WPMU 1.3 på dansk

Jeg har – qua mit arbejde med blogmaster på Københavns Universitets blogportalblogs.ku.dk – oversat WordPress Multiuser (WPMU) 1.3.

Det er første udkast (men dog godt nok til at være i brug) – og andre er meget velkomne til at hente filerne, rette hist og pist og komme med kommentarer og forslag til rettelser etc. – især hvis I gør de endnu mere korrekt oversatte dokumenter tilgængelige for mig og de andre brugere af WPMU.

Oversættelsesfiler:

WPMU 1.3.3
da_DK.mo til wpmu 1.3.3
da_DK.po til wpmu 1.3.3

WPMU 1.3
da_DK.po
da_dk.mo

Opdateres…

Softwaren, denne side kører på (WordPress) bliver opdateret nu… Ting kan være lidt mærkelige de næste par timer… og hjem ved – når jeg er færdig ser siden måske også anderledes ud 😉

[update 15:58]
Alt ser ud til at være gået efter planen. Alle essentielle plugins er genaktiveret (nogle endda også opdateret), mit gamle tema ser ud til at kunne holde lidt endnu (indtil jeg får taget mig sammen til at finde et nyt, skrue lidt på det og aktivere det), og alt ser ud til at fungere som det skal. Impressive 🙂

Opdatering af WordPress

Jeg er kommet frygteligt bagud med opdateringen af min WordPress – og det går jo virkelig ikke, så med hjælp fra plugin’et Upgrade Preflight Check er jeg nu gået i gang med at rydde op i mine plugins. Mange slettes og nogle opdateres – og om en dag eller to regner jeg med at kunne opdatere WordPress til den nyeste version.

…Alt dette blot for at fortælle, at der kan være tidspunkter i løbet af de kommende dage, hvor min blog ser underlig ud, fungerer mærkeligt – eller slet ikke reagerer… 🙂

Skriveblokering?

Jeg har ikke skrevet noget i snart halvandet uge. Jeg beklager. Men til hverdag er jeg travlt optaget af at få en WordPress Mu blog-portal op at køre på mit arbejde på Københavns Universitet (se forsiden af den på blogs.ku.dk) – og når jeg kommer hjem efter at have rodet med andre folks blogs og WordPress en hel dag kan jeg simpelthen ikke mønstre lysten til at sætte mig foran min egen og få det gjort…

Skal nok prøve at komme efter det – i mellemtiden er I velkomne til at kigge forbi min support-blog på blogs.ku.dk.

Upassende kommentarer og uheldige sammenfald…

En af udfordringerne ved at have en blog er, at man engang i mellem bliver nødt til at censurere de kommentarer, der bliver sendt til en. Nogen gange er man i tvivl – fx når “Bonghoved” spørger om “joint, bong, gulvspand“. De fleste får dog lov at passere. En gang i mellem er der dog nogen, som bliver bortcensureret. Således også som for nogen tid siden, hvor “Gerry” skrev, at “Jeg syntes at vi skulle dræbe dronningen“. Det var alligevel over grænsen. Men som det fremgår af billedet her, spillede WordPress’ advarsel (“Er du sikker på, at du vil gøre det?”) ganske uheldigt sammen med kommentarens spørgsmål: upassende kommentar

Statsministeren blogger

Et nyt initiativ fra vores Statsminister: Anders Fogh har startet en blog. Det bliver spændende at se om han kan holde dampen oppe – og finde en form der både passer til blog-mediet og samtidig tilgodeser den særlige situation en politisk magthaver er i.

– og så bruger han WordPress… det er gemt i kildekoden, men godt at se Statsministeren bruge Open Source-software 😉

hattetip

NoNoFollow. Do Follow

Engang – før Akismet – var kommentarspam et problem. En af de forsøgte løsninger var at tilføje attributten “rel=nofollow” til alle links i kommentarerne. Attributten betyder, at søgemaskiner (Google, Clusty, MS Live etc) ikke følger linket – og at det linkede websted hverken får trafik eller ‘pagerank’-værdi.

Fra og med i dag er “rel=”nofollow” afskaffet på denne blog. Akismet frasorterer effektivt 99% af al spam – og resten sletter jeg manuelt. Der er derfor ingen grund til ikke at ‘belønne’ dem der kommenterer på bloggen med links tilbage til deres respektive websteder.

Jeg bruger et WordPress plugindofollow – fra Semiologic – men der er mange andre måder at få din blog til at sprede kærligheden: plugin-liste

Lære mere her, her, her, her, her.

Uni på nettet

KUAKøbenhavns Universitet er – i følge en undersøgelse blandt de studerende – især kendetegnet ved tre værdier:

  1. Tradition
  2. Kvalitet og
  3. Internationalitet

De to første vækker genklang hos mig – men den tredje..? Er Københavns Universitet virkelig så internationalt orienteret? Nåmen; i disse dage sker der i hvert fald ting og sager på internettet, som på hver deres måde forsøger at gøre op med den negative klang af “tradition” (gammeldags, traditionsbunden, forstenet):
Det første eksempel er, at vores rektorat er begyndt at blogge (!). De første par indlæg lover sådan set meget godt – det i skrivende stund seneste indlæg rammer ‘corporate blog-stilen’ meget godt og lægger sig lige i mellem de småtrivielle dagligdags observationer en privat blogger kan tillade sig og de officielle udmeldinger om politikker, strategier og trufne beslutninger, som en virksomheds kommunikation oftest består af.
For det andet bliver der – fra min arbejdsplads – lagt mere og mere information offentligt tilgængeligt på nettet. Fra nye (!) nyheder over dekanens nys afholdte tiltrædelsestale til et dialogsite om byggeriet af det nye Søndre Campus (jeg håber så bare, at det faktum, at vores server er ved at bryde sammen under den stadigt stigende mængde besøgende, vidner mere om fantastisk succes end om dårlig hardware og dårligt kodet software 😉 ).
For det tredje – og sidste i denne omgang – kan man fra i dag læse et interview med KU’s Kommunikationschef Jasper Steen Winkel, hvor han blandt andet giver sin vurdering af “de vigtigste trends i den offentlige kommunikation lige nu”:

Sociale medier såsom blogs er en vigtig trend. De åbner uanede muligheder for videndeling og forskningsformidling. Det mærker vi i universitets verden ved eksplosionen af fagspecifikke blogs, hvor forskerne kan føre dagbog over deres forskning og dele deres nyerhvervede viden med fagfæller. Vi er endnu ikke rigtig kommet med på blog-bølgen her i Danmark, men både Harvard og Stanford tilbyder blogs med stor succes. Og KU er på vej med et stort initiativ.

Nok om det. Dagen er aftaget med 4 timer og 6 minutter – og jeg skal lige nå at skrive en halv eller en hel side mere til det haltende speciale…