En kort update her på bloggen. Jeg har fået nyt job og er 1. februar startet som direktør i Anette Sand ApS.
Udover drift og administration skal jeg blandt andet arbejde med opdatering af vores hjemmesider, implementering af en e-shop og udvikling af vores kursuskatalog med e-læringskoncepter – indhold såvel som form. Se mere om virksomheden:
Vel ankommet til Kampala sidder jeg lige nu på verandaen i MS Ugandas guesthouse. Det er den 3. december, og for mindre end 24 timer siden forlod jeg et koldt, regnvådt København. Første indtryk af Kampala – som blot er på baggrund af en køretur i gennem byen fra lufthavnen til MS-Uganda’s compund – er varmt, fugtigt og med et gevaldigt mylder af mennesker, boda-bodaer (knallerttaxier), biler, minibusser, cykler etc. etc.
Velkomsten har indtil videre været meget … man kunne kalde det ‘selvhjulpen’ ;). Jeg blev hentet i lufthavnen af Milton (end af de ansatte på MS-Ugandas landekontor), og har fået et vred papirer og en nøgle til mit værelse i gæstehuset. That’s it. Om en time er der frokost med de øvrige ansatte – og derefter er jeg på egen hånd igen indtil i morgen, hvor en – på papiret, i hvert fald – intensiv introduktion begynder.
Det er lidt mærkeligt at sidde her – selvom jeg er 6.500 km fra København er der så meget af mig, som stadig er i København… Jeg er vældigt spændt på at finde ud af ‘alting’, men er altså på en anden side endnu ikke helt færdig med at forlade København, hele mit liv og alle de mennesker som er så vigtige for mig.
Jeg opdaterer her, på uganda.laugesen.org og på twitter.com/laugesen.
(update: og de mest interessant af mine billeder kan ses på flickr.com/photos/jlaugesen/tags/uganda/)
Loggede på .ku i dag… og gæt hvad jeg fandt i min eksamensoversigt:
Bestået 2-årig kandidatuddannelse i Pædagogik
Bevis 9.9.200808/2008
Bestået
wooooooot. Meget mere er der vist ikke at sige til det 😉
Jeg er i Vilnius – mest for at deltage som oplægsholder på seminaret “Communication Challenges for Universities in the age og high-tech” arrangeret af det litauiske rektorkollegium. Det er først i morgen – hvor jeg skal prøve at være ‘eksperten’ i sessionen “Using Social Media to Communicate – opportunities and challenges” og en efterfølgende workshop om samme emne.
Men altså: Det er først i morgen. Her til aften gik jeg mig en tur i støvregnen i Vilnius’ gamle bydel. Indtil videre ser den ud som en meget smuk by. Glæder mig til at se den i dagslys.
Hotelværelset, derimod… Det kunne være hvor som helst:
Det er rent, venligt, kedeligt og lugter lidt at opløsningsmiddel… 😉 Men udsigten kan jeg ikke klage over:
Hvis jeg ikke tager meget fejl er det Church of St. Anne til venstre og Church of St. Francis and St. Bernadino lige bagved.
En gang – helst ikke om alt for lang tid – vil jeg kunne kigge på denne stribe og mindes dengang også jeg var studieramt i jule-‘ferien’.
Det bliver ikke i denne jul – de sidste krampetrækninger i specialeskrivningen mangler at falde til ro – et afsnit er slettet, et par nye skal skrives og der er – åhjo – også et par andre afsnit eller tre som kræver seriøs gennemskrivning før det kan afleveres… Men jeg kommer tættere og tættere på. Og nu, hvor der er indgået specialekontrakt (*uuuuh!*) har jeg også endelig en hård deadline: 1. juni 2008. Jeg satser stærkt på at være færdig op til flere måneder før – men hvis ikke jeg når den deadline får jeg smæk af studieadministrationen!
Så var jeg dæleme ude og flyve. Det var for fedt. En lillebitte grob115 med plads til to: Piloten Thue og så mig selv ved siden af. Vejret var noget ustadigt – mange byger, lavt skydække og en vind som man absolut kunne mærke i det lille fly engang i mellem… Men gosh, hvor var det fedt!
Sjælland er bare ikke særlig stor når man ser det hele oppefra – selv i den relativt lave højde af max 1500 vi måtte holde. Og sigtbarheden var i top – lige bortset fra når vi fløj gennem regn eller skyer, selvfølgelig…
Lige pludselig forstod jeg, hvorfor Thue har brugt alle de mange penge for at få lov til at gøre det!
Pics efter hoppet. Læs mere Jeg fløj
Kameraet i min nye telefon er til grin. Men motivet – min yndlingsniece Anna i Fælledparken i dag – er der ikke noget i vejen med:
Det er sådan set ikke min plads at fortælle om. Så der kommer ingen detaljer her på bloggen. Men kræft er en forbandet sygdom – især når den rammer i ens nærmeste familie. Den kommer altid ubelejligligt og er pisse skræmmende. Og selvom det værste synes at være overstået nu, så kommer sygdommen og dens følgevirkninger til at følge den ramte og familien i mange år fremover (Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg i øjeblikket bare taknemmelig for, at operationen gik godt og at alting tyder på, at de “mange år fremover” faktisk vil være der!).