Live blog fra SF's landsmøde 2006

SF-lidt skarpereI år – på SF’s landsmøde – har Balder Mørk Andersen og Morten Frederiksen og jeg arrangeret en live-blog.

Fra fredag den 5. til søndag den 7. maj vil vi sørge for, at SF’ere og andre interesserede kan følge slagets gang på SF’s landsmøde-blog – hvor programmet, gæsteskribenter, løbende foto-reportager m.m. også vil blive præsenteret.

1001 kopper kaffe…

Hvor tit ser du en hjemløs på din café? Hvor tit ser du overhovedet en hjemløs? I København er mindst 5.000 hjemløse. Med 1001kopkaffe vil vi gøre det muligt for DIG, at invitere en hjemløs ind i varmen. Betal for to næste gang du køber en kop kaffe på en café eller sms KAFFE til 1277, så er du også med til at sige værsgo.

…Kig ind forbi 1001kopkaffe.dk (www.tusindogen.com) og læs mere om ideen og hvordan du kan gøre en forskel. Du er meget velkommen til at kopiere og bruge den knap jeg har lavet til formålet: 1001kopkaffe. Hvis du vil linke til siden kan du bruge koden her nedenfor eller blot kopiere grafikken til din egen server og gøre med den hvad du vil ;):

<a href="http://www.tusindogen.com/">
<img src="http://laugesen.org/images/button-1001kopkaffe.png"
alt="1001kopkaffe" height="15px" width="80px" /></a>

– og husk så at købe den ekstra kop kaffe eller sende den sms!

Universiteternes 'væsentligt forbedrede' kontrakter

Helge Sander er … jeg har næsten lyst til at skrive noget grimt. Men lad mig i stedet blot citere et Ritzau-telegram fra i går:

“der [er] tale om væsentligt forbedrede kontrakter” siger videnskabsminister Helge Sander (V).
Han hæfter sig især ved, at der i kontrakterne er meget klart formulerede mål. Blandt disse er, at Aarhus Universitet vil øge ph.d.-optaget fra 240 nu til 500 i 2008.

Magen til detailstyring af universiterne er ikke set før i nyere tid… Politikens leder fra i dag beskriver det meget rammende:

Det er historisk ironi med grumme undertoner, at universiteterne har beholdt store dele af deres frihed selv under centralistisksindede socialdemokratiske regeringer. Nu indskrænkes den frihed med regeringens ucharmerende blanding af bondesnuhed og styring med rå pengemagt.
Vi skal vist være glade for, at elektriciteten blev opfundet, længe før der fandtes udviklingskontrakter.
Politiken

Jeg er ikke ked af at betale skat, men…

…Hvor er det dog rart at have fået lavet min selvangivelse og konstatere, at min fornemmelse var rigtig: Jeg har betalt for meget i løbet af 2005 og skal have lige godt 15.000 kr. tilbage! Så er der jo ikke andet tilbage end at beslutte sig for, om jeg skal være fornuftig og fx bruge dem til at høvle SU-gælden ned eller bruge dem til at financeriere holde lidt orlov til specialeskrivning. Eller om jeg skal lade ufornuften råde og bruge dem på sjov og gejl:

  • en ny mobiltelefon? (den gamle er faktisk lige til lossepladsen efterhånden – og Motorola’s RAZR V3 BLK – MotoNoir ser meget fristende ud
  • ferie? (man får jo næsten charterture til Mellemøsten smidt i nakken i øjeblikket… så der ville sikkert ovenikøbet være penge til overs 😉
  • ny computer? (det kan man jo altid bruge – min nuværende er jo mere end et år gammel allerede!)
  • ny laptop? (jeg har i snart lang tid brugt IBM/Lenovo’s X41 Tablet som overspringshandling – og laptops.dk har den til en pris så jeg næsten ikke skal smide noget oveni skattechecken… 😉

En anden mulighed er jo selvfølgelig at bruge (nogen af) pengene på et godt formål (fx Dansk Flygtningerhjælp, Dansk Røde Kors, Ibis eller Mellemfolkeligt Samvirke – MS. Hmm… Dansk Flygtningehjælps “Uden Omveje” ser ud som et godt – og varigt – bud på en forøgelse af min ‘portfolio’ :).

Formand igen

SF-Østerbro afholdt i går, den 10. april 2006, sin årlige generalforsamling. Som aktivt medlem af foreningen – ikke mindst som kommunal kandidat i efteråret – deltog jeg naturligvis.

I løbet af generalforsamlingen stod det klart, at kun et enkelt medlem af den siddende bestyrelse havde tænkt sig at genopstille – resten (inklusive formanden) genopstillede ikke. Da det jo simpelthen ikke går, at den største partiforening i SF ikke har nogen formand lod jeg mig – under protest og med tænders gnidsel (jeg har jo også et speciale jeg forsøger at tænke på!) overtale og presse til at stille op som formand i en overgangsperiode.

Så mod alle planer er jeg nu – igen – formand for SF-Østerbro…

En ung, uerfaren politikers bekendelser…

Camilla Burgwald – nyligt valgt medlem af Københavns borgerrepræsentation for SF-København gør i dag i en kronik i Information status over sine første 100 dage på rådhuset. Det er en nøgtern fortælling om mødet med de øvrige politikere, om konstitueringsforhandlingerne i december (se tidligere indlæg om konstitueringsforhandlingerne) og mødet med pressens repræsentanter.

Én ting, der har overrasket mig som nyvalgt, er, hvor meget personlig kemi betyder i det politiske arbejde. Egentlig skulle man tro, at politikken – det overordnede mål – stod over og var vigtigere, end hvad man end har for eller imod hinanden personligt. Sådan er det ikke nødvendigvis. Til udvalgsmøderne ser man de diskret himmelvendte øjne, på gangene hører man de beske kommentarer: Én er for selvhævdende, en anden naiv; én er for dum og en fjerde for doven. Det er almindeligt kendt, at det borgerlige samarbejde i sidste periode led under dårlig kemi mellem spidserne, og i Økonomiudvalget, hvor jeg har sæde, morer man sig lystigt over Ritts overlegne facon og viser tænder, når dette er det, der kræves. For det kræves. Camilla Burgwald

Camilla lægger ikke skjul på, at virkeligheden ikke ligefrem lever op til hendes forventninger:

Og selv om jeg ikke vakler i barnetroen på, at det gør en forskel at bedrive politik, må jeg nok erkende, at den politiske virkelighed har været noget af en kold spand vand i hovedet på en mavesur mandag morgen. Camilla Burgwald

Som fortælling om mødet med ‘det virkelige liv’ er kronikken faktisk meget god… Men var det ikke fordi jeg kender Camilla fra mit virke i SF-København kunne den godt efterlade mig med en lidt bange fornemmelse af, at SF’s budgetordfører havde opgivet på forhånd… Og det er vel da hverken tilfældet – eller det signal vi ønsker at sende til vores vælgere?
(Hvis Information kræver login og abonnement og alt muligt for at vise kronikken kan den i stedet ses på SF-Københavns websted)

What's the matter with Denmark?

The Daily Show – et dagligt, humoristisk ‘nyheds’-magasin på den amerikanske kanal Comedy Central – har i den forgangne uge bragt et miniportræt af Danmark i to dele (plus en rant over Kierkegaard: “Precursor to Nietzsche my ass, Søren!”). Som danskere kan vi glædes og græmmes over, at amerikanernes viden om Danmark nu er blevet beriget med:

Det er en beskrivelse som er tæt nok på at være præcis til, at den til tider er fornærmende… Og for SF’ere er der bonus i Jones – Danish Arrogance? – idet Steen Gade (omtalt som leder af det socialistiske parti i Danmark) bliver interviewet 😉

Google Romance – dating på smarte måde?

Google Romance

Google bevæger sig længere og længere væk fra kun at beskæftige sig med ‘almindelige’ søgninger. På Google’s officielle blog har de lige meddelt, at Google Romance er gået i offentlig beta… Give it a try! 😉

update:
Hvis Google’s “Soulmate Search” ikke er nok til at få grine- og opkastreflekserne i gang, så er det muligt, at Hasbro’s nyeste rollespil: ‘Here Come the Ponies – My Little Pony Roleplaying Game‘ kan klare det 😉

Mere fornuft fra pladebranchen…

Man gå jo næsten rundt og bliver helt optimistisk: Politiken citerer i dag ifpi-Danmarks Jesper Bay for:

Pladeselskaberne synes kun det er rimeligt, at forbrugerne kan bruge deres musik på flere afspillere, når de har købt den. Og det kan de ikke i dag. Så hvis det her bredes ud, så er det helt fint.