Jesper Laugesen

Fodbold på Blågårds Plads

PÃ¥ sÃ¸ndag – den 23. oktober 2005 – klokken 14.00 tÃ¸rner i alt 11 unge kandidater til KÃ¸benhavns BR sammen i en fodboldkamp pÃ¥ bold, ben og ord. Kom glad og stÃ¸t kampen for et fortsat tolerant KÃ¸benhavn!

Politisk fodboldkamp om KÃ¸benhavn
– unge politikere lader benene tale i kampen om magten i KÃ¸benhavn
Det blÃ¥ borgerlige hold udfordrer de siddende magthavere i KÃ¸benhavn reprÃ¦senteret ved Socialdemokraterne og SF pÃ¥ det rÃ¸de hold.

Regler: Hver scoring giver det scorende hold ret til at stoppe kampen og komme med en politisk udtalelse til tilhÃ¸rerne pÃ¥ maksimalt 15 sekunder

Det blÃ¥ hold udtaler: âKun det blÃ¥ hold kan tackle de problemer, KÃ¸benhavn stÃ¥r overfor med bla. integration, folkeskole og trafik. PÃ¥ sÃ¸ndag laver vi en havnetunnel pÃ¥ de rÃ¸de politikere og viser, hvordan et systemskifte ser ud pÃ¥ en fodboldbaneâ?

Det rÃ¸de hold udtaler: âVi sparker hÃ¥rdt for tolerance i KÃ¸benhavn. En bedre folkeskole og den kollektive trafik fÃ¥r et gennembrud med vores offensive politik De bedste indlÃ¦g kommer fra venstrekanten. Vi dribler venstre om og sender de borgerlige ud pÃ¥ sidelinien.â?

Det rÃ¸de hold:
Lars Rasmussen (Socialdemokraterne)
Simon MÃ¸nsted Strange (Socialdemokraterne)
Niels Andersen (Socialdemokraterne)
Torben Kastrup (SF)
Jesper Laugesen (SF)
Camilla Burgwald(SF)

Det blÃ¥ hold:
Rasmus Jarlov (Konservative)
Kian SchmÃ¼cker (Konservative)
Kim Eskildsen (Venstre)
Lasse GrosbÃ¸l (Venstre)
AsbjÃ¸rn Dyrgaard Christiansen (Venstre)

Skal de rÃ¸de eller blÃ¥ vinde i KÃ¸benhavn?! MÃ¸d op og stÃ¸t dit hold pÃ¥ sÃ¸ndag!

Fugleinfluenza eller ej…

I dag har jeg været udsat for et spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var: “Tror du, fugleinfluenzaen kommer til Danmark?”. Meget sikkert, noget sikkert, nok ikke, sikkert ikke, ved ikke.

Hvordan i alverden skulle jeg vide det – det eneste jeg ved er, at der tilsyneladende er flere og flere, som i kølvandet på medierne dommedagsprofetier lader sig forlede til at tro, at “enden er nær”… Og som derfor – som fx en artikel fra Jyllandsposten beskriver det – blandt andet begynder at opbygge deres egne private lagre af tvivlsom medicin mod sygdommen…

Måske bliver fugleinfluenzaen en pandemi – måske bliver den det ikke. Det er et vilkår vi må leve med. Jeg er humanist (og layouter 😉 ) – der er ingenting jeg kan gøre for hverken at forhindre at det sker. Det eneste jeg kan er at opfordre til slå koldt vand i blodet. Lad være med at frygte alt det onde der måske eventuelt en gang i fremtiden sker. Vær lidt pladderhumanistiske; lev i nuet og vær gode ved hinanden. Giv blod. Vask dine hænder når du har været på toilettet. Det skal nok gå.

Ingen sponsorater i vores skoler

Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).

Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke – også i skolen – udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.

Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum – på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.

Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.

Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark – for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.

Er Danmark et klassesamfund?

Det blev diskuteret på DR2’s Deadline 2sektion i søndags (se indslaget på Deadline’s hjemmeside). Diskussionen foregik – som en af mine venner formulerede det – mellem sociologen Erik Jørgen Hansen og ‘sociologen’ Henrik Dahl – og blev hurtigt en meget grundlæggende diskussion om oprindelsen, årsagen, til forskelle og ulighed i vores samfund. ‘Sociologen’ og livsstilseksperten (?) Henrik Dahl har efterhånden bevæget sig så langt ud af en symbolanalyserende tangent at han underkender de grundlæggende sociale og økonomiske forhold, som skaber ulighed – i økonomiske, kulturelle og sociale forhold: “De forskelle der opstår i vores samfund, de opstår som følge af folks vilje til at anerkende hinanden som ligemænd”. Henrik Dahl insisterer på at ignorere den økonomiske ulighed; ‘chanceulighed’ er hvad der optager ham. Utopien om “den kreative klasse” synes ikke langt væk. Men den strukturelle ulighed – hvor er den? Forskellen i hvad mænd og kvinder (eller læger og sygeplejerske eller etnisk danske eller etnisk ikke-danske) får i lønposen.

Findes der sociale klasser? Når Erik Jørgen Hansen påviser, at social ulighed (fx målt på symptomerne børnedødelighed, sygdomsbilledet, økonomien, boligforholdene) hænger nøje sammen med folks placering i produktionen, kan det så henvises til blot at være forskelle på livsstil?

Har du en lille halv time, så klik ind på DR og døm selv… Det er interessant 🙂

Ritt skylder stadig svar

Louise Frevert har stået for efterårets hidtil mest pinlige politiske farce. Én ting er de stærkt ubehagelige og deciderede racistiske udtalelser hun er fremkommet med i sin bog og på sin hjemmeside. Noget andet er det ynkelige forsøg på at lægge røgslør over sine holdninger og få en anden til at tage skylden for det. Det er uværdigt og farceagtigt.
Fra SF, Enhedslisten og de radikale har reaktionen været klar og utvetydig: Louise Frevert har med sine udtalelser og sine handlinger gjort sig uværdig til at bestride et hvert embede i Borgerrepræsentationen – og enhver tanke om at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Men Ritt Bjerregaard kan ikke svinge sig op til mere end at være enig i, at Freverts holdninger er frastødende og uacceptable. I sit nyhedsbrev forsøger hun – igen – at lade som om, at diskussionen om konstitueringen efter valget er et medieskabt hysteri, og undlader at bruge lejligheden til at meddele vælgerne om hun vil lade Frevert og kompagni være dem, der – mod behørig betaling, sådan er det jo – som kroner Ritt Bjerregaard som ny overborgmester. Er en stemme på Frevert en stemme på Ritt? Og en stemme på Ritt en stemme på Frevert?
Ritt Bjerregaard skylder stadig de københavnske vælgere et svar på det spørgsmål.

(Indsendt til Østerbro Avis d.d.)

Hver valgkamp sine plakater…

Jesper Laugesen, SF - valgplakat Det varer ikke så længe før vi alle konstant vil blive mindet om, at der er kommunalvalg den 15. november. I skrivende stund har 125 (et hundrede fem og tyve!) kandidater, på DR’s kommunalvalgssider uofficielle liste meldt deres kandidatur – og så vidt jeg kan se mangler der stadig en hel del kandidater. Med andre ord: Der bliver hård kamp om vælgernes – jeres – opmærksomhed i den halvanden måned der er til det hele er overstået igen.

I år bruger SF valgplakaterne til – bogstaveligt talt – at sætte tingene på hovedet. Vi har bud på, hvordan man (bedre) kan møde de udfordringer København står overfor, og spørger “Tør du…”.

Til højre kan du se en lille udgave, af min plakat. Jeg – og SF – tør se folkeskolen på en ny måde. Flere og flere forældre fravælger i dag den københavnske folkeskole. Og det er trist. Vi har en vision for en folkeskole, vi kan være stolte af. En folkeskole, som er vores børn værdig:

Creative Commons Danmark

Creative Commons – et projekt der giver mulighed for at licensere værker under en mindre restriktiv licens end den almindelige copyright – er langt om længe på vej i en dansk version: Creative Commons Danmark. Værker, som er licenseret under en Creative Commons licens (som denne blog fx er det) kan under visse betingelser kopieres, omskrives, genbruges m.m (se hvordan her(Creative Commons Comic)). Efter min ydmyge overbevisning er det den fuldstændige rigtige vej at gå – fremfor den vej, som visse kunstner-, forlægger- og pladeselskabsorganer peger på: At benytte metoder, som tilsyneladende bunder i en frygtelig angst for alt det nymodens pjat, som ungdommen (og alle os andre) bruger til at se vores film, høre vores musik og læse vores tekster. Verden udvikler sig, og hver gang et nyt medie er dukket op har disse grupper hylet og skreget op om, at det var enden – ikke på verden, men på kreativiteten. Det go’e gamle kassettebånd, videobåndoptageren (se fx Electronic Frontier Foundations artikel) og cd-brænderen var ‘trusler’, som skulle bekæmpes (fx via punktafgiften, så man kunne begrænse udbredelsen mest muligt – hvilket i øvrigt er stærkt medvirkende til, at der er en livlig grænsehandel med især brændbare cd’er og dvd-rom’er). Det seneste skud på denne stamme er mp3-afspillerne. De er farlige. Næsten lige så farlige som de 14-årige knægte, som Antipiratgruppen gør alt for at stoppe. Men kun næsten ;).

Selvom debatten om copyright for en stor dels vedkommende tager sig afsæt i nye muligheder for kopiering og sampling, så kan en alt for restriktiv copyright-lovgivning ikke kun begrundes med disse teknologiers fremkomst. Kunstnerne (musikere, forfattere, billedkunstnere med videre) skal naturligvis have betaling for deres arbejde – men ligefrem at kalde ophavsretten for en menneskeret (Som Arne Würgler gør det i Politiken i dag “…man skulle få den (ophavsretten) skrevet ind i menneskerettighederne” er noget pjat. Og et meget godt eksempel på en branche, som stadig ikke har forstået, at verden har ændret sig – og at den vil blive ved med det. “Information wants to be free” er en påstand, som ofte fremføres af folk, som bekæmper den nuværende copyright-lovgivning (se fx piratgruppen.org, Slyck.com – nyheder om fildeling). Nogle (som fx. Peter F. Hamilton i Misspent Youth) mener, at det vil føre til enden på kreativiteten. Andre (som fx folkene bag Welcome to the Scene) ser det som en ny udfordring som skal omfavnes, mødes og kæmpes med. Jeg tror selv på de sidste. Det er muligt, at plade- og forlæggergiganterne bliver udskiftet med andre giganter (se fx bare på den magt Apple efterhånden har qua iTunes), men så længe vi lever i en kapitalistisk verden (og det gør vi jo nok længe endnu), lige så længe vil der være nogen, som forstår at udnytte markedet til egen fordel. Og lur mig, hvis det ikke bliver fra den kant, at kunstnernes rettigheder og levebrød på et tidspunkt for alvor bliver truet.

Update 26. september: Et meget godt (eller skidt, alt efter synspunkt) eksempel på arrogancen fra pladeindustrien (i dette tilfælde det finske IFPI): Music exec: quit whining and dump Mac, Linux.

Valgkampsfest

Anders Greis Band - foto: Balder Moerk Andersen SF er ikke så pokkers rige. Faktisk har vi ikke særlig mange penge at lave valgkamp for. Vi kan ikke – som en anden Ritt – ansætte fuldtidskampagnemedarbejdere eller trykke alle de foldere, flyers og plakater vi har lyst til. Vores begrænsning er mængden af penge. Vores styrke er de mange aktive græsrødder, som er villige til – på gader og stræder og i bolig-opgange og på arbejdspladser – at lægge et stort stykke arbejde for at sikre, at vores holdninger bliver bragt på dagsordenen. Vi har ingen spindoktorer, som ‘planter’ artikler i aviserne eller indslag i tv-udsendelserne. Men vi har en god sag – og en masse engagerede aktivister.

Bo Asmus Kjeldgaard - foto: Balder Moerk Andersen I onsdags mødtes vi alle – kandidater og aktivister – til en fest i Kulturhuset Islands Brygge for at kickstarte valgkampen. Billederne i dette indlæg er alle fra den fest. Det var en god aften med præsentation af kandidater og valgkampsmateriale, taler, musik og hygge i al almindelighed.

Blandt indslagene var en til begivenheden skrevet sang til Bo Asmus (som jeg håber på at kunne præsentere på boasmus.dk snarest). Derudover fik vi besøg af tre speciel guest stars – Bjerregård, Pind og Bondam i form af tre sprællemænd:
Sprællemænd- og koner - foto: Balder Moerk Andersen

FairSite.dk – Hold jer fra dem…

En gang for flere år siden blev laugesen.org hostet af FairSite.dk. Det gør jeg ikke længere – og jeg vil anbefale ALLE at holde sig langt væk fra dem – og fra deres nuværende ejere (VIP Group ApS). Det tog mig uanede mængder af tid at fravriste dem kontrollen over mit eget domæne – og de har – på trods af utallige opfordringer og krav ikke slettet den anbefaling af Fairsite jeg gav dem en gang i starten af 2004: • FairSite.dk • Anbefalinger. Jeg gentager: Jeg anbefaler IKKE Fairsite. Tværtimod.

Store Rengøringsdag

“Store Rengøringsdag”, arrangeret af Opzoomerne i samarbejde med Københavns Kommune. Jeg deltog i arrangementet på Gunnar Nu Hansens Plads – hvor der i øvrigt var stærk konkurrende fra loppemarkedet samme sted, Trafiklegepladsen ved Fælledparken og .

Der deltog godt 40 mennesker i arrangementet – langt flere end jeg havde turde håbe på ville hive fire formiddagstimer ud af deres lørdag, og efter de 4 timer var Østerbro blevet et _lidt_ renere sted. Jeg var blevet bedt om at slutte arrangementet af med en kort tale – det blev aldrig til noget, men det var nu alligevel det hele værd. Det var en stor opmuntring at se det engagement de deltagende lagde for dagen – for selv om renholdelse af gader og stræder er et kommunalt anliggende, så vil det aldrig lykkes, hvis ikke (bare de fleste af os) vi selv tager et medansvar.

Parken var – blandt flere andre – sponsor af arrangementet. Jeg håber, at vi kan tage det som et tegn på, at Parken også fremover vil tage sit ansvar for at holde Østerbro ren på sig. For det er jo ikke ligefrem noget, vi er vant til fra Parkens side. Efter hver fodboldkamp, hvert speedwaystævne og hver koncert ligner Østerbro en veritabel losseplads. Knuste flasker, øldåser, pizzabakker – og ja selv lugten minder os i dagene om de titusindvis af gæster som på vejen væk fra Parken følte sig nødsaget til at tomme de ølfyldte blærer ved alt fra hushjørner til gadeporte.

Og nu vil Parken vil have lov til at holde mange flere arrangementer. Men før Parken får lov til det, så _må_ vi have fundet en løsning på de mange problemer. Blandt andet skal Parken vedkende sig et ansvar for, at de mange gæster kommer til og fra Parken uden at Østerbro skal lide under det i dagevis. Og ingen aftaler lavet i Og selvom der heldigvis aldrig bliver så stille som ved gadekæret i Herfølge, og selvom at bo i byen kræver at vi affinder os med lidt mere rod, så er det simpelthen ikke rimeligt, at vi skal finde os i så meget larm og så meget svineri – uanset, at Pind og Kramer engang lavede en lokumsaftale med Flemming Østergaard. SF har protesteret kraftigt over den udemokratisk beslutning – og vi undrer os såre over hvordan ledelsen i hhv. Venstre og Socialdemokraterne tilsyneladende mener, at demokratiet kan sættes ud af kraft når det gælder en så vigtig sag som at Det Internationale Melodi Grandprix kunne foregå under tag…

Nok om det – vi må ikke glemme, at der faktisk sker utroligt meget godt på Østerbro i øjeblikket (tænk bare på den store konkurrence “Store Rengøringsdag” havde): Blegdamsvej er blevet trafiksaneret og Ndr. Frihavnsgade er ved at blive lagt om til sivegade. Samtidig har vi fået et vældigt aktivt lokalråd, som blandt andet arbejder for at få gjort Trianglen til en plads for mennesker, ikke for biler (se fx www.trianglen.nu og på at få etableret en badestrand i Svanemøllebugten.

Alle sammen sager som jeg – og SF i borgerrepræsentationen – støtter helhjertet. Østerbro er et fedt sted at bo og at være – og det kan blive endnu bedre. Fra ordentlige cykelstier (langs “Vestbredden” langs søerne fx) til fleksible pladser, hvor Fru Hansen kan trille sikkert med sin rollator – og børn og unge kan trille på deres rulleskøjter og skateboards. Vi skal finde og omforme og udnytte de steder, hvor vi kan møde hinanden – for det er i mødet – som mødet har været det i dag – at vi for alvor opdager hvor dejlig en bydel vi bor i.