Dansk spam

En ny slags spam har ramt min blog: danskere, som kommer med rare, men i bund og grund intetsigende kommentarer som “Sjovt læsning..” og “Dette er meget interessant læsning om eftermiddagen.” med links til mere eller mindre lødige kommercielle sites.

De kommer, fordi jeg engang for 3 års tid siden valgte ikke at sætte nofollow-attributten på links i kommentarer. Det betyder, at links i kommentarerne giver et (lille bitte) SEO-boost til det site, der linkes til. Noget som folk har fundet ud af hist og pist – og derfor sat mit site på lister over dofollow-blogs.

Jeg er da glad for kommentarerne, det er slet ikke det. Men jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg uden varsel sletter linket til kommentatorens hjemmeside hvis jeg vurderer, at kommentaren i bund og grund blot er et forsøg på at snylte lidt PageRank til et kommercielt site.

Så er det sagt.