Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).
Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke – også i skolen – udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.
Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum – på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.
Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.
Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark – for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.