen ringe ligesom i alle Lande, der har staaet under Tyrkerne. Grækerne er meget dygtige handelsfolk.
Tyrkerne er udmærkede Soldater, men i Fredstid bestiller de ikke meget. Alle Næringsveje er derfor forsømte.
Men det går først rigtig galt når folkeslagene endnu længere sydpå skal beskrives…
Sudan er beboet af Negre, men Frankrig og England har delt Landet mellem sig. […] Negrene i Sudan er sortebrune Folk (“de sorte Mænd”). De har kruset Haar, tykke Læber og Huden er fløjlsblød at føle paa. Negrene kan bedre end andre Folk taale strengt Arbejde i et varmt Klima, og det var derfor, at de tidligere førtes som Slaver til Amerika. Negeren er godmodig, meget støjende og snakkesalig. Klæder bruger han ikke mange af, og naar han tager noget paa, er det mest for at pynte sig. […] Negeren har gerne flere Koner. Dem køber han, og de maa gøre alt Arbejdet, for selv er han meget doven. […] Negerens Religion er mest Overtro. Han tror, at alle mærkelige Ting: et stort Træ, en farvet Sten eller et udskåret Træstykke, er beboet af Aander.
Den del af Afrika, der ligger syd for Sudan, er beboet af Bantunegre. De er lysere end de egentlige Negre, bedre begavede og mere krigeriske.
Det er ikke løgn… Det er faktisk ordrette citater. Fra en Geografibog for Folkeskolen anno 1923! … Dog kan vi ånde lettet op, for
Europæerne har bemægtiget sig Negrenes land for at faa Orden og Fred, saa Handelen kan foregaa uforstyrret, og for at faa Negrene til at dyrke de Planter, man har Brug for i Europa. [sic!]
Herfra kan det næppe overraske, at de resterende beskrivelser også er grumt fordomsfulde:
Kineserne. Det er et mærkeligt Folk. […] Kina var tidligere et Kejserdømme; men nu er det en Republik, hvor Generalerne tit fører indbyrdes Krig. Lærdom er højt anset. […] Kineserne er flittige og arbejdsomme Folk, og der er mange Ting, som de laver udmærket, f.Eks. Papir, Porcelæn og lakerede Sager. Men de har været altfor tilfredse med deres eget til at ville lære af andre, og derfor er de kommet langt bagefter Europæerne. […] Kineserne er meget nøjsomme. De kan leve af langt mindre end Europæerne. Ris og Te er Fattigfolks daglige kost; men for øvrigt spises alt muligt lige fra Hunde og Katte til Frøer, Hajfinner og en Slags Svalereder. […] Kineserne har mange mærkelige skikke, som vi Europæere synes er latterlige. Men til gengæld ler Kineserne ogsaa ad vore Skikke.
Beduinen er i en sjælden grad vænnet til Livet i Ørkenen. Han er mager og muskelstærk og taaler de største Savn og Anstrengelser. […] Han er overtroisk og hævngerrig, og blodhævn er almindelig. Han har ogsaa Lyst til Røveri, og han plyndrer tit rejsende, som han møder paa sin Vej. Men det er ham en hellig Pligt at vise Gæstfrihed. I sit Telt modtager han den fremmede som en Ven, og ingen faar Lov at krumme et Haar paa hans Hoved.
Amerikanerne deles i indvandrerne og Indianerne:
Invandrere er Folk, der vil frem i Verden og har lyst til at tage fat. […] denne voldsomme Udviklingen af Næringsvejene er dog langtfra sund; thi Amerikanerne søger kun den øjeblikkelige Fordel uden at tænke på Fremtiden (Rovdrift).
Indianerne. […] Indianerne er alvorlige og ordknappe Folk. De er meget listige, og i de Krige, hvoraf de tidligere altid var optagne, foretrak de at komme bag paa deres Modstanderefremfor at møde dem i aaben kamp. De var grusomme mod deres Fjender (Skalpering); men de fandt sig ogsaa rolig i alle Slags Pinsler.
Australien og “Øerne” havde også deres oprindelige befolkninger:
Australnegrene. De lever som vilde, og da der ikke er megen Føde, strejfer de stadig om og tager til Takke med alt, saasom Frugter, Rødder, Falgermus, Rotter, Firben, Slanger og Sommerfuglelarver. Deres Vaaben er af Træ og Sten, og de døde spises eller anbringes paa et højt Stillads. Deres Religion bestaar kun i Frygt for onde Aander. Nu er der ikke mange Australnegre tilbage.
De fjernere Øer bebos af Sydhavsmalajer eller Polynesiere. Det er høje, smukke Folk med brundlig Hudfarve. Blandt deres mange mærkelige Skikke kan nævnes Tatovering og Tabu. […] Sydhavsmalajerne var tidligere Menneskeædere; men nu er de fleste omvendte til Kristendommen. Da de ikke har kunnet modstaa de europæiske Sygdomme, gaar de med rivende Hast deres Undergang i Møde.
… så kan man mene hvad man vil om Dansk Folkepartis alt for store indflydelse… Men helt tilbage til 1923 har de dog ikke bombet os endnu…
