What's the matter with Denmark?

The Daily Show – et dagligt, humoristisk ‘nyheds’-magasin på den amerikanske kanal Comedy Central – har i den forgangne uge bragt et miniportræt af Danmark i to dele (plus en rant over Kierkegaard: “Precursor to Nietzsche my ass, Søren!”). Som danskere kan vi glædes og græmmes over, at amerikanernes viden om Danmark nu er blevet beriget med:

Det er en beskrivelse som er tæt nok på at være præcis til, at den til tider er fornærmende… Og for SF’ere er der bonus i Jones – Danish Arrogance? – idet Steen Gade (omtalt som leder af det socialistiske parti i Danmark) bliver interviewet 😉

Jesus og Mohammed…

Jeg ville egentlig have skrevet et længere indlæg om Mohammed, Jyllandspostens afbildninger af ham, vores regerings umådelige selvtilstrækkelighed og arrogance og nødvendigheden af almindelig respektfuld omgang med andre menneskers tro – uanset om man (som jeg) mener, at hele det der gude-pjat er en lige lovlig fortænkt konstruktion… Men så fandt jeg et indlæg på
shevy.dk, som jeg til fulde kan tilslutte mig.. Et enkelt citat derfra:

Som alt andet end religiøs bliver jeg ikke stødt af at se hverken sandalerne eller tegningerne, men jeg er stødt over at en landets største aviser kan være så negligent, intetanende og selvcentreret. At vi i mange og lange svadaer angriber terrorisme og kvindeundertryggelse er kun naturligt. I de tifælde er det ikke nødvendigvis af religiøse årsager, men der er ofre. Derfor er det utilstedeligt. Et forbud mod at afbillede en person, der levede for et knap 1500 år siden, går ikke ud over nogen. Derfor er det totalt unødvendigt at overtræde forbuddet bare fordi vi kan. Da er det jo kun for at provokere nogle hundrede millioner mennesker. Jeg kan godt forstå, at de ser det som en provokation. Og da især når vores statsminister end ikke vil møde de personer, der føler sig trådte over tæerne. Mage til utålelig arrogance skal man lede længe efter. (shevy.dk)

Hørt!
…og vil du læse mere har Jonas Herby samlet et udpluk af dagens nyhedsartikler om emnet.

Flagskænding – The Trier Way

Den store danske kanon (med tryk på a, ikke på o) har fået Lars Von Trier til at se rødt… bogstaveligt talt: Lars von Triers videohilsen til Brian. Det har fået … et pernittengryn? … en nationalistisk tosse? … et medlem af Dansk Folkeparti? … til at melde Lars Von Trier til politiet for at skænde Dannebrog. Men som det fremgår af et tidligere indlæg her på bloggen, så er det (takskegudoglov) ikke ulovligt at omgås det danske flag som man nu måtte lyste.