Ungdomshuset – og mediernes ansvar

Lisbeth Knudsen fortsætter med at skrive ualmindeligt interessante indlæg i sin (stadigt ganske nyslåede) blog. Sobert og velovervejet, men båret af indlevelse og indignation. Senest i indlægget Brand i gaderne i bedste sendetid, hvor Lisbeth Knudsen reflekterer over mediernes rolle før, under og efter rydningen af Jagtvej 69 og de deraf følgende uroligheder.

En håndfuld citater (de står langt stærkere i det samlede indlæg. Læs det her):

“…medierne har til opgave at dække troværdigt og så objektivt som muligt, hvad der sker. Vi blander os ikke i, hvorfor det sker. Men så enkel er virkeligheden ikke længere, for medierne er en del af spillet.”

“Medierne har et ansvar for at holde proportioner og ikke medvirke til iscenesættelse af vold og hærværk. Det er en vanvittig svær balancegang. De danske medier levede ikke op til den balancegang i denne omgang.”

“Medierne har holdt mikrofonen for ukritisk både for de unge og for politiets dygtige kommunikationsstrateger. Hvad er det – vurderet kritisk og helt i dybden – at Ungdomshuset egentlig har haft af betydning?”

“De gamle medier – aviser, tv og radio – har mistet kontakten til de unge. De taler om de unge men ikke med de unge, og har intet brugbart kildenet blandt de unge.”

Hvorfor jeg ikke har en K-profil…

Kommunikationsforum er et interessant sted på nettet. Det er et sted, hvor kommunikationsbranchen fejrer sig selv og sin betydning – og et sted, hvor tænkende kommunikatørerer med skarpe penne dissekerer tidens trends – fra Branding-bølgen over Lean-bevægelsen til netværks-websites (og kommunikationsforum selv: K-profiler: Et nedre lavpunkt er nået).

K-profiler er Kommunikationsforums eget forsøg på at hoppe på netværksbølgen. Og et overmåde tydeligt tegn på et andet karakteristika for sitet: Det er et godt sted at holde øje med, hvad der er ved at blive mainstream. Det er ikke cutting edge. Det er ikke det nyeste og mest spændende. Men det er ved at blive kommercielt interessant i Danmark – og hvis små tyve tusind kommunikatører snakker om det med sig selv kan du godt regne med, at god del af samtalen vil ‘flyde over’ og blive til artikler, kommunikationsstrategier, blogindlæg og lignende i mainstream-medier og kommercielle foretagender.

Og da jeg første gang læste om initiativet var jeg da også lige ved at tilmelde mig. Men jeg kom kun til tilmeldingsblanketten, og så blev jeg så træt. Og så læste jeg lidt blogs i stedet for. Jeg vidste det ikke selv, men det var det tidspunkt, at jeg blev ramt af Social networking fatigue:

social networking fatigue
n. Mental exhaustion and stress caused by creating and maintaining an excessive number of accounts on social networking sites. Also: social network fatigue.

5.000 spamkommentarer…

Det er 4.000 siden 3. november. Det er rundt regnet 40 stykker om dagen siden dag. Gud ske tak og lov for Akismet!

Og spam nr. 5.000? Hvad skulle sælges? Er faktisk ikke helt sikker, i et forgæves forsøg på at snyde spamfiltret er der er masser af fyldord og stavefejl i – men det ser ud som endnu et forsøg på at lokke husarerne:

Real or fake boob test the opqu qiptia vbxm on the fqnkkgx? Girl on guy, but spd a wlh… Free sex hot car sex rnmfjnx – the ipiibbv at the xdjjcv. A hysixj, somiwzy; asian lesbian whores sumngg. For is free hot lesbian action, that a opqjvm on rixu!

“Girl on Guy…” fair enough. Men “spd a wlh”? Det er alligevel for kinky for mig 😉

Hvem er du?

Blogtjek
På siden valgkamp2005/profil – og i de knap 200 indlæg her på min blog – kan du efterhånden læse en hel del om, hvem jeg er.

Men hvem er du? Gå til spørgeskema.

Det tager kun 2 minutter – og vil være med til at give et samlet billede af, hvem der læser de danske weblogs. Så brug to minutter – når resultatet kommer skal jeg nok bringe det – her på bloggen, naturligvis 😉

(læs mere om undersøgelsen på blogtjek.blogforum.dk)

web 2.0 i klasseværelserne

Som det fremgår af et nyligt indlæg på bloggen read/writeweb kommer der i øjeblikket flere og flere ‘web 2.0’-agtige værktøjer, specifikt rettet mod elever, lærere og uddannelsessystemet generelt. Pt. er det (selvfølgelig) mest rettet mod det amerikansk-talende marked, men hvis det bliver succesfuldt skal vi nok også se det i lokaliserede udgaver rettet mod danske uddannelser.

Selv hvis det ikke sker, så bruger flere og flere elever den nye (bredt rettede) teknologi – og flere og flere lærere prøver den af… Men hvad er det så? Via Ordpress (og andre) fandt jeg denne video, som udemærket forklarer de problemer/udfordringer vi står overfor (ca. 5 minutter) – problemer, som bibliotekerne i øvrigt også står overfor:

– Udover read/writeweb kan UtechTips anbefales som en glimrende ressource hvis man vil følge lidt med i hvad der sker i spændingsfeltet uddannelse/teknologi.

Tweak Firefox

Jeg skrev om Firefox for nogle dage siden – blandt andet om muligheden for at konfigurere Firefox ved de avancerede indstillinger man får adgang til på sidenabout:config.

Som så mange andre programmer har Firefox det nogen gange med at æde hukommelse… Især ved tunge ajax-drevne sider (som fx. Netvibes, som jeg bruger som startside) – det er såmænd ok, problemet er bare, at Firefox ikke er særlig glad for at ‘give slip’ på hukommelsen igen. Og det kan give problemer for hastigheden i såvel Firefox som på computeren generelt. Men det kan et af mine yndlings-tweak – config.trim.on.minimize – til en hvis grad løse:

  1. gå til about:config i din Firefox (der kommer en lang, farligt udseende liste frem 😉 )
  2. højreklik i browservinduet, og vælg “nyt->boolsk”
  3. I feltet “Skriv indstillingens navn” skriver du: “config.trim.on.minimize” (uden gåseøjnene)
  4. Efter at have trykket på retur får du mulighed får at vælge indstilling: TRUE eller FALSE. Vælg TRUE.
  5. Herefter fremgår indstillingen af listen i about:config (umiddelbart efter indtastning fremhæves linjen med fed tekst)

Når dette er gjort, rydder Firefox grundigt op i sit hukommelsesforbrug hver gang Firefox-vinduet minimeres.

Det er ikke en køn (læs: nem) løsning, men den virker – på et eller andet tidspunkt kommer der nok en opdatering af Firefox med en bedre, mere brugervenlig løsning på problemet – men indtil da… er dette tweak en bedre løsning end at skulle genstarte Firefox hver tredje-fjerde time 🙂

Sjov med Mozilla Firefox

Get FirefoxHvis man bruger Firefox – og (som jeg) er af typen, som godt kan lide at kradse lidt i overfladen af de programmer man bruger til daglig er siden “about:config” en sand guldbrube af muligheder for at tweake, dreje og rode i brugerfladen…

Men der er andre “about:”-sider. De fleste er udelukkende informative – som man jo måtte forvente sider, der starter med “about:” ville være… men med fare for at afsløre mig selv som noob må jeg sige, at siden “about:Mozilla” alligevel tager prisen – prøv det… Hvis du altså bruger Firefox 😉 … ellers må du nøjes med omtalen på Wikipedia.

Her er de about-kommandoer jeg kender til:

nogen, jeg har misset?

[update: det er ikke alle lænkerne der virker når man klikker på dem… Men copy/paste til adresselinjen – så går alt som det skal :)]

Dave Matthews Band – hørt, delt og købt

Dave Matthews Band har gennem mange år tilladt deres fans at optage lyden fra deres koncerter – og at dele disse optagelser med andre fans. Slyck rapporterer, at AntsMarching.org nu har oprettet et forum, hvor disse optagelser kan deles ved hjælp af Bittorrent (ligesom en del af BBC’s programmer bliver det inden længe).

Et glimrende eksempel på, hvordan man også kan imødegå ulovlig kopiering og fildeling – og hvordan deling af musik kan være med til at øge indtjeningen for kunstnere (uden en gratis downloadet bootleg-optagelse ville jeg aldrig have opdaget at der var noget der hed Dave Matthews Band, og jeg ville aldrig være blvet så begejstret for deres musik, at jeg havde købt samtlige studiealbums og op til flere officielle koncertoptagelser. Og jeg ville aldrig have købt billetter til Dave Matthews-koncerten i Vega 14. marts – og nøj hvor jeg glæder mig!

– i samme boldgade: CC-blog rapporterer, at den nye film Children of Men – som i øvrigt er klart anbefalelsesværdig – benytter en lydbid fra Freesound – licenseret under Creative Commons-licensen “Sampling+“.

+2 til the good guys 😉