En ny slags spam har ramt min blog: danskere, som kommer med rare, men i bund og grund intetsigende kommentarer som “Sjovt læsning..” og “Dette er meget interessant læsning om eftermiddagen.” med links til mere eller mindre lødige kommercielle sites.
De kommer, fordi jeg engang for 3 års tid siden valgte ikke at sætte nofollow-attributten på links i kommentarer. Det betyder, at links i kommentarerne giver et (lille bitte) SEO-boost til det site, der linkes til. Noget som folk har fundet ud af hist og pist – og derfor sat mit site på lister over dofollow-blogs.
Jeg er da glad for kommentarerne, det er slet ikke det. Men jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg uden varsel sletter linket til kommentatorens hjemmeside hvis jeg vurderer, at kommentaren i bund og grund blot er et forsøg på at snylte lidt PageRank til et kommercielt site.
Jeg prøver at lære noget nyt. Og det er altså en proces jeg befinder mig rigtig godt i. Ukendt territorium, et par pejlemærker. Masser af research og dygtige mennesker i mit netværk der kan skubbe mig videre i rigtige retninger.
Regnskabsskolen skal tilbyde netbaseret undervisning. Noget af det er forholdsvis simpelt og handler bare om, at man skal kunne købe adgang til en video og andet selvstudie-materiale. Easy peasy. En beskyttet side i WordPress, og så kører vi.
Men vi vil gerne tilbyde mere. Hele forløb, med interaktive tests, individualiserede tidsplaner, mulighed for at chatte/skype med læreren, fora for længerevarende hold. Og så begynder vi altså at presse WordPress liige lovlig meget. Især når det begynder at være så mange hold/moduler/elementer, at vi også har brug for at systemet hjælper os med at have overblik over det hele. Enter: et learning management system. Men jeg har aldrig brugt et lms – endsige sat et op… Så jeg er lidt på bar bund. Lige nu kigger jeg på Moodle – blandt andet fordi Moodle integrerer op imod vores medlemsløsning aMember.
Og med det, endnu et område jeg kun har perifært kendskab til på forhånd: webshops. Jeg har brugt dem, javel. Og har masser af holdninger til dem. Men eftersom mit arbejde på web hidtil har været for Københavns Universitet, Socialistisk Folkeparti eller ganske privat, så har jeg ikke haft anledning til at sætte et system op. Her er systemet dog valgt, og det ‘eneste’ der mangler er at få strømlinet betalingsprocessen så det ligner noget fra 2010.
Men jer derude: Learning Management Systemer. Hvad skal man vælge? Hvad skal man holde sig fra? Vi leder ikke nødvendigvis efter det bedste. Men efter det nemmeste – for både admin, undervisere og elever (og så gør det ikke noget, hvis det er billigt ;)).
“Hvordan er det… kan man frit bruge alle fotos på Flickr, eller skal man spørge om lov?”
Det kommer an på hvordan billedet er licenseret. Som udgangspunkt må man ikke bruge billederne uden at spørge om lov. Men hvis de er licenseret med en passende Creatice Commons licens må du.
Dette billede af min niece er fx fuldt copyrightet (og du må derfor ikke gengive det (på tryk, på internettet eller nogen andre steder) uden min tilladelse).
Du kan se licensen for det enkelte billede under “Additional Information” – eller søge efter billeder du må bruge ved at starte her: http://www.flickr.com/creativecommons/ – her er også en kort beskrivelse af, hvad de forskellige Creative Commons ikoner betyder. Vil du vide mere kan Creative Commons Danmarks beskrivelse af CC-licenser anbefales.
Den svenske retssag mod The Pirate Bay er efter 10 dages retsmøder så godt som overstået. Og uanset hvad man ellers mener om websitet, projektet og folkene bag bliver det vældig interessant at se hvad dommeren kommer frem til.
Interesseret? Den bedste dækning af sagen – bedre end dækningen af nogen anden retssag jeg har set – har jeg fundet på Torrentfreak.com – under tagget #spectrical.
Og i øvrigt: Nu hvor ed fleste af de danske ISP’er er faldet til patten og deltager i censuren af internettet og blokerer for thepiratebay.org er det værd at minde om, at blokaden er farlig, latterlig og inderligt ligegyldig fordi den er så nem at omgå. Min ISP i gennem flere år – Fullrate – følger trop, men støtter heldigvis op om at få prøvet afgørelsen for Højesteret.
Carl Bildt beklagar att han inte kan förmedla sina intryck från sina möten och överläggningar i Beijing eftersom hans blogg inte förefaller att vara tillgänglig därifrån.
Jeg har vundet en kanin. Den hedder Rimfrost. Den snakker og lyser og er online – og er af racen Nabaztag:tag. Hvad den skal gøre godt for – andet end at stå i hjørnet og pludre og blinke har jeg ikke helt fundet ud af endnu… Men indtil videre får den lov til at bruge standby-strøm og læse nyheder op for mig.
Hvis du ejer en skal du være så hjertelig velkommen til at add’e mig – og/eller lægge en kommentar og fortælle om hvad du bruger din kanin til!
(Jeg vandt den ved Twestivallen i København i sidste uge – greit arrangement!)
Så mødes de virtuelle venner og bekendte i den virkelige verden – oven i købet i en god sags tjeneste. I aften mødes twittere til Copenhagen Twestival – og overskuddet går til rent drikkevand via Charity:Water
Hvis du ‘bare’ vil have temaet oversat skal du uploade “da_DK.mo” til sammen med temaet (i “/wp-content/themes/plaintxtBlog/”.
“.pot”-filen kan du bruge hvis du vil oversætte til et andet sprog. “.po”-filen, hvis du vil ændre noget i oversættelsen (skriv gerne en kommentar hvis du finder og/eller retter en fejl!).
Lørdag den 11. oktober mobiliseres der nu i en lang række storbyer i Europa, USA og Asien til en verdensomspændende aktionsdag under sloganet ”Freedom Not Fear”. Se filmen her og læs mere her: “Hvorfor holder vi en fest mod overvågning?“.
Skal vi acceptere overvågning af det offentlige rum? At vores data gemmes af statsmagten? At opgive basale rettigheder – som retten til privatliv og brevhemmeligheden?
Frygten for alting og enhver har overtaget store dele af den offentlige debat. Dansk Folkeparti lever af den. Selv SF er blevet smittet. Hvis vi lader frygten vinde ender vi uden privatliv, isolerede bag hver vores dobbeltlåste døre og pigtrådsomhegnede reservater hvorfra vi ængsteligt kan kigge ud på ‘de andre’.
Sig nej til frygten, luk friheden ud. Hvis du – som jeg – vil lægge en reklame for arrangementet på dit website kan du finde vejledning hos Prosa.
(og i øvrigt: Kudos til Prosa for at støtte op om kampagnen!)