Lige nu er godt 40 SF’ere samlet til årsmøde i SF-København. Udenfor ser det ud som om, foråret endelig er til byen – indenfor er diskuteres miljøpolitik, ligestilling, børne- og ungepolitik, valgkampe og det forgangne års sejre og nederlag.
Stemningen er god – det har været et godt år, og årsmødet er trådt sammen med den seneste kommunale meningsmåling in mente: Ved et valg i dag ville SF mere end genvinde de mandater, vi tabte i ved valget i 2005. Derfor er fokus også på at diskutere hvilke sager SF skal forsøge at gøre til vindersager ved næste valg – og på hvordan SF i København undgår at drukne i Ritt og Bondams mediecirkus.
Metroen når vi nok at runde igen-igen – og når mødet engang er færdigt ved 17-tiden vil der også være valgt en ny bestyrelse.
(men lige nu ville jeg nu hellere nyde solen på en gåtur i Fælledparken 😉 )
Jeg vil foreslå, at I markerer jer stærkt på skoleområdet. Dels har Bo Asmus deltaget i en tåbelig kampagne “Byens Bedste..”, hvor min søns 6. klasses bud i det mindste var realistisk: http://bloggeri.dk/?p=20. Dels er skolerne i København og de tilbud, man giver eleverne under al kritik, hvilket blandt andet kan ses af, at ventelisterne er enorme til alle privatskoler på alle klassetrin (med mindre disse skoler har et aktuelt problem og derfor har elevfrafald).
Jeg tror faktisk at SF er i stand til at lave en skolepolitik, som både tilgodeser de svage elever men også giver relevante udviklingsmuligheder til de elever, som kan profitere af særlige tilbud, den nye idrætsskole er et eksempel (manger atletik som gren, sig lige det til borgmesteren…). Men det virker som om Københavns kommune er for stor og tung en klods at flytte rundt med for visionære politikere med mindre man mener det meget, meget alvorligt og er klar til at slås for det.