En gang – helst ikke om alt for lang tid – vil jeg kunne kigge på denne stribe og mindes dengang også jeg var studieramt i jule-‘ferien’.
Det bliver ikke i denne jul – de sidste krampetrækninger i specialeskrivningen mangler at falde til ro – et afsnit er slettet, et par nye skal skrives og der er – åhjo – også et par andre afsnit eller tre som kræver seriøs gennemskrivning før det kan afleveres… Men jeg kommer tættere og tættere på. Og nu, hvor der er indgået specialekontrakt (*uuuuh!*) har jeg også endelig en hård deadline: 1. juni 2008. Jeg satser stærkt på at være færdig op til flere måneder før – men hvis ikke jeg når den deadline får jeg smæk af studieadministrationen!