Fildeling

Du browser i øjeblikket artikler tagget Fildeling.

Den svenske retssag mod The Pirate Bay er efter 10 dages retsmøder så godt som overstået. Og uanset hvad man ellers mener om websitet, projektet og folkene bag bliver det vældig interessant at se hvad dommeren kommer frem til.

Interesseret? Den bedste dækning af sagen – bedre end dækningen af nogen anden retssag jeg har set – har jeg fundet pÃ¥ Torrentfreak.com – under tagget #spectrical.

Og i øvrigt: Nu hvor ed fleste af de danske ISP’er er faldet til patten og deltager i censuren af internettet og blokerer for thepiratebay.org er det værd at minde om, at blokaden er farlig, latterlig og inderligt ligegyldig fordi den er sÃ¥ nem at omgÃ¥. Min ISP i gennem flere Ã¥r – Fullrate – følger trop, men støtter heldigvis op om at fÃ¥ prøvet afgørelsen for Højesteret.

mp3God nyhed fra Europa-Parlamentet: European Parliament Condemns Plans To Disconnect File-Sharers. I den anledning udtaler Christel Schaldemose sig til Politiken. Måske er hun blevet fejlciteret, måske har hun ladet sig inspirere af amerikanske spejdere:

For eksempel kunne man forestille sig et fag på skoleskemaet, der hedder piratkopiering«, siger socialdemokraten Christel Schaldemose, som sidder i parlamentets udvalg for kultur og uddannelse. (Politiken)

Men ideen er da meget sjov – jeg forestiller mig noget i retning af:

Signalement af faget Piratkopiering

Der undervises i piratkopiering pÃ¥ alle klassetrin (1. – 10. klasse).

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Værktøj og metoder
  • Kreativ sampling, piratkopiering og inspiration
  • Piratkopiering gennem tiden

I piratkopiering skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget piratkopiering, og når piratkopiering indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan

  • piratkopiere, sample og mangfoldiggøre værker sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om kopieringens betydning for kreative processer, skabelse af nye værker og andre former for udbytte
  • tilegne sig kundskaber om piratkopiering bÃ¥de før og efter Internettets opfindelse, om piratkopieringens metoder (fra eksempelvis plagiering af malerier, piratkopierede forbrugsvarer og digitale piratkopier af fx bøger, film og musik)
  • opnÃ¥ kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem original og kopi, om brugerens rettigheder og om hvordan værker kan stilles til rÃ¥dighed for videre kopiering gennem alternativer til den almindelige ophavsret
  • opleve og forstÃ¥, at piratkopiering, piratkopierne – og miljøerne hvor disse skabes – har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet samt samfundets intellektuelle og kulturelle udvikling.

(frit efter ‘Signalement af faget Dansk‘)

MÃ¥ske er det ikke helt hvad Christel Schaldemose forestiller sig – men det kunne da være et ret sjovt fag!

For godt et års tid siden fik ifpi held med at lokke fogedretten til at beordre tele2 til at lukke for deres kunders adgang til allofmp3.com (Censurér internettet!, tele2 lægger sig ned og Censuren af allofmp3.com).

Dengang som nu er der tale om, at en dansk fogedret foregriber udfaldet af en retshandling i udlandet. Dengang i Rusland – denne gang i Sverige. Og dengang som nu er der tale om et potentielt voldsomt indgreb i de danske Internet-brugeres frihed til at tilgÃ¥ information.

Selvfølgelig bliver der udvekslet filer via thepiratebay.org. Og indtil videre kan man selv forvisse sig om, at 99% af filerne er ophavsretsligt beskyttede værker, som deles. Og det må man ikke.

Men må man linke til dem? I en kommentar på Computerworld har Mikkel deMib Svendsen en glimrende pointe:

Men hvem har sÃ¥ flest “ulovlige filer” indekseret?
Her er der ingen tivl om at Google, Yahoo og MSn har langt de fleste “ulovlige filer” i deres meget store index. Og det er som sagt let at finde dem – meget lettere end antydet ovenfor. Man kan f.eks. bruge Google Custom Search.

SÃ¥dan en har jeg, bare lige for at demonstrere det, sat op sÃ¥ der kun søges i PB – flere sites kan sÃ¥ tilføjes efter lyst. Det er blot et eksempel:

Google coop-søgning

Den eneste logiske grund til at APG og IFPI ikke går efter Google er fordi de er nogle fucking tøsedrenge, der ikke tør at tage kampen op mod andre end dem der er mindre end dem selv.

…derudover er det – som det har været siden jeg optog mit første Melodi Grand Prix gennem fjernsynets mono-højtaler og jeg købte mit første bÃ¥nd med Commodore-64 spil gennem den blÃ¥ avis – en tabt kamp. Og som Seth Godin skriver i en opsang til musikindustrien: # 2. Kopibeskyttelse i en digital tid er en hÃ¥bløs drøm og # 5. En skræmt kunde er ikke en glad kunde. HvornÃ¥r mon de kære pladeselskaber ser den skrift pÃ¥ væggen, som alle andre har kunnet se i Ã¥revis? Internettet er i sin essens at dele. Og Internettet er kommet for at blive. Omfavn det – lad være med at prøve at true jeres kunder til at blive hængende i det samme gamle paradigme, som I selv sidder fast i.

Sidst – men ikke mindst – er det er en hÃ¥bløs kamp de kæmper. tele2 og resten af tele-industrien kan droppe thepiratebay.org fra deres navneservere… Det kan – og vil blive – omgÃ¥et. Nemt og simpelt, som beskrevet pÃ¥ fxAminas og Oles sæbekasse. Du kan ogsÃ¥ kigge forbi thejesperbay.org, hvor flere forskellige – nemme – metoder er beskrevet.

Læs mere om sagen mod thepiratebay.org her:

Scott AdamsDilberts ‘far’ – har begÃ¥et endnu et interessant indlæg om copyright. Adams’ indlæg er tankevækkende – især fordi han ikke forfalder til at grave sig ned i hverken den ene eller den anden af debattens grøfter. Fx har han flere gange meddelt, at han ikke har noget imod, at folk laver private kopier – til sig selv eller til andre. Men han fastholder, at copyrightovertrædelser ikke er en ‘forbrydelse uden offer’:

When you violate a copyright, you take something valuable from the copyright owner that he can’t get back. You take his right to control where his creation is viewed and how. It might be your opinion that the “free publicity� you provide outweighs the loss – and you might be right – but you’ve taken from the creator the right to make the publicity-versus-overexposure decision himself. That might not seem like a big deal to you, but it feels that way to the person who lost control of his art.

Jeg har virkelig svært ved at tage plade- og filmbranchens klynkeri over pÃ¥stÃ¥ede tabte indtægter seriøst. En diskussion med Adams’ udgangspunkt (kunsterens kontrol over sin kunst (sit produkt)) er langt mere interessant. Men det er et svært udgangspunkt for diskussion af et omrÃ¥de hvor alle andre end kunsteren er i centrum. TV, De multinationale pladelabels og filmstudier har – pÃ¥ godt og ondt – gjort musik og film til et konsumprodukt, som forbruges. Og som forbrugere forventer vi at fÃ¥ adgang til underholdningsprodukter nÃ¥r vi vil, hvordan vi vil og hvor vi vil. Og jeg bliver forrygende irriteret over, at jeg fx ikke kan se Comedy Central-programmer pÃ¥ Joost – eller købe det seneste afsnit af Heroes over iTunes. Hvis jeg vil se de programmer, som gøres tilgængelige for forbrugere i USA henvises jeg til youtube, torrents eller lignende distributionskanaler i den grÃ¥ og meget mørkegrÃ¥ zone. Eller til at vente hele og halve Ã¥r pÃ¥, at programmerne vises pÃ¥ danske kanaler.

Og for at gøre ondt værre er det ovenikøbet ofte sÃ¥dan, at den piratkopierede version er i bedre kvalitet end de versioner, som industrien stiller til rÃ¥dighed. Dels fordi opløsning/bitrate er bedre, dels fordi de officielle versioner (næsten) altid er forkrøblede udgaver (DRM-inficerede), som kun kan afspilles pÃ¥ udvalgte maskiner. Det startede med DVD’ernes ‘regionskoder’ (som enhver radioforhandler med respekt for sig selv i øvrigt hjælper dig med at omgÃ¥), gik helt galt med ‘kopisikringen’ af CD’er (som ofte betød, at den eneste mÃ¥de jeg kunne afspille CD’en i mit musikanlæg var ved at rippe cd’en pÃ¥ min pc og brænde en ny afspilbar kopi til) og er foreløbigt kulmineret med DRM, sÃ¥ du kun kan afspille din lovligt indkøbte musik eller film pÃ¥ udvalgte maskiner eller særligt udvalgt software.

EMI har lige meddelt, at de vil stille hele deres kæmpe musikalske repertoire til rÃ¥dighed for download i bedre kvalitet – og uden forkrøblende DRM:

“EMI Music today announced that it is launching new premium downloads for retail on a global basis, making all of its digital repertoire available at a much higher sound quality than existing downloads and free of digital rights management (DRM) restrictions.”

Det er det eneste rigtige at gøre, og jeg har for første gang lyst til at få mig en iTunes-konto, så jeg kan få fingre i al den gode musik (som for første gang helt lovligt vil kunne afspilles på min pc (uanset hvilket program jeg bruger), min telefon, min pda, min iPod og mit musikanlæg). Det vil jeg gerne betale for. Men ikke for musik, som dels er i elendig kvalitet, dels kun kan afspilles på en af platformene.

Scott Adams afslutter forøvrigt sin tirade med en underkendelse af et par af de almindelige undskyldninger/argumenter for fildeling:

You may now activate your cognitive dissonance and explain in the comments that every time you violate a copyright, the free publicity it generates for the artist is proof of your goodness. To make your argument extra powerful, note that you once knew a guy who bought an extra CD because of the 12,000 songs he took for free.

Det er en svær diskussion; jeg vil afslutte med at citere en af kommentarerne til Adams’ indlæg: When a large number of people begin to rationalize theft it means that the system is broken. – og sÃ¥ vil jeg i øvrigt gÃ¥ tilbage til at skrive pÃ¥ mit speciale…

« Ældre indlæg

Bad Behavior has blocked 434 access attempts in the last 7 days.