Ungdomshuset ryddet

Det måtte jo ske. Med antiterrorkorpset som spydspids (?) indtog politiet i dag Ungdomshuset i hvad der ligner en velplanlagt og -udført aktion. Men som de unge siger: “Sålænge der ikke er et Ungdomshus, er der en kamp for et Ungdomshus!” – og som sådan er aktivister over hele byen lige nu i gang med større og mindre aktioner.

Den borgerlige presse dækker begivenhederne naturligvis begivenhederne intensivt – og lige i øjeblikket virker det som om, at rapporterne er reelle. Dog kan det kun anbefales løbende at holde sig orienteret i modpressen: Indymedia.dk (især Indymedia’s Newswire og Openwire) og modkraft.dk .

Det er trist, og protesterne (som allerede er begyndt over hele byen) ender jo desværre nok med gadekampe, brosten, bål og og brand. Det eneste man kan håbe på er, at politiet er godt nok forberedt, og ikke lader sig løbe over ende som tilbage i hin ulykkelige dag i 93. For det bliver ikke de unge, der udviser tilbageholdenhed eller modenhed. Tværtimod.

Sneflokke kommer vrimlende!

snestorm

SÅ kom sneen langt om længe. Og da den endelig kom, skal jeg love for, at den kom for alvor. Billedet er fra Ryesgade her til aften.

Meteorologerne siger, at det ikke vil vare særlig længe, så jeg vil nyde det – i hvert fald helt til i morgen tidlig, hvor cykelturen på arbejde nok skal sætte min sne-fascination på alvorlig prøve 😉

– og så er det i disse minutter blevet min lillesøster Marie’s fødselsdag. Hun bliver 21 – STORT tillykke til hende!

Uden for pædagogisk rækkevidde

Dagens Information bringer en fremragende og indsigtsfuld kommentar om Ungdomshuset af Anna von Sperling og Nikolai Lang.
Information har en skidt ide om, at deres artikler ikke skal være tilgængelige på nettet (for andre end betalende abonnenter). Så her er konklusionen:

Uanset om man tror på mere tåregas eller en ny lokalitet, så bliver man skuffet. Konflikten kan ikke løses, fordi selve ideen med Ungdomshuset er at være i permanent konflikt med det omgivende samfund. Huset er i en selvvalgt position udenfor pædagogisk rækkevidde. De unge gider ikke at lege med os. Og de mener ikke, at vi har noget at lære dem. Det må det voksne samfund acceptere, hvis dette voksne samfund ønsker at være et frit samfund med plads til selv de mest besværlige.

At der er nogen, der ikke gider at sidde med i rundkredsen og deltage i kompromis-legen, og som endda afviser det, når autoriteterne skruer bissen på, er naturligvis angstfremkaldende i konsensus-Danmark. Men man kunne også vælge at se huset som en ufarlig lomme af revolutionær modstand, der er et adelsmærke for, at vi rent faktisk lever i et frit samfund, hvor det ikke kun er formel politisk og økonomisk magt, som styrer folks liv – og hvor der er plads til at sige ellers tak til et samtalekøkken og i stedet bygge et folkekøkken.

Tak.
via “Redaktionsmødet” på Informations Luftskibet

Kampen om Ungdomshuset

Gadekampe på Nørrebro, december 2006
Så skete det – låget røg af trykkogeren, og Ungdomshuset spændte ben for sig selv igen…

Det sørgelige – udover, at urolighederne lørdag kostede tilskadekomne blandt politi og demonstranter – er, at den forventede og forventelige konfrontation (igen) vil give Ungdomshusets modstandere lejlighed til at ignorere alt det gode, som sker i og omkring huset og udelukkende fokusere på de voldelige sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politiet… (pressen har så rigeligt dækket urolighederne – og artikler og webcasts kan på alle danske mediers hjemmesider (se også modkraft.dk og barfodsreportager hos Dalager).

Var det forventeligt? Ja. Dumt? Ja. Enhver med blot et minimum af tankekraft har vidst, at hvis der ikke kom en løsning (at der fortsat er et sted for de unge, som i dag – og i gennem de sidste 25 år – bruger Ungdomshuset i København), så ville der før eller siden komme en konfrontation. Det skete så i går. Hvilket enhvert fornuftig tænkende menneske kunne have forudset. Brosten, jernrør og -bjælker, bål og brand kan selvfølgelig aldrig accepteres. Læs mere Kampen om Ungdomshuset

Moses og Ungdomshuset

Ungeren Bli'r
Foto: Min gode partifælle, Morten Frederiksen

Ungdomshuset er ubehageligt tæt på at blive lukket. Ritt Bjerregaard vælger strudsens taktik: “Det har jeg ikke noget at gøre med. Det er før min tid…”. Frelser-Ruth fra Faderhuset insisterer på deres (juridisk korrekte, moralskt anløbne) ret til huset…

Jeg har stor sympati for huset – og håber, at det på en eller anden mirakuløs (!) vis lykkes Ungeren at overleve… Og når man ser på, hvem der står skulder ved skulder med Faderhuset i kampen mod Ungeren (som fx. Peter Schlüter og Moses Hansen) er det utroligt, at kampen ikke er vundet endnu…

Nu er det måske lidt tarveligt at nævne Peter Schlüter sammen med Moses Hansen. For selvom Peter Schlüter udtrykker sin uvilje mod alt der ikke kan passes ind i en borgerligt-kapitalistisk defineret kasse, så er det dog ikke nær så slemt som Moses Hansens religiøse vanvidsudtalelser:

… vi [vil i] de nærmeste dage se dæmoner sluppet løs i Købehavn som aldrig før. Ikke alene vil der blive en konfrontation med dæmonernes væsen; men vi vil komme meget tæt på at se dæmoner i kød og blod i skikkelse af de autonome, som er så overgivet til satan, at de både handler som og ligner dæmoner. […] da dæmoner er åndelige væsener, udsendt fra helvede for at hærge København, behøver politiet åndelig assistance fra levende kristne
(Moses Hansens hjemmeside… For real!)

Hvem endte jeg så med at stemme på?

Jeg sad der i salen og forbandede endnu engang den lykkelige situation SF-København befinder sig i: Et sæt rigtig gode kandidater, kun nogle ganske få, som jeg ikke havde lyst til at stemme på og kun tre stemmer til rådighed… Resultatet er offentliggjort her på siden for et par øjeblikke siden.

Men for at stemme skulle man jo vælge – og på trods af mine lovprisninger af såvel Özlem, Balder og Anne Grethe (i dette indlæg), så endte jeg med ikke at stemme på nogen af dem… Mine stemmer endte i stedet på Trine Pertou Mach, Ninna Thomsen og Rachid El Mousti. At alle mine tre stemmer således gik til folk, som ikke endte i den ‘magiske top-fire’ kan man jo så vælge at se som man vil. Men jeg står nu hjertensgerne ved min stemmeafgivning – jeg synes de de tre er meget forskellige, men meget kompetente og engagerede SF’ere (hvilket jeg også betragten resten af kandidaterne som).

Hvis man ser på resultatet som helhed kan man se, at mine tre stemmer ikke gjorde den store forskel – men sådan er parlamentarisk demokrati jo pr. definition. Og heldigvis for det.

Hvis man ser på resultatet er der flere ting der undrer mig. At første- og andenpladsen gik til vores nuværende MF’ere er forståeligt. Men at Kamal fik så mange stemmer overraskede mig alligevel. Kamal har været sygemeldt i en længere periode, og jeg havde egentlig troet, at det ville have skadet hans kandidatur – hvilket det jo altså åbenlyst ikke gjorde.

Jeg havde ikke forventet at se Ida Auken på fjerdepladsen. Overhovedet ikke. Dér er der et-eller-andet, som jeg ikke havde set komme. Måske fordi jeg selv sorterede hende fra i min egen personlige afstemningsrejse? Ninna Thomsen på 10. pladsen? Hvad sker der? En af vores allerbedste unge politikere placeret så langt nede? Det forstår jeg simpelthen ikke! Balder havde jeg også tippet til en langt bedre placering. Måske ikke i top-4, men stadig langt bedre end som den sidst valgte.

De to, som blev suppleanter (Anne-Mette og Evin) er de samme to, som jeg allerede i mit første indlæg om denne urafstemning valgte fra.

Summa: De første to og de sidste to var ikke særligt overraskende for mig. Alt det ind i mellem derimod… 😉

Summarum: SF står til at vinde 3-4 mandater i Københavnskredsen. Vi har en kandidatliste (sideordnet), som fra ende til anden er stærkere end jeg kan huske vi nogensinde før har haft. Det bliver et godt valg.

Tillykke til kandidaterne – jeg glæder mig til at se jer in action!

Folketingskandidater, SF-København

Så blev det afgjort. SF’s kandidater i Københavnskredsen for 2007-08:

kandidat
stemmer
Kamal Qureshi
476
Anne Grethe Holmsgaard
361
Özlem Sara Cekic
246
Ida Auken
242
Trine Pertou Mach
234
Lotte Thiim Bertelsen
153
Marie Fugl
137
Rachid El Mousti
127
Ole Risgaard
108
Ninna Thomsen
92
Torben Lund
84
Balder Mørk Andersen
54
Anne-Mette Wehmüller
49
Evin Cilgin
47

De første fire kan glæde sig over særbehandling (det er blandt andet dem, som kommer til at stå øverst på listen i – tre afstemningskredse hver), og de nederste to er første hhv. andensuppleant.

Kan jeg ikke bare stemme på dem alle?

Det er nemt at vælge til, men svært at vælge fra. Men tiden sig nærmer, hvor stemmesedlen skal afleveres.

Hvor ender krydsene? Jeg har ikke endeligt besluttet mig – der er ‘valgflæsk‘ i morgen kl. 17.00. Stemmeseddelen skal først afleveres derefter – så kandidaterne har en sidste chance for at sælge sig selv!

Hvem skal det være?

– en ikke-akademiker. Når 14 ud af 15 er akademikere, så er det oplagt at se nærmere på den ene kandidat, som ikke er det. Jeg ved ikke, om Özlem Sara Cekic vil være en god plitiker. Men jeg ved, at hun er meget aktiv – både i og for SF, har organiseret og stået i front for gode sager og kampagner.

– en mand. Kvinder – især på venstrefløjen – har længe haft et slogan “kvinde – stem på en kvinde”. Denne gang er det så godt som umuligt ikke at gøre det. Kun en tredjedel af kandidaterne er mænd, og selvom den nuværende folketingsgruppe er mandsdomineret, så tyder alting på, at vi – i hvert fald i København – får en overmåde skæv kønsfordeling til den anden side denne gang. Især unge – eller blot yngre – mænd er en mangelvare. Morten Homann stopper i folketinget ved næste valg, i borgerrepræsentationen er Torben Kastrup pt. inde som suppleant for Lotte Thiim-Bertelsen (som er suppleant for Kamal Qureshi i folketinget). Så i sikker forvisning om, at kvinderne vil sætte sig tungt på dette års kandidatliste skal en af mine krydser sættes ud for en mand. Der er to tilbage på min ‘shortlist’: Balder Mørk Andersen og Rachid El Mousti.

– erfaring. Fornyelse er godt. For meget af det gode er noget skidt. Der er kun en erfaren kandidat tilbage på min liste – Anne Grethe Holmsgaard. Hun er så til gengæld også et fantastisk godt bud på en sådan – utrolig dygtig, vidende og engageret parlamentariker, som udover det nationale arbejde har været rigtig god til at bruge og forstærke forbindelsen mellem græsrødderne i hendes opstillingskreds og folketingsgruppen. Hun er om nogen en ‘grøn’ SF’er – hvilket nogen gange kan være lidt irriterende for en som mig, som nok prioriterer ‘det røde’ lidt højere… Men hun er god – og så er hun opstillet af min partiforening (SF-Østerbro).

Så måske er der, når alt kommer til alt, ikke længere så meget tvivl om hvor mine krydser skal sættes. Men som sagt: De bliver ikke sat før efter valgmødet i morgen (onsdag 29/11 kl. 17.00 i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager).

Dødsyg årsdag, en ateistisk præsident og … Harry Potter

Dødsyg årsdag

For et år og to dage siden stod det klart, at det store arbejde i kommunalvalgkampen ikke blev belønnet med den ønskede pris: En plads i Københavns Borgerrepræsentation. SF tabte to mandater – og jeg fik den lidet flatterende post som 7. suppleant til SF’s gruppe. Ikke noget under at jeg glemte at højtideligholde det på selve dagen 😉

En ateistisk præsident

Scott Adams (forfatter & tegner af Dilbert) skriver i sin Blog om en afledt effekt af 9-11 og den øgede fokus på religiøse ekstremister: Det er blevet mere stuerent – selv i USA – at være ateist:

I think the hidden benefit of Islamic extremism is that it freed the atheists from their closets. The old mindset in the United States was that almost any religion was good, and atheism was bad. But since 9/11, atheism has moved above Islam in the rankings, at least in the minds of Christians and Jews in the United States.

For en dansker lyder det måske ikke så mærkeligt – men i det kristent-fundamentalistiske USA er det en voldsom ændring…

Harry Potter and the Order of the Phoenix

Og sidst men ikke mindst: Den første teaser for “Harry Potter and the Order of the Phoenix” er blevet offentliggjort: Det ser umiddelbart ud som om, at filmenen følger med bøgerne og heltenes alder og bliver en mørkere, mere truende og mindre pussenusset film:

…en film at se frem til (i – i skrivende stund – 235 dage… i følge MuggleNet)