Irak – Jesper Laugesen

Bare rolig

Min søster har dette læserbrev om i dagens Politiken:

Bare rolig

Da jeg skulle forklare min knap 5-årige datter i korte vendinger hvorfor vi var på Rådhuspladsen og demonstrere for humanitær opholdstilladelse til de afviste mennesker, lød det omtrent sådan her:

“Der er nogle mennesker, der er kommet her til Danmark fordi det var farligt der hvor de boede før. Nu er der nogle af de mennesker der bestemmer her i landet, der synes de ikke må være her længere. Og ved at være her fortæller vi at vi synes de godt må blive her.”

Min datter var lige ved at begynde at græde og spurgte: “Hvorfor må vi ikke være her længere? Hvor skal vi så være?” Jeg kunne jo, som det selvfølgeligste, sige til hende: “Nej, nej, det er ikke OS, der ikke må være her! Bare rolig…Vi må godt blive her.”

Det siger sig selv hvorfor det efterfølgende klang sært uhyggeligt indeni. Tænk at være den forælder, der ikke kan give den besked til sit bange barn.

Lisbet Laugesen

Godt brølt!

Modstandsbevægelsen mod DFs besættelsesmagt — Modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt

Hyklerisk hysteri

Det er ikke altid, jeg er enig med Rune Engelbrecht. Men i sagen om Irak, frihedskamp og Enhedslistens holdning til invasionen og besættelsen af Irak kan jeg ikke være mere enig:

Det kan næppe være udtryk for andet end visse mediers og politikeres villighed til at stimulere den antimuslimske bølge, når man ligefrem gør en sensationalistisk historie ud Asmaa Abdol-Hamids udtalelser om, at irakisk kamp mod udenlandske tropper er en legitim modstandskamp mod en besættelsesmagt.

Sagen er nemlig den, at dette har været Enhedslistens officielle politik i fire år. Blot fordi det nu gentages af én bestemt folketingskandidat, som er forpligtet på partiets linje, afstedkommer det pludselig voldsom opstandelse i medierne og på Christiansborg.

En opstandelse, hvis omfang Enhedslisten ikke tilnærmelsesvist har været ude for tidligere pga. samme holdning – men som i Asmaa Abdol-Hamids tilfælde altså fører til et tordenvejr af forargelse og beskyldninger om »landsforræderi«. (i Landsforrædere og pressesvigt)

Men hvor irakere fører væbnet kamp mod de udenlandske tropper i landet, og hvor formålet er at drive besættelsestropperne ud af Irak, er der tale om en modstandskamp udkæmpet af en modstandsbevægelse. Så enkelt er det, om vi som danskere bryder os om det eller ej.

Derfor er det ikke i sig selv mere odiøst, når Enhedslistens Frank Aaen og Asmaa Abdol-Hamid støtter det, de kalder for en »legitim modstandskamp« i Irak, end da Lars Løkke Rasmussen støttede Mujahedin i Afghanistan – om end Aaen og Asmaa ikke er gået til Løkke Rasmussens yderligheder og ligefrem er draget til Irak for at lade sig fotografere med en AK47 i favnen. (i Asmaa Abdol-Hamid, Lars Løkke Rasmussen og besættelsen)

Se også billedet med Lars “AK47” Løkke Rasmussen og pressemeddelelsen fra Enhedslisten, som Onkel Henning henviser til.

og volden fortsætter

Det er mindre end et år siden helvede brød løs i Libanon og Palæstina. Og nu virker det som, at det hele er ved bryde ud i lys lue igen. Kampe i Libanon, borgerkrig i Irak og nye myrderier i Israel og Palæstina.

Tiden for fredsvagter er for længst forsvundet. Men hvad kan vi gøre i stedet for? Andet end naivt at håbe på fred – eller blot færre ofre?

Etiopien og Somalia…

Nogen gange (som i Afghanistan, Vestbredden/Israel, Irak, Libanon og Somalia) er det, der sker i Verden næsten for ondt, formålsløst og/eller håbløst til, at det er til at forholde sig til. Men så er det godt, at have folk som ZeFrank til at forklare det. I dagens videoblog formår han – på blot ca. tre minutter – at forklare og perspektivere den krig, USA (med Etiopen som proxy) i en uges tid har ført i Somalia: