Efter sigende har jeg nu et ubegrænset antal invitationer til Joost – som jeg skrev om for en måneds tid siden: Joost – fremtidens TV? – til rådighed. Vil du have en invite, så send fornavn, efternavn og email-adresse til mig.
Den tekniske kvalitet er i top – og selvom jeg endnu ikke har fundet DR’s programmer, så bliver indholdet også bedre og bedre. Der er stadig en overvægt af ligegyldige mtv og mtv-agtige programmer, men udbuddet bliver stadigt mere varieret.
Kan det passe? Ovre på New Media Trends skriver Jon Lund at den danske musikdistributør (?) MBO har tænkt sig at følge i EMI’s fodspor og tilbyde musik-downloads uden drm (digital rights management; forkrøblede filer, der besværliggør visse former for brug af filerne). Hvis det er rigtigt, er det endnu et skridt i den rigtige retning!
(Jeg har ikke læst om det andre steder, men jeg har også været svært bagude med alting i et par uger. Hvis der er nogen, der har et link til mere info, så post det endelig i kommentarsporet!)
M.I.A.‘s musik er sært fascinerende… men hvis det her er ungdommens æstetik… Så er jeg ved at blive for gammel:
PS: Billedet yder på ingen måde kakafonien af hoppende, dansende, blinkende, rystende grafikelementer retfærdighed… Klik og se selv efter!
(via)
Engang – før Akismet – var kommentarspam et problem. En af de forsøgte løsninger var at tilføje attributten “rel=nofollow” til alle links i kommentarerne. Attributten betyder, at søgemaskiner (Google, Clusty, MS Live etc) ikke følger linket – og at det linkede websted hverken får trafik eller ‘pagerank’-værdi.
Fra og med i dag er “rel=”nofollow” afskaffet på denne blog. Akismet frasorterer effektivt 99% af al spam – og resten sletter jeg manuelt. Der er derfor ingen grund til ikke at ‘belønne’ dem der kommenterer på bloggen med links tilbage til deres respektive websteder.
Jeg bruger et WordPress plugin – dofollow – fra Semiologic – men der er mange andre måder at få din blog til at sprede kærligheden: plugin-liste
Scott Adams – Dilberts ‘far’ – har begÃ¥et endnu et interessant indlæg om copyright. Adams’ indlæg er tankevækkende – især fordi han ikke forfalder til at grave sig ned i hverken den ene eller den anden af debattens grøfter. Fx har han flere gange meddelt, at han ikke har noget imod, at folk laver private kopier – til sig selv eller til andre. Men han fastholder, at copyrightovertrædelser ikke er en ‘forbrydelse uden offer’:
When you violate a copyright, you take something valuable from the copyright owner that he canât get back. You take his right to control where his creation is viewed and how. It might be your opinion that the âfree publicityâ? you provide outweighs the loss â and you might be right â but youâve taken from the creator the right to make the publicity-versus-overexposure decision himself. That might not seem like a big deal to you, but it feels that way to the person who lost control of his art.
Jeg har virkelig svært ved at tage plade- og filmbranchens klynkeri over pÃ¥stÃ¥ede tabte indtægter seriøst. En diskussion med Adams’ udgangspunkt (kunsterens kontrol over sin kunst (sit produkt)) er langt mere interessant. Men det er et svært udgangspunkt for diskussion af et omrÃ¥de hvor alle andre end kunsteren er i centrum. TV, De multinationale pladelabels og filmstudier har – pÃ¥ godt og ondt – gjort musik og film til et konsumprodukt, som forbruges. Og som forbrugere forventer vi at fÃ¥ adgang til underholdningsprodukter nÃ¥r vi vil, hvordan vi vil og hvor vi vil. Og jeg bliver forrygende irriteret over, at jeg fx ikke kan se Comedy Central-programmer pÃ¥ Joost – eller købe det seneste afsnit af Heroes over iTunes. Hvis jeg vil se de programmer, som gøres tilgængelige for forbrugere i USA henvises jeg til youtube, torrents eller lignende distributionskanaler i den grÃ¥ og meget mørkegrÃ¥ zone. Eller til at vente hele og halve Ã¥r pÃ¥, at programmerne vises pÃ¥ danske kanaler.
Og for at gøre ondt værre er det ovenikøbet ofte sÃ¥dan, at den piratkopierede version er i bedre kvalitet end de versioner, som industrien stiller til rÃ¥dighed. Dels fordi opløsning/bitrate er bedre, dels fordi de officielle versioner (næsten) altid er forkrøblede udgaver (DRM-inficerede), som kun kan afspilles pÃ¥ udvalgte maskiner. Det startede med DVD’ernes ‘regionskoder’ (som enhver radioforhandler med respekt for sig selv i øvrigt hjælper dig med at omgÃ¥), gik helt galt med ‘kopisikringen’ af CD’er (som ofte betød, at den eneste mÃ¥de jeg kunne afspille CD’en i mit musikanlæg var ved at rippe cd’en pÃ¥ min pc og brænde en ny afspilbar kopi til) og er foreløbigt kulmineret med DRM, sÃ¥ du kun kan afspille din lovligt indkøbte musik eller film pÃ¥ udvalgte maskiner eller særligt udvalgt software.
EMI har lige meddelt, at de vil stille hele deres kæmpe musikalske repertoire til rÃ¥dighed for download i bedre kvalitet – og uden forkrøblende DRM:
“EMI Music today announced that it is launching new premium downloads for retail on a global basis, making all of its digital repertoire available at a much higher sound quality than existing downloads and free of digital rights management (DRM) restrictions.”
Det er det eneste rigtige at gøre, og jeg har for første gang lyst til at få mig en iTunes-konto, så jeg kan få fingre i al den gode musik (som for første gang helt lovligt vil kunne afspilles på min pc (uanset hvilket program jeg bruger), min telefon, min pda, min iPod og mit musikanlæg). Det vil jeg gerne betale for. Men ikke for musik, som dels er i elendig kvalitet, dels kun kan afspilles på en af platformene.
Scott Adams afslutter forøvrigt sin tirade med en underkendelse af et par af de almindelige undskyldninger/argumenter for fildeling:
You may now activate your cognitive dissonance and explain in the comments that every time you violate a copyright, the free publicity it generates for the artist is proof of your goodness. To make your argument extra powerful, note that you once knew a guy who bought an extra CD because of the 12,000 songs he took for free.
Det er en svær diskussion; jeg vil afslutte med at citere en af kommentarerne til Adams’ indlæg: When a large number of people begin to rationalize theft it means that the system is broken. – og sÃ¥ vil jeg i øvrigt gÃ¥ tilbage til at skrive pÃ¥ mit speciale…
Jeg har – via Morten Frederiksen… jeg tror, det er ham… men det kunne også være denne Morten Frederiksen… Det er ikke sådan, når man kender flere med samme navn ;)…
Tilbage til emnet: Jeg fik mulighed for at afprøve Joost dengang det hed “The Venice Project” og var meget nyt og hemmeligt og spændende… Det er stadig nyt – og TV on-demand er stadig et spændende koncept. Men på min maskine (som trods alt kun er 1½ år gammel, med et nyere og ganske kraftigt grafikkort og en seriøs bredbåndsforbindelse (via Fullrate) er ydelsen i underkanten af acceptabelt. Det hakker lidt for ofte og lidt for meget – og når indholdet så ovenikøbet endnu ikke er af “det må jeg se”-karakter, så er det ikke et program, som jeg har åbent dagligt. Men det bliver bedre hele tiden – både teknikken og indholdet. Om det er fremtidens TV? Jeg er ikke overbevist endnu.
Den eneste måde at få lov at kigge med er ved at få en invitation fra en af dem, som allerede selv er blevet inviteret… Og i øjeblikket har jeg fem invitationer til overs. Læg en kommentar, hvis du vil have en af dem!
Twittervision: Forenet i kedsomhed. Twitter er månedens helt store fantastiske nyskabelse. Siger nogen. Jeg har haft mine tvivl. Og Twittervision (via) er ikke lige frem en lysende reklamesøjle:
“Jeg spiser en Snickers. Meget tilfredsstillende.”, Australien
“Jeg har lige set fjernsyn”, Texas
“Fest i aften?”, UK
Det er for pokker da ikke interessant. Det er ligegyldig baggrundsstøj. Så hold dog op!
AKA første – og forhåbentlig sidste – afsnit i min historie om at skifte til Fullrate:
Alt gik som det skulle. Cybercity lukkede for min forbindelse lørdag. Tele2 for min fastnet mandag morgen. Da jeg kom hjem sent mandag aften og koblede udstyret til, virkede alt som det skulle. Hastigheden var den, jeg betaler for (10 mb ned, 1024 kb op – wooot!). IP-telefonien fungerer uproblematisk med min gamle telefon. Indtil nu er den korte opsummering: Alt gik godt, alt er godt!
(at jeg så har for travlt til at få skrevet blog-indlæg om ting, der er tilnærmelsesvist interessant for andre end mig selv… Det er noget, jeg forhåbentlig får rådet bod på – snart!)