International Karate – A capella

Så er der retro-goodness fra broderfolket… Man skal nok have brugt mere end almindelig meget tid på at spille International Karate på sin gamle Commodore 64 for at nyde klippet fuldt ud – alle andre kan nøjes med at tage sig til hovedet over de sære svenskere (og over mig for at linke til klippet):

-fundet via kulklipp.se.

Logik for burhøns

“The ban [on bring liquids onto airplanes] was a necessary precaution. We have to be willing to make these kinds of sacrifices if we’re going to prevent scientifically impossible terrorist attacks.” (citat, The Onion)

– amerikanere kan altså også have humor 😉 (!). Se Massemord i 10000 meters højde for links til en mere seriøs dækning af samme emne.

Religion, ateisme og ytringsfrihed

Jesus really doesn't love youStewart Lee, engelsk komiker, stÃ¥r bag en lille times udsendelse om religion og det stigende religiøse pres mod ytringsfriheden… Udsendelsen ligger – i seks klip – pÃ¥ youtube, og er et kig værd: første del. Den er bÃ¥de tankevækkende og ustyrligt morsom!

Udsendelsen tager udgangspunkt i kristnes protester over tv-visningen af af “Jerry Springer – The Opera” – men nÃ¥r (naturligvis) ogsÃ¥ at slÃ¥ et smut over Jyllandspostens infantile tegninger.

Jeg stÃ¥r ved mit indlæg fra januar – jeg synes faktisk stadig at muhammedkarikaturerne var en unødig provokation som, bortset fra en enkelt perle eller to, var helt og aldeles u-morsom. Men det betyder ikke, at JP ikke havde ret til at trykke dem. En britisk journalist udtaler i udsendelsen:

One of the problems about censorship has always been that you end up defending rubbish – i.e. rubbish porno movies. Polly Toynbee, Guardian Columnist

 

Og det er svært. Det er ikke en nem position at forsvare: At jeg synes at JP’s aktion var tÃ¥belig – men at de selvfølgelig havde lov til at trykke tegningerne. Ligesom de, der fik deres tro udsat for hÃ¥n og latterliggørelse selvfølgelig havde ret til at blive stødt. Evan Harris siger det meget godt (i samme udsendelse, 2. del)

I don’t see why I should be forced by criminal sanction to think before I speak – when I’m not inciting violence, when I’m not defaming people… I think we should all be polite and careful, but I don’t think that it should be adviced back by criminal law. Evan Harris, MP Liberal Democrats

 

Religionens indflydelse har længe været for nedadgÃ¥ende, men præster og imamer og alskens religiøse mørkemænd og -koner er i de seneste Ã¥r begyndt at fremture mere og mere – og at fÃ¥ mere og mere indflydelse. Det gælder præstebrødrene i Dansk Folkeparti, det gælder den offentlige debat, hvor præster og teologer i stigende grad bruges som kommentatorer, det gælder (tilsyneladende) i de muslimske miljøer, som (igen tilsyneladende, jeg har det kun fra pressen) radikaliseres.

Der er al mulig grund til at tage debatten. Og al mulig grund til at grine af det, vi synes er sjovt. Ateistisk Selskab (som jeg har været medlem af et lille halvt års tid) kører i øjeblikket en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Hvis folk faktisk tror, og får noget ud af at være medlem, så har jeg svært ved at se det problematiske i, at de er medlemmer. Jeg vil blot opfordre folk til at overveje, om en Gud virkelig er den bedste forklaring på vores vidunderlige verden. Douglas Adams (genial, men nu afdød forfatter) udtaler i et interview i tidsskriftet American Atheist:

I don’t accept the currently fashionable assertion that any view is automatically as worthy of respect as any equal and opposite view. My view is that the moon is made of rock. If someone says to me “Well, you haven’t been there, have you? You haven’t seen it for yourself, so my view that it is made of Norwegian Beaver Cheese is equally validâ€? – then I can’t even be bothered to argue. There is such a thing as the burden of proof, and in the case of god, as in the case of the composition of the moon, this has shifted radically. God used to be the best explanation we’d got, and we’ve now got vastly better ones. God is no longer an explanation of anything, but has instead become something that would itself need an insurmountable amount of explaining. So I don’t think that being convinced that there is no god is as irrational or arrogant a point of view as belief that there is. I don’t think the matter calls for even-handedness at all.Douglas Noel Adams i American Atheist

 

Og husk nu: brug en lille times tid pÃ¥ at se Don’t Get Me Started.
(link fundet på New Humanist)

Hvilken slags humanist er jeg?

For Humanist, det er jeg selvfølgelig… I følge New Humanist er jeg en ‘Haymaker’. Med lidt hjælp fra gode kolleger og thefreedictionary.com oversættes det vist bedst til ‘opportunist’ – på den gode måde 😉

Haymaker

You are one of life’s enjoyers, determined to get the most you can out of your brief spell on Earth. Probably what first attracted you to atheism was the prospect of liberation from the Ten Commandments, few of which are compatible with a life of pleasure. You play hard and work quite hard, have a strong sense of loyalty and a relaxed but consistent approach to your philosophy.
You can’t see the point of abstract principles and probably wouldn’t lay down your life for a concept though you might for a friend. Something of a champagne humanist, you admire George Bernard Shaw for his cheerful agnosticism and pursuit of sensual rewards and your Hollywood hero is Marlon Brando, who was beautiful, irascible and aimed for goodness in his own tortured way.
Sometimes you might be tempted to allow your own pleasures to take precedence over your ethics. But everyone is striving for that elusive balance between the good and the happy life. You’d probably open another bottle and say there’s no contest.

What kind of humanist are you? Click here to find out.

endnu engang tak til shevy.dk for linket 😉

Uni på nettet

KUAKøbenhavns Universitet er – i følge en undersøgelse blandt de studerende – især kendetegnet ved tre værdier:

  1. Tradition
  2. Kvalitet og
  3. Internationalitet

De to første vækker genklang hos mig – men den tredje..? Er Københavns Universitet virkelig så internationalt orienteret? Nåmen; i disse dage sker der i hvert fald ting og sager på internettet, som på hver deres måde forsøger at gøre op med den negative klang af “tradition” (gammeldags, traditionsbunden, forstenet):
Det første eksempel er, at vores rektorat er begyndt at blogge (!). De første par indlæg lover sådan set meget godt – det i skrivende stund seneste indlæg rammer ‘corporate blog-stilen’ meget godt og lægger sig lige i mellem de småtrivielle dagligdags observationer en privat blogger kan tillade sig og de officielle udmeldinger om politikker, strategier og trufne beslutninger, som en virksomheds kommunikation oftest består af.
For det andet bliver der – fra min arbejdsplads – lagt mere og mere information offentligt tilgængeligt på nettet. Fra nye (!) nyheder over dekanens nys afholdte tiltrædelsestale til et dialogsite om byggeriet af det nye Søndre Campus (jeg håber så bare, at det faktum, at vores server er ved at bryde sammen under den stadigt stigende mængde besøgende, vidner mere om fantastisk succes end om dårlig hardware og dårligt kodet software 😉 ).
For det tredje – og sidste i denne omgang – kan man fra i dag læse et interview med KU’s Kommunikationschef Jasper Steen Winkel, hvor han blandt andet giver sin vurdering af “de vigtigste trends i den offentlige kommunikation lige nu”:

Sociale medier såsom blogs er en vigtig trend. De åbner uanede muligheder for videndeling og forskningsformidling. Det mærker vi i universitets verden ved eksplosionen af fagspecifikke blogs, hvor forskerne kan føre dagbog over deres forskning og dele deres nyerhvervede viden med fagfæller. Vi er endnu ikke rigtig kommet med på blog-bølgen her i Danmark, men både Harvard og Stanford tilbyder blogs med stor succes. Og KU er på vej med et stort initiativ.

Nok om det. Dagen er aftaget med 4 timer og 6 minutter – og jeg skal lige nå at skrive en halv eller en hel side mere til det haltende speciale…

Så gik der tid med det …

Efterårssemesteret er ved at begynde. Det vil sige, at audiologopæderne begynder deres undervisning i lokalerne lige over for mit kontor. Hvis det går som ved sidste semesterstart vil der blive skruet godt op for højtalerne, så de talepædagogerne in spe (og jeg) kan høre hvordan en svensker med talefejl udtaler bogstavet “a”… Om ikke andet, så er det vel bedre en af høre fulde filosofi-russer og -tutorer råbe på hurtigere nedsvælgning af umådelige mængder øl..

Amdi blev frikendt. Mildest talt overraskende. Det kan betyde flere ting. For det første, at Amdi og de andre ledende Tvind-folk faktisk er uskyldige – hvis det er tilfældet kan både anklagemyndigheden og den samlede danske journaliststand stille op til en tur i skammekrogen. For det andet, at de er skyldige, men så smarte, at anklagemyndigheden ikke var i stand til at bevise det. Eller for det tredje, at de er skyldige, men at anklagemyndigheden simpelthen bare var for dårligt forberedt til at byretten kunne få sig selv til at dømme dem. Min erfaring som domsmand siger mig, at den tredje mulighed desværre faktisk ikke er så usandsynlig endda. Ved stort set alle de sager, hvor jeg har medvirket som domsmand, er de anklagede enten blevet frifundet eller dømt på trods af anklagemyndighedens dårligt forberedte sag. Jeg ved ikke helt hvad det er der går galt for dem – men de skarpeste knive bliver tilsyneladende ikke hængende som anklagere i København.

Ungdomshuset skal lukke. Det fremgår af en landsretsdom, som er den naturlige – men skammelige – konsekvens af, at kommunen ignorerede den aftale, kommunen selv havde indgået med brugerne af Ungdomshuset: At de unge havde brugsretten til huset. I stedet ejes huset nu af den kristne sekt “Faderhuset“.

Min specialeskrivning går på bedste – men lidt for langsomme – beskub. Men for 14 dage siden tog jeg ‘orlov’ fra det meste af mit engagement i SF-København og i tirsdags overlod formandsposten i SF-Østerbro, som jeg modvilligt accepterede i april. Forhåbentlig vil det give mig lidt tid og overskud til at komme et godt ryk videre.

Dagen er aftaget med 3 timer og 47 minutter. God weekend.

Danske bloggere hjælper indbrudstyve i ferien

Politiken.dk skrive i dag at bloggere hjælper indbrudstyve ved fx at skrive »Farvel, nu kører hele familien til Spanien på sommerferie i et par uger«. på deres blogs…

Nåda… Så er der vist ikke så meget mere for mig at gøre end at give potentielle indbrudstyve der følger denne blog en lang næse: Jeg bliver hjemme – hele sommeren! Ha! Så kan I lære det! Onde, onde indbrudstyve! 😉

Giv blod – bliv bloddonor

Jeg er bloddonor – og har været det siden jeg var en ca. 20 år gammel. Siden den gang har jeg givet blod nu i alt 34 gange. Den 34. gang var i dag – men det var en ganske anden oplevelse: Denne gang var det nemlig ikke en portion ‘fuldblod’ jeg skulle tappes for, men derimod en portion blodplader ved aferese – jeg tror nok den præcise betegnelse er tromboferese…

Proceduren tog en del længere tid end en almindelig tapning – en god times tid plus det løse – og det er en sær, sær fornemmelse at se sit blod blive hevet ind i en maskine, høre det blive centrifugeret og mærke det blive pumpet ind i venen igen – igen og igen i lidt over en time. Sært, næsten magisk, at centrifugeringen deler blodet op i dets forskellige komponenter og at man derfra er i stand til at tage lige præcis den del af blodet, som skal bruges. Sært, at resten af blodet – plus en smule citrat (stoffet, der forhindrer at blodet størkner – og navnet er vist bare en fancy måde at skrive citronsyre?) – ryger tilbage igen. Sært, at jeg i løbet af de fem kvarter fik hevet i alt små fire liter blod ud – og næsten samme mængde ind igen.

Men væsentligst af alt: Vildt, at jeg ved at bruge et par timer på en briks på Østerbro med en nål i armen fik mulighed for at hjælpe én person, som havde brug for lige netop min blod- og vævstype for at blive rask. Én person, som havde brug for den hjælp lige nu. Det er da for vildt! Så hvad venter du på? Meld dig med det samme: giv blod!

Teposefoldning?

Politiken skriver i dag i ‘Søndagsliv’:

Teposefoldning er en hobby,, der i de sidste par år har fået stigende opmærksomhed i Danmark…

Tilsyneladende helt uden ironi eller sarkasme. Og søger man på Google, finder man ud af, at det faktisk er rigtigt: “Teposefoldning”, “Tea bag folding”. Verden er et skræmmende sted. emme-dk har på flickr.com offentliggjort et eksempel på, hvad den slags kan føre med sig: