…hvad er det dog, de gør ved vores sø?
Prøv det ikke derhjemme. I det hele taget: Lad være med at prøve det overhovedet. Dåårlig ide! (først set hos ZeFrank).
Det, som ikke hører til andre kategorier
…hvad er det dog, de gør ved vores sø?
Prøv det ikke derhjemme. I det hele taget: Lad være med at prøve det overhovedet. Dåårlig ide! (først set hos ZeFrank).
Utroligt, jeg ikke har fundet ham her før. Et site fyldt med morsomme, mærkeligt skræmmende (Salad Fingers Episode 2) og deprimerende rammende (Scribbler) animationer. Hvis ikke jeg tager meget fejl tror jeg, at jeg vil komme til at bruge en del timer på at komme up to date med fat-pie.com 🙂
Det er sådan set ikke min plads at fortælle om. Så der kommer ingen detaljer her på bloggen. Men kræft er en forbandet sygdom – især når den rammer i ens nærmeste familie. Den kommer altid ubelejligligt og er pisse skræmmende. Og selvom det værste synes at være overstået nu, så kommer sygdommen og dens følgevirkninger til at følge den ramte og familien i mange år fremover (Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg i øjeblikket bare taknemmelig for, at operationen gik godt og at alting tyder på, at de “mange år fremover” faktisk vil være der!).
Hvis man bruger Firefox – og (som jeg) er af typen, som godt kan lide at kradse lidt i overfladen af de programmer man bruger til daglig er siden “about:config” en sand guldbrube af muligheder for at tweake, dreje og rode i brugerfladen…
Men der er andre “about:”-sider. De fleste er udelukkende informative – som man jo måtte forvente sider, der starter med “about:” ville være… men med fare for at afsløre mig selv som noob må jeg sige, at siden “about:Mozilla” alligevel tager prisen – prøv det… Hvis du altså bruger Firefox 😉 … ellers må du nøjes med omtalen på Wikipedia.
Her er de about-kommandoer jeg kender til:
nogen, jeg har misset?
[update: det er ikke alle lænkerne der virker når man klikker på dem… Men copy/paste til adresselinjen – så går alt som det skal :)]
Normalt skal man nok være lidt nørdet for at synes, at typografi er sexet… Men nogle fyre fra det engelske reklamebureau taylor lane har bragt kombinationen “sex og nørderi” til nye højder med deres kalender med typografiske pin-ups:

Miss Century Schoolbook
Som antydet af hendes navn navn bruger Miss Century Schoolbook meget tid med studerende. Du kan se den velbyggede skønhed i klasseværelser overalt og i universitetsbiblioteker overalt i verden. Hun er ikke seriøs individualist, og efter sigende en strengt disciplinerende med hendes stærke seriffer og kraftige streger. Men hun, kurvet og åben som hun er, er også den rette til at lære dig om glæden ved at være mellem arkene i en god bog (Se de andre 11 pin-up’er på epica awards).
– og jeg vil ikke høre noget brok: Det er jo bare bogstaver – og når morten kan undskylde en plastikkavalergang med en henvisning til en knyttet næve i billedet, så … 😉
Når nu jeg selv synes, at de væsentligste indlæg her på min blog er de politiske, så er det ikke nødvendigvis rart at se på top-10 listen over året mest læste indlæg. Et semi-sarkastisk indlæg om Arto.dk er den klare topscorer, et undrende indlæg om teposefoldning er på andenpladsen og den personlige kommentar på firemånedersdagen (!) for mit rygestop er nr. 3.
1. wtf? Hvad laver Arto.dk i min … (1269 sidevisninger)
2. Teposefoldning? (356 sidevisninger)
3. Rygning (264 sidevisninger)
4. Dybe links er atter lovlige (205 sidevisninger)
5. Danske kort og Google Earth (166 sidevisninger)
6. Farvel RUC? (161 sidevisninger)
7. Poesi for nørder… (154 sidevisninger)
8. FairSite.dk – Hold jer fra dem… (139 sidevisninger)
9. Muhammedtegninger og jesussandaler (111 sidevisninger)
10. God jul og godt nytår! (104 sidevisninger)
10. Landsretten: Ungdomshuset skal ryddes (104 sidevisninger)
Alle 183 indlæg på bloggen er blevet vist mindst én gang i løbet af året, der er blevet skrevet i alt 110 kommentarer til indlæg, og på et lille halvt års tid har jeg slettet 2085 spam-kommentarer…
I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår – vi ses i 2007!
Til ungerne i Ungeren og til de betjente der holder øje med dem. Til samvittighedsfanger og ulovligt tilbageholdte overalt i verden. Til asiater, lige nu fanget i endnu et klimahelvede. Til alle de irakere som endnu ikke er slået ihjel som følge af vores krig i deres land. Til alle der slås for retten til at ytre sig. Til palæstinenserne, som igennem endnu et år er blevet trådt endnu mere under fode af den israelske besættelse. Til libaneserne, som stadig er i gang med oprydningen efter Israels angreb i sommers. Til alle de israelere, som ønsker at leve i fred med deres naboer, og som ikke misbruger holocaust som undskyldning for at undertrykke andre. Til amerikanerne, som må leve med deres præsident i et par år endnu. Til de hjemløse i Danmark. Til alle danskere som pga. kontanthjælpsloftet bliver endnu mere fattige og marginaliserede end de var i forvejen. Til børnene på landets kræftafdelinger. Til ateister, kristne, muslimer, buddhister, hinduer, sikh’er. Til de homoseksuelle i Iran og bibelbæltet i USA. Til demokrater i Cuba. Til min familie, mine venner og alle andre:
God jul og godt nytår!
God Jul och Gott Nytt Ã
r!
God Jul og Godt Nytt Ã
r!
Juullimi ukiortaassamilu pilluarit!
Gledlig jól og gott nyttar!
Frohe Weihnachten und ein glückliches neues Jahr!
Joyeux Noël et Bonne Année!
Merry Christmas and a Happy New Year!
Feliz Navidad y Próspero Año Nuevo!
Buon Natale e felice Anno Nuovo!
Feliz Natal e Próspero Ano Novo!
Prettige Kerstdagen en een Gelukkig Nieuwjaar!
Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta!
Gleðileg jól og farsælt komandi ár!
Wesolych Swiat Bozego Narodzenia i Szczesliwego Nowego Roku!
Iyi Bayramlar ve Iyi senelar!
Kellemes karácsonyi ünnepeket és boldog újévet!
Veselé Vánoce a štastný Nový rok!
ÐоздÑавлÑ?ем ÐаÑ? Ñ? пÑаздником РождеÑ?Ñва и Ð?ового Ðода!!



Blogbot.dk har gennemgået en forandring til det klart bedre de seneste par uger. Blandt nyskabelserne er tematiserede oversigter over weblogs. politik.blogbot.dk samler fx alle danske weblogs om politik – mens Nordisk Rød samler venstredrejede blogs fra hele Norden. Take a peak!
Barfoed går af som minister. Ikke nogen større overraskelse. Men det bliver spændende at se hvordan den tilbageværende regering tackler Dansk Folkepartis hykleri…
Sidst (og mindst) har rubrikannoncøren fra Absurdia (eller Psykedelistan) endnu en annonce i Information i dag – endnu mærkeligere end de forrige:
Mobning, pædofil, prostitution, røverier, druk og vold i det hele taget kan meget nemt fjernes fra skoler og samfund. Det er præsteskabet der har skylden, de er ultimative voldelige i kedsomhedens hus hvor livet er en jammer dal. Kulturen er bund-rådden og fordrukken og hviler på ler der lugter af lort – også fordi den slår ihjel – regneark og kaos – kulturpolitur der falder af. Politik og prostitution er ikke håndværk – de producerer fattigdom og ingen ting og især impotent grise hyl i luften faque, dovenskab. Henv. til interesserede for forandring. xx xx xx xx – xx xx xx xx
Alle fejl er fra originalen… Og hvad han mener denne gang er mig endnu mere uklart end før… Det er lige før han begynder at være skræmmende!
Min yndlings-rubrikannoncør i Information slog til igen i går. Denne gang er han ikke ude efter en eller flere kvinder at købe hus og begå skattesnyd med. Denne gang er ambitionerne dog nogen helt andre: at afskaffe Big Brother og … tjaah… at forhindre at børn bliver ødelagt?
Sådan afskaffer du Big brother. Sådan afskaffer du formynderiet, så du ikke ender som en spørge Jørgen hele livet, så taber du min ven. Henv. xxxxxxxx – xxxxxxxx.
Straf, skæld ud og skyld er en direkte hindring for lærerig på alle skole i Danmark incl. højere anstalter – den sorte skole. Vi er nummer sjok i verden. Alle børn ødelægges i danmark – big brother er her altid, derfor børnenes protest. Skolen er ikke for livet med (sic!) for mareridtet. Børnene slås ihjel hver dag i danmark og staten er ligeglad. Lærerne er tyranner og sætter børn i gabetok for deres egen karriere. Børnene tromles ned og kasseres i tonsvis og forældrene er aldrig hjemme. Ligegladheden begraves i sladder og druk og ikke at høre efter. Det kan løses så børnene kan få en barndom. Henv. xxxxxxxx – xxxxxxxx
Københavns Universitet fusionerer – og det er sikkert meget godt alt sammen. To nye fakulteter: Et farmaceutisk fakultet, som naturligt nok kommer til at hedde “Det Farmaceutiske Fakultet” (tidligere Det Farmaceutiske Universitet). Og så er der KVL. Før fusionen var det fulde navn ikke ligefrem mundret: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Men dog bedre end det danske navn de får nu:
Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (sic!)
Den engelske navn er Faculty of Life Science. Gæt selv, hvilket navn de fandt på først – og hvilket der vil blive brugt i daglig tale.