Flagskænding – The Trier Way

Den store danske kanon (med tryk på a, ikke på o) har fået Lars Von Trier til at se rødt… bogstaveligt talt: Lars von Triers videohilsen til Brian. Det har fået … et pernittengryn? … en nationalistisk tosse? … et medlem af Dansk Folkeparti? … til at melde Lars Von Trier til politiet for at skænde Dannebrog. Men som det fremgår af et tidligere indlæg her på bloggen, så er det (takskegudoglov) ikke ulovligt at omgås det danske flag som man nu måtte lyste.

Firefox i sammenlignelige lande…

I uddannelsesdebatten er det så populært at sammenligne de danske resultater med andre europæiske landes… Så hvorfor ikke også på browser-markedet? På XiTi fremgår det, at Danmark – når det kommer til brugen af den bedre browser Firefox – kommer ind på en skuffende og rent ud sagt fæl 6. sidste plads med 10,42% Firefox-brugere. Kun Portugal, Spanien, Andorra, Ukraine og Monaco kan fremvise ringere resultater mens Finland (endnu engang) topper listen med hele 32,13% Firefox-brugere!:

    Finland 32,13%
    Slovenien 31,86%
    Tyskland 27,87%
    Tjekkiet 26,64%
    Slovakiet 25,68%
    Kroatien 23,79%
    Ungarn 22,45%
    Polen 21,31%
    Estland 20,32%
    Østrig 19,66%
    Sverige 18,18%
    Letland 17,82%
    Frankrig 17,33%
    Irland 17,12%
    Rumænien 16,8%
    Bulgarien 16,52%
    Schweitz 15,7%
    Grækenland 15,45%
    Belgien 13,31%
    Norge 13,14%
    Storbritannien 12,67%
    Litauen 11,88%
    Luxembourg 11,87%
    Malta 11,6%
    Italien 10,93%
    Holland 10,58%
    Danmark 10,42%
    Portugal 10,33%
    Spanien 10,17%
    Andorra 10,16%
    Ukraine 8,52%
    Monaco 8,46%

kilde: XiTi – Etude Xiti Monitor

Vil de have en normal familie?

Rubrikannonce i Information i dag, 17. januar 2006:
Vil de have en normal familie og dermed blive rig. (sic!)
Kontakt xx xx xx xx.
Deres børn vil blive som engle. Det er ikke dem der er noget i vejen med. Testamenter klares for 650 kr. excl. moms. Ægteskabelige problemer kommer, mararidt (sic), dårlige nerver m.m., vil forsvinde som dug for solen. Djævleuddrivelse udføres ved alm. samtale. Der er iøvrigt ingen frihed i sex. Sex fører kun til vold, druk, hor, brutale ægteskaber og stofmisbrug. Finalt ender sex i slagsmål og krig. Der findes ingen helte. For helte slår ihjel. Og det er den største dødssynd man har efter slaveri. Alle priser excl. moms og stempelgebyr. Og jeg kan da garantere dem et godt liv fremover. Fuld diskretion, ingen journaler eller papirer og al ballade vil forsvinde op i den blå luft

WTF? De alternative behandlere (og advokater???) bliver da også mærkeligere og mærkeligere 😉

Hva' ser Ida i det fjols?

Der gik lidt tid før jeg forstod meningen med EkstraBladets spiseseddel i dag. Ariel Sharon ligger for døden (eller også nåede lægerne lige akkurat at redde ham), det har været endnu en blodig weekend i Irak, Rusland lukkede og åbnede for gasrørene i sidste uge… Men Ida… Det må være dansk. Er det mon Abdul Wahid Petersens kone? Moses Hansens? Måske har det noget at gøre med den makabre voldtægtssag, som B.T. omtaler på sin løbeseddel? En morddømt rockers elskerinde?!

Men nej. Og jeg undrer mig: Gad vide om de på Ekstra Bladets redaktion sad og lykønskede hinanden med dette årtis mest på en og samme tid hjertegribende og relevante spiseseddel – med den karakteristiske overstørrelse typografi:

“Hva’ ser Ida i det fjols”?

Ekstra Bladets ‘nyhed’ er en omtale af et TV-program. Af Krøniken. Et stykke fiktion. På spisesedlen… Dét medie, som skal få folk til at tænke “… hmm… jeg må vist hellere købe Ekstra Bladet i dag”…

Jeg ku’ godt tænke mig at se Ekstra Bladets salgstal for i dag… For hvis det virker (Krønikens eventuelle kvaliteter upåagtet) er den gennemsnitlige dansker simpelthen bare dummere end jeg tør tro…

Slyck News – P2P Wrap-up for 2005

Hvad skete der i p2p/fildelings-verdenen i 2005? Denne mærkelige verden af pirater, idealister, opportunister, gratister, røvere og soldater… Mange kendte Napster, mange kender Kazaa, Limewire, eDonkey og Bittorrent. Cirka lige så mange kender Antipiratgruppen – og de fleste foragter dem for deres metoder og klapjagt på især “den lille” fildeler… En (del) færre kender Piratgruppen.org…Men hvad skete der egentlig på den internationale fildelingsscene i 2005? Hvilke sites blev lagt ned, hvilke blev truede til det? Hvem blev tvunget? I hvilke lande blev hvor mange anklaget for ulovlig fildeling? Hvilke programmer findes stadig, hvilke opstod, hvilke døde en stille eller larmende død? På slyck.com er der en glimrende opsamling på 2005: P2P Wrap-up for 2005 (samme sted er forøvrigt en glimrende kilde til løbende nyt om denne specifikke del af internettet).

Godt nytår!

🙂 Jesper

Vid det er en ære, Dannebrog at bære…

Og står det til Dansk Folkeparti skal det nu være forbudt at brænde det danske flag af [dødt link: Politiken]. Peter Skaarup fremhæver, at det allerede er forbudt at brænde udenlandske flag af…
Hvilket fik mig til at lave en lille søgning på Retsinfo. Og af straffeloven fremgår det ganske rigtigt, at det er forbudt at “skænde fremmede magters flag:

§ 110 e. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.

Det amerikanske flagSå vidt så godt… Hvad der til gengæld også er gældende lov er bekendtgørelse nr 103 af 10/04/1915: “Bekendtgørelse om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag.”. Heraf fremgår det, at det for alle andre end “Fremmede Staters Gesandter, Konsuler og Vicekonsuler” forbydes “under aaben Himmel, samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte Krifsførende [sic] Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade.”… Så ned med de amerikanske, russiske, israelske, syriske, koreanske, britiske (fortsæt ad nauseam) flag med det vuns! (Og hvem ved – måske er en webside også et “offentligt tilgængeligt Lokale”, og måske er offentliggørelsen af det amerikanske flag hér en forbrydelse??? 😉 )

Se også artikel på modkraft.dk [dødt link].

Foto: Arash Behshadpoor

God jul og godt nytår!

God Jul och Gott Nytt År!
God Jul og Godt Nytt År!
Juullimi ukiortaassamilu pilluarit!
Gledlig jól og gott nyttar!
Frohe Weihnachten und ein glückliches neues Jahr!
Joyeux Noël et Bonne Année!
Merry Christmas and a Happy New Year!
Feliz Navidad y Próspero Año Nuevo!
Buon Natale e felice Anno Nuovo!
Feliz Natal e Próspero Ano Novo!
Prettige Kerstdagen en een Gelukkig Nieuwjaar!
Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta!
Gleðileg jól og farsælt komandi ár!
Wesolych Swiat Bozego Narodzenia i Szczesliwego Nowego Roku!
Iyi Bayramlar ve Iyi senelar!
Kellemes karácsonyi ünnepeket és boldog újévet!
Veselé Vánoce a štastný Nový rok!
ПоздравлÑ?ем ВаÑ? Ñ? праздником РождеÑ?тва и Ð?ового Года!!
god jul på arabisk (håber jeg ;) )
god jul og godt nytår (på japansk, håber jeg ;) )
god jul og godt nytår på kinesisk (håber jeg ;) )