Hvad mon virker bedst: 8.000 sagsanlæg eller lidt selvransagelse?

Ifpi (pladeselskabernes globale brancheorganisation) har startet en ny runde af sagsanlæg mod fildelere (pressemeddelelse fra IFPI, artikel på slyck.com og Politiken på dansk – der står mærkelig nok intet om sagen, som ellers siges også at have danske udløbere, på antipiratgruppens hjemmeside).

Mpaa (Filmproducenternes globale brancheorganisation) følger nogenlunde samme strategi. Det er bemærkelsesværdigt, at 95% af forsiden på deres website handler om hvordan de fanger filmtyvene, hvordan man kan angive sine venner og hvor meget forældre skal passe på, at deres børn ikke bliver pirater…

Men der er lys forude – måske er den tid, hvor såvel plade- som filmbranchen indser, at den enorme efterspørgsel efter deres produkter som pirateriet er udtryk for, at der er et gevaldigt marked, et kolossalt potentiale for indtjening og profit. Det kræver ‘blot’, at branchen – i stedet for at bruge kræfterne på at lege røvere og soldater med fildelerne – begynder at udnytte den teknologi som enhver ung under 18-20 år allerede har taget til sig: Internettet. Bredbånd. Underholdning-on-demand. Disney-ABC er begyndt, og en repræsentant for mpaa udtrykte for nylig en gryende erkendelse af en væsentlig del af problemet, DRM:

During a question and answer session after the talk, however, Hunt conceded that many people already are frustrated at having to buy multiple copies of the same content to use on different commercial devices.
“I understand that if we frustrate the consumer, they will simply pirate the content,” he said.
(news.yahoo.com, digg.com)

DRM står for “Digital Rights Management”. Industrien kalder det en nødvendighed for at sikre sin indtjening. For forbrugeren er DRM blot ensbetydende med, at den nys indkøbte cd ikke kan afspilles på computeren eller DVD-afspilleren, at den nys købte og downloadede musikfil fra itunes ikke kan afspilles på den mp3-afspiller man lige har købt, og at det er umuligt at lave en backup så ens harddisk kan bryde sammen uden at hele ens musiksamling forsvinder. Med andre ord: for den almindelige bruger betyder DRM, at ens brugsret – som man ellers har betalt for – bliver så forkrøblet, at det svarer til at have købt en cykel og så få at vide at man kun må køre med trekantede hjul. Umuligt og ubrugeligt.

Disney: fildeling og pirateri er en forretningsmodel (!)

Ars Technica rapporterer om nye strømninger i underholdningsbranchen: I stedet for at forsøge at knuse pirateri (kopiering af copyright-beskyttet materiale, fildeling) vil direktøren for Disney-ABC’s TV-division konkurrere med det:

“So we understand piracy now as a business model,” said Sweeney in a recent analyst call. “It exists to serve a need in the marketplace specifically for consumers who want TV content on demand and it competes for consumers the same way we do, through high-quality, price and availability and we don’t like the model. But we realize it’s effective enough to make piracy a key competitor going forward. And we’ve created a strategy to address this threat with attractive, easy to use ways to for viewers to get the content they want from us legally; in other words, keeping honest people honest.”

Artiklen fortsætter med at beskrive hvordan ABC i stedet for at gøre det sværere og sværere at få brugbar digital underholdning har valgt at gøre det nemmere – men så til gengæld ‘tage sig betalt’ vha. reklameblokke etc.: It won’t replace your HDTV, but it’s a nice way to get a quick Lost fix

… Det gælder selvfølgelig kun dele af det amerikanske marked (omend musikbranchen vist også har set lyset). I Danmark forsøger IFPI Danmark, KODA, NCB og Dansk Musiker Forbund m.fl. via antipiratgruppen stadig at skrue tiden tilbage til før Betamax‘en og kassettebåndet ødelagde det danske kulturliv mens piratgruppen lancerer nye kampagner for fildeling

Mens vi venter på fornuften i dén kamp kan du i mit indlæg fra slutningen af 2005 finde et linke til en glimrende artikel om emnet.

(lukket for kommentarer 17.12.2008. Akismet lod for meget russisk spam igennem til lige præcis dette indlæg)

Internet Explorer 7 på vej

Den gode nyhed er, at Internet Explorer 7 – IE7 – bliver distribueret i denne måned. Den dårlige er, at Internet Explorer 7 bliver distribueret i denne måned…

I følge Microsofts IEBlog vil IE7 blive distribueret som en kritisk opdatering via de automatiske opdateringer af Windows.

Det gode ved det er, at IE6 snart vil være et dårligt minde om en buggy, fejlbehæftet, egenrådig browser, som for snart flere år siden blev overhalet indenom af både Mozillla’s Firefox og Opera. IE7 skal – efter Microsoft’s egne oplysninger – være både mere stabil og i højere grad overholde de standarder, der gælder på nettet. Den dårlige nyhed er, at alle os webudviklere som ikke har gennemtestet vores sites med IE7 risikerer at vågne op til et hav af support-henvendelser den dag IE7 er blevet pushet til den almindelige forbruger… Det lader til at Morten’s kunde ikke var et øjeblik for sent på den 😉

Logik for burhøns

“The ban [on bring liquids onto airplanes] was a necessary precaution. We have to be willing to make these kinds of sacrifices if we’re going to prevent scientifically impossible terrorist attacks.” (citat, The Onion)

– amerikanere kan altså også have humor 😉 (!). Se Massemord i 10000 meters højde for links til en mere seriøs dækning af samme emne.

Godt, Bo!

SF‘s Børne- og Ungeborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, støttede i aften i TV-Avisen de aktionerende forældres protester over nedskæringer på daginstitutionerne. Han – og med ham SF i København – balancerer her på et knivsæg; vi er med i budgetforliget i København, fordi vi med vores deltagelse har været i stand til at sikre et bedre resultat end hvis vi havde holdt os uden for. Samtidig er vi inderligt imod den aftale, som KL har indgået med regeringen – en aftale, som på trods af byens glimrende økonomi tvinger København til at skære ned på kerneydelser – og på trods af SF’s bestræbelser går det bl. a. ud over daginstitutionerne. Det er galimatias. Og Bo forklarede det glimrende.

På tirsdag, 3. oktober, er der mulighed for at deltage i protester: Landet over arrangeres der aktioner og demonstrationer – de fleste af “Velfærd til alle“-initiativet. Deltag, hvis du kan!

Hvad amerikanerne ikke ved…

Losing AfghanistanHvad amerikanerne ikke ved er måske ikke altid deres egen skyld. Newsweek udgives hver uge i fire versioner. Den asiatiske, europæiske og latinamerikanske har alle forsidehistorien “Losing Afghanistan” – med en ondt udseende bazookabevæbnet afghansk militskriger på forsiden.

I skrigende modsætning hertil er forsidehistorien på den amerikanske udgave – fra samme uge (!) – et feel-good billede af Annie Leibovitz og hendes børn, ledsaget af overskriften “My Life in Pictures“…

Hvorfor? Fra et journalistisk synspunkt kan der ikke være megen tvivl om, at historien om, at selv CIA nu mener, at Afghanistan er ved at være tabt klart overskygger et portræt af en fotograf. Det giver sig selv – og selv hvis det ikke gjorde, understreger Newsweeks egen disponering af sine internationale forsider pointen. Så hvad er det, der gør, at Newsweek ikke vil fortælle den væsentligste historie til amerikanerne? Se på billedet til venstre igen. Det er fra samme uge. Det er da fuldstændigt forrykt!

– og understreger kun nødvendigheden af ikke at stole blindt på mainstream-medierne (ej heller de danske – de vinkler skam også. Modvægt kan findes på fx Indymedia.dk, modkraft.dk, flix.dk. Hver især med deres eget formål og egen skævhed. Men en væsentlig modvægt til den “borgerlige presse” ikke desto mindre. Foreslå gerne andre alternative nyhedskanaler i kommentarerne!

Religion, ateisme og ytringsfrihed

Jesus really doesn't love youStewart Lee, engelsk komiker, stÃ¥r bag en lille times udsendelse om religion og det stigende religiøse pres mod ytringsfriheden… Udsendelsen ligger – i seks klip – pÃ¥ youtube, og er et kig værd: første del. Den er bÃ¥de tankevækkende og ustyrligt morsom!

Udsendelsen tager udgangspunkt i kristnes protester over tv-visningen af af “Jerry Springer – The Opera” – men nÃ¥r (naturligvis) ogsÃ¥ at slÃ¥ et smut over Jyllandspostens infantile tegninger.

Jeg stÃ¥r ved mit indlæg fra januar – jeg synes faktisk stadig at muhammedkarikaturerne var en unødig provokation som, bortset fra en enkelt perle eller to, var helt og aldeles u-morsom. Men det betyder ikke, at JP ikke havde ret til at trykke dem. En britisk journalist udtaler i udsendelsen:

One of the problems about censorship has always been that you end up defending rubbish – i.e. rubbish porno movies. Polly Toynbee, Guardian Columnist

 

Og det er svært. Det er ikke en nem position at forsvare: At jeg synes at JP’s aktion var tÃ¥belig – men at de selvfølgelig havde lov til at trykke tegningerne. Ligesom de, der fik deres tro udsat for hÃ¥n og latterliggørelse selvfølgelig havde ret til at blive stødt. Evan Harris siger det meget godt (i samme udsendelse, 2. del)

I don’t see why I should be forced by criminal sanction to think before I speak – when I’m not inciting violence, when I’m not defaming people… I think we should all be polite and careful, but I don’t think that it should be adviced back by criminal law. Evan Harris, MP Liberal Democrats

 

Religionens indflydelse har længe været for nedadgÃ¥ende, men præster og imamer og alskens religiøse mørkemænd og -koner er i de seneste Ã¥r begyndt at fremture mere og mere – og at fÃ¥ mere og mere indflydelse. Det gælder præstebrødrene i Dansk Folkeparti, det gælder den offentlige debat, hvor præster og teologer i stigende grad bruges som kommentatorer, det gælder (tilsyneladende) i de muslimske miljøer, som (igen tilsyneladende, jeg har det kun fra pressen) radikaliseres.

Der er al mulig grund til at tage debatten. Og al mulig grund til at grine af det, vi synes er sjovt. Ateistisk Selskab (som jeg har været medlem af et lille halvt års tid) kører i øjeblikket en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Hvis folk faktisk tror, og får noget ud af at være medlem, så har jeg svært ved at se det problematiske i, at de er medlemmer. Jeg vil blot opfordre folk til at overveje, om en Gud virkelig er den bedste forklaring på vores vidunderlige verden. Douglas Adams (genial, men nu afdød forfatter) udtaler i et interview i tidsskriftet American Atheist:

I don’t accept the currently fashionable assertion that any view is automatically as worthy of respect as any equal and opposite view. My view is that the moon is made of rock. If someone says to me “Well, you haven’t been there, have you? You haven’t seen it for yourself, so my view that it is made of Norwegian Beaver Cheese is equally validâ€? – then I can’t even be bothered to argue. There is such a thing as the burden of proof, and in the case of god, as in the case of the composition of the moon, this has shifted radically. God used to be the best explanation we’d got, and we’ve now got vastly better ones. God is no longer an explanation of anything, but has instead become something that would itself need an insurmountable amount of explaining. So I don’t think that being convinced that there is no god is as irrational or arrogant a point of view as belief that there is. I don’t think the matter calls for even-handedness at all.Douglas Noel Adams i American Atheist

 

Og husk nu: brug en lille times tid pÃ¥ at se Don’t Get Me Started.
(link fundet på New Humanist)

Kløvermarken bliver til boliger

SF har endelig besluttet sig for at bygge omkring to tusinde boliger på Kløvermarken på Amager. Dermed har Ritt Bjerregaard flertal for projektet. Det skriver Politiken helt korrekt i dag. Jeg kan ikke tilføje meget mere til sagen – endnu. Forhandlingerne om såvel byggeprojekter og budgettet for København pågår i øjeblikket – og jeg har ikke tænkt mig at være den, som med en uovervejet kommentar på denne side forringer vores forhandlingsposition.

Så lad mig lige nu nøjes med at fortælle, at jeg blev stemt ned… 😉

[update: beslutningen er nu offentliggjort – se sfkbh.dk]

Ja, Nej, Ja, ?

Byggeriet af Ritts bredt berømmede 5×5 boliger er ved at udvikle sig et et politisk mareridt for SF. Tilbage i juni kaldte Lotte Thiim Bertelsen projektet for “inspirerende og værd at gå videre med” i Jyllandsposten. I august, da de egentlige planer blev kendt og naboer og boldspillere i samlet flok protesterede mod nedlæggelsen af op mod halvdelen af boldbanerne sagde SF stop. En holdning, som der i øvrigt var fuld opbakning til i SF-Københavns bestyrelse (SF-gruppens bagland).

I dag er det ikke Lotte Thiim Bertelsen, der udtaler sig på dr.dk, men derimod Bjarne Fey og Camilla Burgwald. Og nu siger vi ikke længere nej, men ja:

Vi har giver håndslag om Ritts boligprojekt, siger Bjarne Fey, SFs gruppeformand, der endda kan acceptere, at nogle af boldbanerne på Kløvermarken forsvinder.

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. SF har – på ganske få måneder – drejet rundt og rundt og har gang på gang pantsat SF’s politiske troværdighed. Først hos de protesterende københavnere, som vi allierede os med da Lotte Thiim Bertelsen lovede, at SF ikke ville lægge stemmer til byggeri på Kløvermarken:

Ærlig talt har jeg mere end svært ved at forestille mig et byggeriprojekt på Kløvermarken, som SF vil sige ja til. […] og det må ikke berøre de eksisterende boldbaner

Blot en måned senere pantsætter SF’s gruppe den selvsamme troværdighed på Overborgmesterens kontor – hvor SF’s gruppeformand og budgetordfører tilsyneladende har solgt SF’s politik…

Jeg håber virkelig, at prisen er det værd, og ser frem til – som medlem af den bestyrelse, som skal godkende kursskiftet – at få en forklaring. Og jeg håber, at SF har fået så helt usandsynligt mange og store politiske indrømmelser fra Overborgmesteren, at det fuldt ud dækker det troværdighedstab, som (endnu) en kovending i denne sag vil give…

Landsretten: Ungdomshuset skal ryddes

Det skriver Nørrebrobladet På Gaden. Landsrettens beslutning er næppe helt uventet – men ikke desto mindre forstemmende.

SF og Enhedslisten har i gennem alle årene være stærke fortalere for bevarelsen af det kulturelle frirum, som Ungeren er og altid har været. Og SF har – også igen – stillet forslag om, at Københavns Kommune køber huset tilbage fra den kristne sekt “Faderhuset”.

Hvad de end si’r – Ungdomshuset bli’r !