Er der mon snart kommunevalg? Jeg tror det – i København er der i hvert fald hængt ‘valg’-posters op for at minde os om hvor godt politikerne i Københavns Borgerrepræsentation har gjort det. Teksten med småt er:
“Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation vil det bedste for byen og for københavnerne. Og her ser du bare et af mange politiske resultater, der skal gøre København til en bedre by at leve i.”
<sarkasme> …vi må hellere skynde os at genvælge dem alle! </sarkasme>
Mine partifæller bisser rundt og forbereder kommunalvalget. Og bare vent. Om blot et halvt års tid vil det – lige så stille – gå op for den almindelige borger, at der er kommunalvalg i november. Plakater, flyers, valgmøder og frysende kandidater på gader og stationer.
Indtil da foregår arbejdet i kulisserne. Kandidater og aktivister forbereder partiernes kampagner. Det skal alt sammen ligge klar til slutspurten i efteråret. I mellemtiden kan de allerede siddende politikere positionere sig med paradeforslag, politiske drillerier – og seriøst politisk arbejde også, såmænd. De menige medlemmer af partierne – sådan en som jeg er i øjeblikket – skal nu til at vælge hvem vælgerne får mulighed for at stemme på i november.
SF-København opstiller 28 kandidater. Spidskandidaten i København – Bo Asmus Kjeldgaard – blev valgt sidste år. Nu er det tid til at vælge de øvrige. Sidste frist for at stemme er den 19. februar, og der skal stemmes på 6-12 kandidater.
Indtil videre har jeg selv lagt mig fast på 9 kandidater:
SF’er: Husk at stemme. Vi står foran et valg, som helst skal fordoble SF’s mandater i Borgerrepræsentationen. Så tag lige og find afstemningsmaterialet frem, gå ind på sf.dk, og afgiv din stemme. Vis kandidaterne, at vi står bag dem!
(ps: det kan da i øvrigt ikke passe, at det kun er 2 ud af de 9, som har egen hjemmeside, kan det???)
(update 2008-01-30: Jens Mandrups web-adresse tilføjet)
Så kan de borgerlige borgmestre i land og by ynke og klynke nok så meget over KL-aftalen – men det nytter jo altså ikke noget at blive ved med at lægge penge til side til den dag københavn faktisk får lov til at bruge sine penge. Det er nu der er brug for pladserne i daginstitutionerne. Nu, hvor skolerne er så nedslidte at den gamle joke om verdenskort fra før murens fald ikke engang er sjov længere.
Arbejdet med at bruge Københavnernes penge i stedet for at lade dem samle støv i hovedkassen burde være sat i gang for mange år siden. Men selvom det tog sin tid at opnå: Tillykke til SF på Rådhuset med endnu en sejr!
»Vi kan ikke acceptere, at københavnerne konstant får forringet serviceniveauet, og derfor vælger et flertal bestående af SF, de Radikale og Socialdemokraterne at fastholde vores planlagte anlægsinvesteringer på i alt 3,9 mia. kr. til næste år,« siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) [politiken]
»Vi mangler plads til ca. 1.000 børn, og vi har behov for 11 nye daginstitutioner, hvis vi skal leve op til pasningsgarantien. Desuden har regeringen jo selv udråbt skolernes nedslidte faglokaler og uhumske toiletter som fokusområder, men hvad hjælper det, når den selvsamme regering ikke vil lade os bruge penge på at rette op på forholdene,« siger Bo Asmus Kjeldgaard. [Berlingske]
Bo Asmus vandt urafstemningen om at blive SF’s borgmesterkandidat til kommunalvalget næste år. Han slog den anden kandidat – Anne Baastrup – ganske snævert.
Jeg tror den interne valgkamp har styrket SF i København, og at vi nu i fællesskab kan skabe et slagkraftigt program og mønstre et stærkt og topmotiveret hold af kandidater til en BR-gruppe, som efter næste forhåbentlig er ca. dobbelt så stor som den nuværende syv-personer store gruppe.
Tillykke – fra en glad SF-Københavner 🙂
(se bl.a. Politiken: Kjeldgaard slog Baastrup i SF-kampvalg og Søvndal: Stærkt SF-hold i København).
I går meddelte Bo Asmus Kjeldgaard, at han genopstiller som SF’s spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation. I dag meddeler Anne Baastrup – se fx Politiken, Berlingske, Jyllandsposten, 24timer – at hun vil udfordre hans kandidatur.
Det skal nok blive spændende – hvis SF fastholder opbakningen fra de nuværende meningsmålinger står vi sågar til hele at besætte hele to borgmesterposter. Om den ene kan blive overborgmester-taburetten? Det kræver vist stadig, at vi ikke blot fastholder, men udbygger vælgertilslutningen.
Det kan godt være, det kommer til at tage nogle år – men flere trafikforskere melder i dag ud, at trængselsafgifter/bompenge i København er uafvendelige:
»Med Metro Cityringen vil København være så godt forbundet, at man med rimelighed kan indføre trængselsafgifter. Så vil der være et reelt alternativ til at tage bilen, og derfor kan man begynde at presse bilisterne til at tage Metroen – eksempelvis ved trængselsafgifter og højere p-afgifter,« siger Goran Vuk, der bakkes op af Sten Engelstoft, lektor i byplanlægning på Københavns Universitet. (jp.dk)
Det smukke er, at der er flertal trængselsafgifter/bompenge i Københavns Borgerrepræsentation allerede nu. Det triste er, at regeringen ikke vil give kommunen lov til at gøre det… endnu, i hvert fald!
Camilla Burgwald – nyligt valgt medlem af Københavns borgerrepræsentation for SF-København gør i dag i en kronik i Information status over sine første 100 dage på rådhuset. Det er en nøgtern fortælling om mødet med de øvrige politikere, om konstitueringsforhandlingerne i december (se tidligere indlæg om konstitueringsforhandlingerne) og mødet med pressens repræsentanter.
Én ting, der har overrasket mig som nyvalgt, er, hvor meget personlig kemi betyder i det politiske arbejde. Egentlig skulle man tro, at politikken – det overordnede mål – stod over og var vigtigere, end hvad man end har for eller imod hinanden personligt. Sådan er det ikke nødvendigvis. Til udvalgsmøderne ser man de diskret himmelvendte øjne, på gangene hører man de beske kommentarer: Én er for selvhævdende, en anden naiv; én er for dum og en fjerde for doven. Det er almindeligt kendt, at det borgerlige samarbejde i sidste periode led under dårlig kemi mellem spidserne, og i Økonomiudvalget, hvor jeg har sæde, morer man sig lystigt over Ritts overlegne facon og viser tænder, når dette er det, der kræves. For det kræves. Camilla Burgwald
Camilla lægger ikke skjul på, at virkeligheden ikke ligefrem lever op til hendes forventninger:
Og selv om jeg ikke vakler i barnetroen på, at det gør en forskel at bedrive politik, må jeg nok erkende, at den politiske virkelighed har været noget af en kold spand vand i hovedet på en mavesur mandag morgen. Camilla Burgwald
Som fortælling om mødet med ‘det virkelige liv’ er kronikken faktisk meget god… Men var det ikke fordi jeg kender Camilla fra mit virke i SF-København kunne den godt efterlade mig med en lidt bange fornemmelse af, at SF’s budgetordfører havde opgivet på forhånd… Og det er vel da hverken tilfældet – eller det signal vi ønsker at sende til vores vælgere?
(Hvis Information kræver login og abonnement og alt muligt for at vise kronikken kan den i stedet ses på SF-Københavns websted)