I følge et Ritzau-telegram, som de fleste aviser (fx. politiken: Bo Asmus renser ud i SF i København) bringer i dag fortæller, at Camilla Burgwald fra på mandag ikke længere vil være politisk ordfører for SF på Københavns Rådhus. Frank Hedegaard (Bo’s enlige støtte i BR-gruppen)
[update-3, stadig 5/6]
Tilsyneladende er det den eneste væsentlige rokade. Det er en svær situation SF sidder i på Rådhuset. Det oplagte efter et opgør som dette ville være, at de ‘taberne’ røg en tur på bagerste række og overlod pladserne til dem, som støttede den person, som vandt valget – for derefter at gøre op med sig selv, om de ønskede og genopstille, og så ‘arbejde sig tilbage’.
Men for SF på Københavns Rådhus er situationen besværliggjort af, at der ikke er nogen andre at overlade pladserne til. Så selvom det ud fra den givne situation alene ville være oplagt, så er det ikke en mulighed. Hverken Bo Asmus eller de i gruppen der støttede Anne Baastrup har den mulighed. Der er kun at forliges og se fremad.
[update-2, 5/6. Den sidste del af indlægget var ikke i orden. Her en ny version:]
Der er derfor voldsomt glædeligt at se, at alle parter lægger så mange kræfter i at sikre, at SF både nu og efter valget fortsat trækker på samme hammel.
Og umiddelbart ser det ud som om gruppen kommer ud af miseren med skindet på næsen. Men da jeg ikke længere sidder i hverken københavnsbestyrelsen eller forretningsudvalget er mit informationsniveau begrænset – og kan kun håbe på, at det er de gode rygter der taler sandt.
Der er en svær situationen, som fordrer, at alle SF’ere – især de mest involverede – hurtigt lægger valget bag sig og viser at vi står sammen om en kampen for et bedre København. Langt de fleste SF’ere (herunder vores BR-medlemmer, tillidsfolk m.fl.) arbejder allerede på at netop dette. Og da vi alle er enige om målet (et stærkt og kraftigt øget SF efter næste valg), så tyder alting på, at det vil lykkes (og jeg vil hellere puste til dén ild end til konflikten – derfor revisionen af dette indlæg).
For allerede om få måneder begynder processen med opstilling af de øvrige kandidater til kommunalvalget i 2009. SF står til en seriøs fremgang og vi har brug for at såvel kandidatlisten som den næste BR-gruppe kommer til at bestå af en god blanding af gen- og nyvalgte medlemmer.
[update 5/6: Bo Asmus afviser udrensning i gruppen]
Hej Jesper
For det første kan jeg kun opfordre dig til at trække ordet “mytteri” tilbage. Det ville være mytteri at forsøge at sabotere en leder når han/hun var valgt, men at man i en situation hvor der skal træffes et åbent valg, støtter en anden end den siddende leder, er ikke at betragte som mytteri, men derimod som en helt legitim holdning.
Det samme mener jeg man kan sige om retorikken i “at stikke en kniv i ryggen”. Når man stikker nogen i ryggen handler det om, at de har “vendt ryggen til en”, i tiltro til at man var på samme hold og derfor kunne koncentrere sig om andre flanker. Men der er jo ikke noget hverken formelt eller reelt krav til, at de siddende medlemmer af BR-gruppen skal være loyale mod den siddende spidskandidat i en situation hvor der afholdes valg til posten.
Så lad være med at bruge to så grove vendinger om nogen, der dybest set ikke har gjort noget, der kan betragtes som hverken juridisk eller moralsk forkert.
Derudover ros til dig for at have ændret den anden halvdel (som jeg nåede at læse første udgave af, inden jeg besluttede mig for at skrive). Ikke fordi jeg er uenig med dig i, at man kunne kræve at dem der “tabte”, måtte på bagerste række eller finde andre græsgange – det synes jeg er helt rimeligt (et synspunkt der iøvrigt er ret sjældent i SF – i hvert fald når det skal siges højt). Men det må være 100% op til Bo at afgøre. Og hvis han faktisk foretrækker ikke bare at have folk på bagerste række eller at dem som ikke støttede ham forlader ham, så er det jo et helt rimeligt valg af ham. Det er tilgengæld ikke et valg han har alene – det kræver at dem der tabte retter ind og accepterer det (alternativt kan de jo selv vælge at forsvinde – eller endnu værre, blive og være på tværs). Og lige nu tror jeg faktisk at Bo er ret lykkelig for, ikke bare at have vundet urafstemningen, men også at samtlige af dem der var på tabende side synes at have tilbudt ham en støtte, som han meget nødig ville være foruden. Og i sådan en situation kan retorikken blandt dem der støttede ham i urafstemningen være gift. Ligesom presse-historier som den Ritzau har idag, og som jeg mener kun kan skrives med adgang til en kilde i inderkredsen af SF-København, i særdeleshed kan være det.
Dårlige vindere i egen række kan nogen gange være en større udfordring, end dårlige tabere i modstanderens… Men mon ikke projektet lykkes og vi får et stærkt SF-København. Jeg tror på det, hvis vi allesammen tager os lidt sammen.
kammeratligst
Kasper
Hej Kasper
Rettet. Da jeg redigerede mit indlæg første gang overvejede jeg også samtidig at ændre retorikken i de første afsnit… For jo, det er lige lovligt hårde ord… Og mere konfrontatorisk end jeg ønsker at være.
Men det bunder i en reel frustration over forløbet. Jeg er helt enig i, at der ikke er noget juridisk i vejen med det. Der er ingen formelle krav om, at BR-gruppen skal støtte den siddende borgmester. Politisk er sagen en anden. En så markant udmelding fra gruppen kan ikke andet end at svække SF og Borgmesteren på Rådhuset. Der er en grund til, at det er meget, meget sjældent, at en siddende politisk leder udfordres.
Havde Anne Baastrup vundet urafstemningen havde sagen været en anden; så ville resultatet i sig selv have været en berettigelse af udmeldingerne. Men det gjorde hun ikke – og jeg har stadig svært ved at forstå, at folk som jeg ellers respekterer højt satsede så stort. Vi er heldige, at vores politikere alle ‘tager det pænt’ og tilsyneladende/forhåbentlig er i stand til at lægge det bag sig.
For dokumentationens skyld er her de slettede afsnit, som Kasper refererer til:
Tilsyneladende er det den eneste væsentlige rokade. Det er en svær situation SF sidder i på Rådhuset. Det oplagte efter et mislykket mytteri ville være, at alle de politiske mytterister røg en tur på bagerste række og henslæbe et år eller to med ingen eller de mindst interessante tillidsposter. Efter valget ville nogle af dem – hvis de havde bevist at de alligevel var til at stole på – måske blive taget til nåde igen…Men for SF på Københavns Rådhus er situationen besværliggjort af, at mytteristerne udgjorde 5 ud af de i alt 7 medlemmer SF pt. har af Borgerrepræsentationen. Så selvom det ud fra den givne situation alene ville være oplagt, så er det ikke en mulighed. Fra det øjeblik han havde fået hevet kniven ud af ryggen ved at vinde urafstemningen, har Bo Asmus stået overfor den ekstremt svære opgave at skulle tilgive og samarbejde med dem, der stak den ind til at starte med (det samme gør sig gældende den anden vej; mytteristerne har ingen reel mulighed for at trække sig tilbage og give plads til Bo Asmus’ støtter). Der er ingen til at tage over lige nu.
…Men som du selv skriver, må Ritzau’s historie jo komme et sted fra. Og hvem det end er, er det jo et udtryk for, at der er omkostninger ved denne her proces – og jeg tror ikke at den bedste måde at komme videre altid er at lade som om, at alting er i orden.
Hej Jesper
Endnu engang ros for lydhørhed.
Jeg kan sagtens se det problematiske i en hel masse dele af processen og jeg tror at hver side uden problemer kan opstille 45 argumenter for hvad den anden side gjorde, som var det ultimativt forkerte… HVIS den debat skal tages – fint med mig, men ikke et behov jeg har, så skal det i hvert fald ikke ske på et offentligt tilgængeligt forum.
Jeg synes dog nogen gange det kan virke som om, at nogle af dem der støttede Bo, har væsentligt mere behov for en konfrontation med dem der støttede Anne, end Bo selv har. Og det synes jeg i grunden er lidt fjollet og irrationelt.
Kasper