De bedste kreative hjerner kommer fra det sydvestlige England. Se videoen “The Harvest” – her afsløres hemmeligheden bag successen. Bloody brilliant!
(via ZeFrank)
De bedste kreative hjerner kommer fra det sydvestlige England. Se videoen “The Harvest” – her afsløres hemmeligheden bag successen. Bloody brilliant!
(via ZeFrank)
Holdt oplæg om Københavns Universitets (halvdårlige) erfaringer med brug af wikier på et fyraftensmøde afholdt af j.boye i går.
Slidene fra mit oplæg er uploadet til slideshare:
Denne blog er lige blevet udsat for en gennemgribende opdatering; WordPress, Temaet (Tarski) og stort set alle de plugins jeg har installeret… Hvis ting opfører sig mærkeligt de næste par dage er det nok derfor – men sig det endelig til mig alligevel… Det kan jo være, at jeg ikke har opdaget det selv 😉
I følge et Ritzau-telegram, som de fleste aviser (fx. politiken: Bo Asmus renser ud i SF i København) bringer i dag fortæller, at Camilla Burgwald fra på mandag ikke længere vil være politisk ordfører for SF på Københavns Rådhus. Frank Hedegaard (Bo’s enlige støtte i BR-gruppen)
[update-3, stadig 5/6]
Tilsyneladende er det den eneste væsentlige rokade. Det er en svær situation SF sidder i på Rådhuset. Det oplagte efter et opgør som dette ville være, at de ‘taberne’ røg en tur på bagerste række og overlod pladserne til dem, som støttede den person, som vandt valget – for derefter at gøre op med sig selv, om de ønskede og genopstille, og så ‘arbejde sig tilbage’.
Men for SF på Københavns Rådhus er situationen besværliggjort af, at der ikke er nogen andre at overlade pladserne til. Så selvom det ud fra den givne situation alene ville være oplagt, så er det ikke en mulighed. Hverken Bo Asmus eller de i gruppen der støttede Anne Baastrup har den mulighed. Der er kun at forliges og se fremad.
[update-2, 5/6. Den sidste del af indlægget var ikke i orden. Her en ny version:]
Der er derfor voldsomt glædeligt at se, at alle parter lægger så mange kræfter i at sikre, at SF både nu og efter valget fortsat trækker på samme hammel.
Og umiddelbart ser det ud som om gruppen kommer ud af miseren med skindet på næsen. Men da jeg ikke længere sidder i hverken københavnsbestyrelsen eller forretningsudvalget er mit informationsniveau begrænset – og kan kun håbe på, at det er de gode rygter der taler sandt.
Der er en svær situationen, som fordrer, at alle SF’ere – især de mest involverede – hurtigt lægger valget bag sig og viser at vi står sammen om en kampen for et bedre København. Langt de fleste SF’ere (herunder vores BR-medlemmer, tillidsfolk m.fl.) arbejder allerede på at netop dette. Og da vi alle er enige om målet (et stærkt og kraftigt øget SF efter næste valg), så tyder alting på, at det vil lykkes (og jeg vil hellere puste til dén ild end til konflikten – derfor revisionen af dette indlæg).
For allerede om få måneder begynder processen med opstilling af de øvrige kandidater til kommunalvalget i 2009. SF står til en seriøs fremgang og vi har brug for at såvel kandidatlisten som den næste BR-gruppe kommer til at bestå af en god blanding af gen- og nyvalgte medlemmer.
[update 5/6: Bo Asmus afviser udrensning i gruppen]
Fælledparken får et facelift – det er da for fedt! En af Københavns store parker – med boldbaner, solpletter, pavillionen, sansehaven, skaterbanen, basketbanen, fælledbadet og meget mere. Og så er den tæt nok på mig til at tjene som den baghave jeg ikke selv har.
Eneste skår i glæden er, at det er rederen, Mærsk, du ved… Ham, der stort ikke betaler skat selv om han tjener kassen på olie i Nordsøen… Som er rig nok til at kortslutte demokratiske beslutningsprocesser – og gerne gør det, når han ser chancen for at fremstå som uegennyttig filantrop… Det er ham, der betaler gildet. Og med historierne om Mærsks insisteren på at bestemme selv de mindste detaljer i de projekter han donerer penge til kan man godt være bare lidt bange for, hvad resultatet ender med at blive…
Vi må sætte vores lid til, at politikerne i København ikke er blevet så våde i trusserne, at de overlader alt for meget af nytegningen af en af Københavns mest tilgængelige parker til en gammel mands nykker!
(Kommunens pressemeddelelse, Ritts basken i solen og Politikens falden på maven – foto: thomaslaursen)
Ekstra Bladet har i dag en historie om “Politichefen, der ville kæle med 13-årig“. Ulækkert, ubehageligt og frastødende. Enhver misbrug af børn skal forfølges – og helst forhindres inden det sker. Der er al mulig grund til at sikre vores børn når de færdes på Internettet. Først og fremmest ved at sikre os, at de ved hvordan nettet fungerer – og at de tager forholdsregler derefter. Se fx Politikens “Guide: Beskyt dit barn på nettet”.
Men alt i mens gode kræfter underviser vores børn og hjælper dem til at begå sig i en verden hvor børnelokkeren kommer forbi på Arto i stedet for på legepladsen viser mit ellers så kære parti endnu engang dårlig dømmekraft – og ringe viden om sagsområdet og om Internettet. Karina Lorentzen, retsordfører for SF, udtaler:
SF støtter forbud mod at surfe efter børneporno
[…]Det er vigtigt, at vi retssikkerhedsmæssigt passer på dem, der havner på en børnepornoside ved et uheld. Men det giver siger selv, at hvis man gentagne gange har søgt på ”børneporno,” så må det være strafbart. (se sf.dk)
Jeg ku’ blive så træt. Nej, selvfølgelig skal vi ikke kriminalisere folk fordi de søger på “børneporno“. Der er masser af gode grunde til at foretage sådanne søgninger – research til et blog-indlæg som dette, for eksempel. Og derudover: Hvordan skulle det kontrolleres? Ønsker SF virkelig – sådan i al alvor, at al færden på Internettet skal overvåges? Og tror Karina Lorentzen, at Google er det sted pædofile finder deres billeder af overgreb mod børn?
Lad os nu tale fornuft i stedet for blot (igen) at hoppe med på en bølge af virkningsløs symbollovgivning…
Bo Asmus vandt urafstemningen om at blive SF’s borgmesterkandidat til kommunalvalget næste år. Han slog den anden kandidat – Anne Baastrup – ganske snævert.
Jeg tror den interne valgkamp har styrket SF i København, og at vi nu i fællesskab kan skabe et slagkraftigt program og mønstre et stærkt og topmotiveret hold af kandidater til en BR-gruppe, som efter næste forhåbentlig er ca. dobbelt så stor som den nuværende syv-personer store gruppe.
Tillykke – fra en glad SF-Københavner 🙂
(se bl.a. Politiken: Kjeldgaard slog Baastrup i SF-kampvalg og Søvndal: Stærkt SF-hold i København).
En trist nyhed for Sønderjyderne – men fantastisk spændende for os Kjøwenhavnere: Ved næste folketingsvalg stiller Villy Søvndal op i København (tv2, DR)!
Det kan kun være en fantastisk styrkelse af SF-Københavns muligheder for at trække endnu flere stemmer i land ved næste valg – mon ikke det skulle give os en chance for at øge antallet af Københavnske SF-folketingsmedlemmer til 5 eller 6 næste gang?
I alle tilfælde skal der lyde et stort velkommen til formanden herfra!
Mere end 20.000 døde. Det dobbelte antal savnede. Hundredetusinder (!) er hjemløse.
Politiken og Dansk Røde Kors samler ind til husly.
For blot 200 kroner kan du hjælpe dem med et ’husly-sæt’, der består af en teltdug, en spade, en hakke, en machete, reb og andre remedier, der til sammen gør det muligt at skaffe en familie ly for vejr og vind. Pengene omfatter også transporten. Blot 200 kr. Hvad venter du på? Det er nemt: Støt her, her eller
1. maj blev en en (især udvortes) våd omgang – men det er jo ingen grund til ikke at tage kameraet ud af lommen og skyde et par billeder eller 40. Se mine billeder fra 1. maj i SF-Østerbro og i Fælledparken på Flickr.
(Og er du SF’er i København? Så husk at stemme til urafstemningen om borgmesterkandidater. Og husk: Krydset skal sættes ud for Bo Asmus Kjeldgaard 😉 )